- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
403

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Jørgen Ottesen - Rosenkrantz, Marcus Gjøe - Rosenkrantz, Oluf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wittenberg med Anbefalingsskrivelse fra Christian III
til Melanchton og Bugenhagen. R. opholdt sig
her i 4 Aar og vendte 1544 hjem til Boller.
1548 var han med paa det store Brudetog til
Sachsen og traadte i Tjeneste hos Kurfyrst
Morits. 1551 vendte han hjem for at være til
Stede ved det endelige Skifte efter
Forældrene. Som den yngste af Brødrene fik J. R. kun
Strøgods. Af nogle Gaarde i Skaby dannede
han Hovedgaarden Skabygaard (det senere
Skaføgaard). Senere tilskiftede han sig af
Kronen Holmgaard i Hornslet Sogn, som han
ombyggede til det prægtige Herresæde
Rosenholm. 1555 var han blevet Lensmand paa
Koldinghus, 1559 ombyttede han dette med
Dronningborg Len, og 1563 fik han Kalø Len, der laa
i Nærheden af hans egne Gaarde. Under
Syvaarskrigen brugtes R. ved saa godt som alle de
Fredsmøder, der fandt Sted, saaledes 1568 i
Roskilde og 1570 i Stettin. Ligeledes deltog han
i de mange Forhandlinger mellem Frederik
II og hans Farbrødre angaaende Forleningen
med Slesvig i Aarene mellem 1567 og 1579.
1563 var R. blevet Medlem af Rigsraadet, og
1588, efter Frederik II’s Død, blev han som en
af de Ældste i Raadet Medlem af
Regeringsraadet. R. var en religiøs Natur, der navnlig
holdt strengt over den evangeliske Læres
Renhed. Han havde ikke ringe hist. Interesser,
meddelte Anders Sørensen Vedel Aktstykker fra
sit Arkiv paa Rosenholm og opfordrede ivrigt
denne til at fuldføre sine hist. Arbejder. Da
Vedel ikke kunde faa noget færdigt og R.
gerne vilde have den nyere Tids Historie
behandlet, blev Arbejdet efter Niels Kaas’ Død 1594,
vistnok væsentlig paa R.’s Foranledning,
frataget Vedel og overdraget til Niels Krag, der
først skulde behandle Kong Christian III’s
Historie.
L. L.

Rosenkrantz, Marcus Gjøe, norsk
Statsmand, f. paa Vigvold i Tveid Præstegæld ved
Kristiansand 25. Jan. 1762, d. i Oslo 11. Maj 1838.
R. tog 1784 latinsk-juridisk Embedseksamen og
blev derefter ansat som Auskultant, senere som
Assessor i Overhofretten i Oslo. Han blev ved
Arv en formuende Mand og fratraadte Embedet
1790 for at bosætte sig som Godsjer paa
Lerbæk i Nærheden af Fladstrand. Dette Gods
udstykkede han senere til sine Lejlændinger, der
paa fordelagtige Vilkaar blev Selvejere. 1794
kom R. tilbage til Norge som
Magistratspræsident i Oslo, men opgav faa Aar efter
Stillingen for at vie sig til Bestyrelsen af sin anden
Hustrus omfattende Godser Hafslund og
Borregaard. 1804 blev han Amtmand i Smaalenene,
indtraadte 1807 i den interimistiske
Regeringskommission, var 1810—12 Stiftamtmand i
Akershus Stift og samtidig Medlem af
Overkriminalretten og blev 1813 Enedirektør for Rigsbankens
norske Afdeling. Han deltog i
Notabelforsamlingen paa Eidsvold, var fra 2. Marts 1814
Medlem af Regeringsraadet, gik over i det første
Statsraad som Foredragende for
»Oplysningskomiteen« (ɔ: Kirkedepartementet) og var
Regeringens Formand i Interimsregeringen. Jan.
1815 tog han Afsked fra alle sine Embeder.
