Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenfamilien - Rosenfeld, Leopold - Rosenfelder, Karl Ludwig Julius - Rosenfester - Rosenfinke - Rosengeraniumolie - Rosenhain, Jacques - Rosenhave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenfamilien (Rosaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Rosenordenen, Urter ell.
Buske med spredte (meget sjælden modsatte,
som hos Rhodotypus) og oftest sammensatte
Blade, der som Regel har tydelige, hyppig
tilvoksede, Akselblade, men for øvrigt er meget
forsk. udviklede. Blomsterne, der sidder enkeltvis
ell. i forsk. Slags Stande, er omkringsædige og
har et fladt og skiveformet, skaalformet
Underbæger, paa hvis Rand Bloster- og Støvblade er
fæstede. Tallet i Blomsten er hyppigst 5, der
findes talrige Støvdragere, som hos hele
Ordenen, et Mangefold af 5. I Underbægerets Midte
findes som oftest et større Antal Støvveje, der
hver for sig er dannede af et Frugtblad og
derfor noget skæve. Flerfoldfrugt, hvis
Smaafrugter er forsk. udviklede hos de enkelte Slægter
(se ndf. under Grupperne). Bestøvningen sker
hos de fleste ved Insekters Hjælp, idet der
udskilles Honning paa Underbægeret; hos Rose,
Mjødurt o. a. mangler dog Honning, Insekterne
søger da Støvet; hos Bibernelle og Kvæsurt
findes Vindbestøvning. 800—900 Arter, der mest
er udbredte i nordlig tempererede Egne. De
inddeles i flg. Grupper: Mjødurt-Gruppen,
Buske, ofte uden Akselblade; Smaafrugterne er
Bælgkapsler med 2 til fl. Frø.
Potentil-Gruppen, mest fleraarige Urter, hvis
Blomster har et Yderbæger, dannet af de til
Bægerbladene hørende og parvis sammenvoksede
Akselblade; Smaafrugterne er Nødder paa en
hvælvet Blomsterbund. Klynger-Gruppen,
Blomsterne mangler Yderbæger;
Smaafrugterne er Stenfrugter. Rosen-Gruppen,
Buske med uligefinnede Blade og tilvoksede
Akselblade; Blomsterne har et krukkeformet
Underbæger, der til sidst bliver kødfuldt og
farvet; Smaafrugterne er Nødder, der omsluttes
af Underbægeret. Agermaane-Gruppen,
mest fleraarige Urter, hvis Blomster har et
mere ell. mindre krukkeformet (ell. rørformet
Underbæger, der ikke bliver kødfuldt, og som
er omtr. helt lukket foroven; det omslutter 1—2
nødagtige Smaafrugter; naar den enkelte
Smaafrugt vokser sammen med Underbægeret,
fremkommer en falsk Nød; hyppig 4-Tal i Blomsten.
Adskillige Arter af R. har stor Bet. som
Haveplanter, Rose, Jordbær, Rubus, Spiræa o. s. v.
A. M.
Rosenfeld, Leopold, dansk Komponist, f.
i Kbhvn 21. Juli 1850, d. smst. 19. Juli 1909.
Opr. var han bestemt for Handelen, men kom
i 22 Aars Alderen som Elev til
Musikkonservatoriet. Det er især som Romancekomponist,
R. senere fik Navn. Han har i den Retning
udviklet stor Frugtbarhed, har udg. over 30
Hæfter Sange, der vidner om en selvstændig
og fin lyrisk Begavelse. Nærmest
tysk-romantisk af Karakter er R.’s Sange prægede af en
ejendommelig poetisk Stemningsfylde. Desuden
har han skrevet enkelte Korværker med
Orkester, hvorimellem Musik til Chr. Winther’s
»Henrik og Else«. I øvrigt har han mest virket
som Sanglærer, han kan som saadan tælle de
betydeligste af sin Tids yngre Operister fra den
danske Scene som sine Elever. Endelig har han
flittig plejet musiklitterære Interesser,
redigerede i sin Tid »Tidsskrift for Teater og
Musik«, udgav en Pjece »Om Textsang« (1887), var
Medarbejder af »Musikbladet« og af Dagbladet
»Dannebrog«.
