- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
391

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenborg Slot - Rosenbrud - Rosenbrystet Tornskade - Rosenbusch, Harry - Rosendael - Rosendal - Rosendal, Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Finansministeriet, indtraadte i H. t. kgl. Resol. af 29.
Juli Finansministeren i St f. i Bestyrelsen. Efter
Overhofmarskal Levetzau’s Død 1859 blev
Overskænk Grev Christian Conrad Sophus
Danneskjold-Samsøe 1860 beskikket til Medlem af
Bestyrelsen, hvilken Stilling han beklædte til sin
Død 1886. Ved kgl. Resol. af 28. Decbr 1858
blev det bifaldet, at Samlingen fremtidig skulde
benævnes de danske Kongers kronologiske
Samling paa R. Slot. I H. t. Bekendtgørelse af 27.
Marts 1865 afløste Indenrigsministeren
Finansministeren som Medlem af Samlingens
Bestyrelse, og fra 29. Oktbr 1866 har Ministeren for
Kirke- og Undervisningsvæsenet indtaget
Indenrigsministerens tidligere Plads i Bestyrelsen, af
hvilken endvidere Kong Christian IX’s Broder
Prins Hans har været Medlem siden 1899, efter
at denne Plads havde været ubesat efter Grev
Danneskjold-Samsøe’s Død 1886. Efter Prins
Hans’ Død indtraadte Prins Valdemar i
Bestyrelsen.

Siden 1850’erne har Samlingen, foruden ved
en Del Forøgelser ved Køb og Gave, haft en
betydelig Tilgang, dels af Genstande fra andre
Museer og Slotte (1858 og 1859), dels af de ved
Frederiksborgs Brand 1859 reddede Sager,
hvilke iflg. Reskr. af 20. Decbr s. A. tillige med
de vigtigste paa andre Slotte og i Museerne
opbevarede Portrætter og Møbler m. m., der
erindrer om Christian IV og Kongehuset, for
Fremtiden skal opbevares paa R. I H. t. Resol.
af 7. Decbr 1866 er der endvidere tilkommet en
anselig Mængde Kongehusets Historie
vedrørende Genstande fra det opløste Museum for
Skulptur og Kunstflid og overensstemmende med
Resol. af 17. Septbr 1870 en Del danske
historiske Portrætter, især fra den forrige
frederiksborgske Portrætsamling, af hvilke dog største
Delen af Privatpersoners Portrætter 1896 atter
er blevne afgivne til Frederiksborg. 1922 blev
Regalierne og Krondiamanterne fjernede fra
deres opr. Plads i Taarnkammeret og anbragte i
en sikker, muret Boks i Kælderen, hvorfra de
bringes op ved en Elevator. De er saaledes nu,
i Modsælniug til tidligere, tilgængelige for de
Besøgende.
(P. B.). B. L.

Rosenbrud, se Rosenfester.

Rosenbrystet Tornskade (Lanius minor), se
Tornskader.

Rosenbusch [’ro.zənbo∫], Harry, tysk
Petrograf (1836—1914), var 1873 Prof. i Strasbourg,
1878—1908 i Heidelberg. R. har skrevet talrige
mindre Afhandlinger og Værker, væsentlig
vedrørende Eruptivbjergarternes Petrografi; men
hans Navn vil til alle Tider særlig være knyttet i
til det mægtige Værk: »Mikroskopische
Physiographie der Mineralien und Gesteine«, der er
den udførligste og bedste eksisterende
petrografiske Haandbog, hvis 1. Udgave udkom 1873,
medens den 5. (Udg. (af Wülfing) f. T. er under
Udgivelse. Ikke mindre Betydning har hans
mindre Petrografi: »Elemente der Gesteinslehre,
hvis 1. Udg. udkom 1898, og hvis 4. Udg. (af
Osann) f. T. er under Udgivelse. R. har tillige
haft overordentlig Bet. som Lærer for en meget
stor Del af Verdens Petrografer.
O. B. B.