Han repræsenterede Smaalenenes Amt paa
Stortingene 1818 og 1824 samt Fredrikshald 1827 og
1828. 1827 afslog han at overtage
Statsministerposten efter Sommerhielm.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Rosenkrantz, Oluf, dansk Gehejmeraad,
f. 1622, d. 13. Marts 1685. Efter en
Udenlandsrejse, hvorunder han vides 1641 at have
studeret i Oxford, ansattes han 1644 som
Sekretær i Kancelliet, 1649 var han med Korfits
Ulfeld i Nederlandene. Efter Faderen, Holger
R. til Glimminge arvede han 1647 Egholm i
Sjælland, og ved sit Giftermaal med Anne
Krabbe, en Datter af Statholder i Norge
Gregers Krabbe, fik han Enggaard (nu Gyldensten)
i Fyn. Hverken før ell. efter 1660 fik han
nogen offentlig Stilling af nogen Bet., skønt han
baade var en begavet og kundskabsrig Mand og
i Besiddelse af ikke ringe Formue. Adelens
Tilbagetrængen efter 1660 forbitrede i høj Grad
R. Da der 1663 udkom et anonymt Skrift,
vistnok af Generalauditør Povl Tscherning, hvori
der rettedes skarpe Angreb paa Adelen,
udgaves ligeledes anonymt et Modskrift herimod,
hvilket Skrift man, og vistnok med Rette, har
tilskrevet O. R. Efter Christian V’s
Tronbestigelse syntes det en Tid, som om O. R. vilde
forsone sig med den ny Tingenes Orden. 1671
lod han sig, trods flere af sine Standsfællers
Misbilligelse, ophøje til Friherre, ligesom han
noget senere udnævntes til Etats- og
Justitsraad og Medlem af Højesteret. Det synes dog
nærmest at have været hans forfængelige og
pragtsyge Hustru, som har faaet ham til at
søge disse Udmærkelser. 1678 blev han endog
Geheimeraad. At O. R. i Virkeligheden ikke
havde forsonet sig med Enevældens
Tilbagetrængen af den danske Adel og dens
Fremdragen af Borgerstanden og Indkaldelsen af
fremmede Adelsmænd, viste sig snart. 1664 havde
en Prof. i Lüneburg, Johan Buno, udg. et Skr.,
hvori ham hævdede, at Danmark fra Beg. af
havde været et Arverige og først senere ved
Adelens Overgreb var forandret til et Valgrige,
og 1670 udgav en tysk Jurist A. P.
Oldenburger en Fremstilling af den tyske Statsret, hvori
han rettede en Række Angreb paa den danske
Adel. Disse Skr opbragte O. R. stærkt, og 1681
udgav han herimod sin Apologia nobilitatis
Daniæ
. Skriftet var trykt i Lybeck, men uden
Angivelse af Trykkested. Skønt O. R. ikke lod det
mangle paa Ros over Christian V selv og hans
Forgængere paa Tronen, var Tendensen dog
ikke til af tage fejl af. Han tog Adelen stærkt
i Forsvar mod de mod den rettede Angreb og
klagede over de Fremmedes Indflydelse i
Staten, særlig de fremmede Hofsnoges, ligesom
han ogsaa fremsatte forsk. Bemærkninger om
de fremmede Dronninger, der havde indført
fl. skadelige Skikke. Arveregeringens Indførelse
var sket ved en frivillig Overdragelse, fra
Stændernes Side og var ikke en Tilbagevenden
til tidligere Tiders Tilstande. Skriftet vakte,
vistnok til nogen Overraskelse for O. R. selv,
stor Forbitrelse ved Hoffet. O. R. forvistes
foreløbig fra dette, og Generalprokurøren
Scavenius forelagde ham ikke mindre end 29
Spørgsmaal til Besvarelse. O. R. søgte at forsvare sig
med, at han kun havde villet levere en hist.
Redegørelse for Adelens Troskab og for, at
Danmark opr. havde været et Valgrige. 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free