A. H.
Rosenfelder [’ro.zənfældər], Karl Ludwig
Julius, tysk Maler, f. 1813 i Breslau, d. 1881 i
Königsberg. R. var Elev af Berlin-Akad. og
1847—74 Direktør for Königsberg-Akademiet. Flere
af hans Figurbilleder har vundet megen
Popularitet p. Gr. a. den fængslende Fremstilling,
særlig det gribende »Prins Arthur hlindes«. Til
Universitets-Aulaen i Königsberg malede R.
Vægbillederne »Teologien« (1865) og
»Medicinen«.
A. Hk.
Rosenfester, Fester, ved hvilke den
ærbareste unge Pige i vedk. Egn bekranses med
Roser. Festen, Rosenbrudsfesten (fête de
la rosière), siden lang Tid i Brug i Salency ved
Noyon og der knyttet til 8. Juni, den hellige
Medardus’ Dag, har derfra bredt sig ud over
adskillige Egne i Frankrig; Gaver og rede
Penge har gerne afløst »Rosenbrudens«
Rosenkrans. Sandsynligvis er denne Fest en
Overlevering fra den gammelromerske Rosaria,
Festen for Sommerens Beg. Bl. m. a. R. fra senere
Tid kan nævnes R. i Treviso og Malesherbes’
R., desuden den 1823 stiftede R. i Kapellendorf
ved Weimar, en Skolefest med Præmier for
flittige Børn.
H. El.
Rosenfinke, d. s. s. Karmindompap
(Carpodacus erythrinus), se Dompap.
Rosengeraniumolie, Geraniumolie,
Oleum Pelargonii rosei, en æterisk Olie, der
vindes i Algérie og i Sydfrankrig af forsk.
Andropogon- og Pelargonium-Arter. Den fr. Olie
stammer fra Pelargonium Radula, er snart
farveløs, snart gullig, brunlig ell. bleggrøn,
stivner ved 16° og koger ved 220°. Den algierske
Olie stammer væsentligst fra Pelargonium
roseum og P. odoratissimum. Tyrkisk R. faas af
Andropogon Pachnodes, en Graminee, som
hører hjemme i Asien. R. indeholder Geraniol
og Citronellol. Den benyttes ofte som
Tilsætning til Rosenolie.
(O. C.). S. P.
Rosenhain [’ro.zənha^in], Jacques, tysk
Pianist og Komponist, f. 2. Decbr 1813 i
Mannheim, d. 21. Marts 1894 i Baden-Baden, Elev af
Jakob Schmitt, Kalliwoda og Schnyder v.
Wartensee, foretog betydelige Koncertrejser, bl. a.
til London, boede først længere Tid i
Frankfurt, derpaa i Paris, hvor han gav
Kammermusikkoncerter sammen med Alard, Ernst o. a.
fremragende Kunstnere og stiftede en
Musikskole sammen med J. B. Cramer; 1870 tog han
Ophold i Baden-Baden. R. har skrevet 4
Operaer, 3 Symfonier, Kammermusik,
Klaverstykker og Sange.
S. L.
Rosenhave. I større Haver er det alm. at
hellige et særligt Parti til en R. For at have
let Adgang til denne, anlægges den i Reglen i
umiddelbar Nærhed af Hovedbygning ell. Villa,
helst saaledes at der er Udsigt til den fra
denne. Da den tillige helst maa have en
regelmæssig Form, vil den ogsaa af denne Grund
bedst egne sig til en saadan Plads.
Beliggenheden maa være nogenlunde fri og solaaben,
med Læ af Plantninger, dog saaledes at der
ikke staar større Træer alt for nær; en Mur
kan ogsaa tjene til Læ og tillige give Plads for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