Rosendael [rozæn’da.l] (Roosendael). By
i Nordfrankrig, Dept Nord, 2 km ØNØ. f.
Dunkerque ved Nordsøen, 13000 Indb. R. har
Skibsbyggerier, og i Omegnen dyrkes Køkkenurter i
stor Stil. Besøgt Badested.
E. St.

Rosendal, stort Jordegods i Kvinnherred,
Hordaland Fylke, er oprindelig opstaaet ved
Sammenslutning af de adelige Sædegaarde
Hatteberg, Mel og Sem; den førstnævnte af
disse er det nuv. Hovedsæde, hvis Bygninger
opførtes 1661—65 af Ludvig Rosenkrantz
(1628—89). For denne ophøjedes Jordegodset 14. Jan.
1678 til Baroni, hjemfaldt ved hans Søn Axel’s
Død 1723 til Kronen, overdroges 1725 for 20000
Rdl. Norges Statholder Ditlev Wibe og
afhændedes 1745 til Sognepræst til Fane, titulær
Biskop Edvard Londemann, der 29. Jan. 1749
optoges i Adelsstanden under Navnet Londemann
de Rosencrone. Af Jordegodset oprettedes et
Stamhus, der 1749 ved Arv tilfaldt Londemann’s
Søn Marcus Gerhard L. de R., Diplomat og
dansk-norsk Udenrigsminister, der 1773
ophøjedes i friherrelig, og 1779 i grevelig Stand.
Baroniet tilfaldt 1811 hans nærmeste mandlige Slægt,
Familien Hoff-Rosencrone, der besad det med
friherrelige Rettigheder og Titel indtil 1837.
Siden var Jordegodset, der fremdeles hyppig
kaldes Baroniet, et Stamhus for Mandslinien,
der uddøde 1900, gik derefter over til den
sidste Ejers Søster, Etatsraadinde Edvardine Weis,
hvis Søn, den danskfødte Læge Chr. Weis, 1902
arvede det; han antog med kongelig Bevilling
Navnet Hoff-Rosencrone og døde 1916,
hvorefter Brodersønnen, Overretssagfører Edvard
Weis overtog Stamhuset. Til R. Gods har Kria
Univ iflg Konventionen mellem Danmark og
Norge af 20. April 1820 eventuel Arveret.
(O. A. Ø.). S. H. F.-G.

Rosendal, Hans, Højskoleforstander, f. 4.
Septbr 1839 i Kollemorten ved Vejle, d. 16.
Jan. 1921 i Lyngby. R. var af Bonde- og
Præsteslægt, han udgik fra et aandeligt bevæget
Gaardmandshjem. 1858 tog han Skolelærereksamen
fra Jelling, hvis Forstander H. J. M. Svendsen
fik ham ind i den ved Grundtvig skabte
kirkelige og folkelige Verden. 1859—60 var R. Lærer
paa Grundtvig’s Højskole paa Marielyst og kom
derved i personlig Forbindelse med Grundtvig
selv. Som Lærer ved Borgerskolen i Vejle
1860—67 blev han Orla Lehmann’s Omgangsfælle
og fik ved hyppige Samtaler Forstaaelse for
den nyeste Historie, især saaledes, som den
blev præget af de Nationalliberale. 1867
oprettede han Folkehøjskolen i Vinding ved Vejle
og var dens Forstander, indtil han 1892 overtog
Ledelsen af Grundtvig’s Højskole, der nu var
flyttet til Lyngby; denne Skole ledede han til
1919, da hans Søn overtog den, men som Lærer
ved den virkede han til sin Død. Ved Siden
af sin Højskolevirksomhed var han 1903—12
Censor i Historie ved Skolelærereksamen og
var Medlem af Styrelsen for kirkelige og
pædagogiske Foreninger. Han udgav forsk. hist.
Skr, især til Folkehøjskolens Historie. R. havde
en omfattende og grundig Viden, der hvilede
paa stor Flid og en enestaaende Hukommelse.
Som Historiefortæller var han en af den
danske Højskoles ypperste, idet han lod de hist.
Kendsgerninger tale og skyede den subjektive
Tillavning.
L. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free