- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
405

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkreuzer - Rosenkvarts - Rosenlaui - Rosenmaage - Rosenmandel - Rosenmüller, Johann - Rosenoble - Rosenolie - Rosenordenen - Rosenow, Emil - Rosenrod - Rosenroth, Chr. Knorr von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grund, at de er forfattede af den protestantiske
Teolog Joh. Valent. Andreæ i Württemberg,
særlig i den Hensigt at satirisere over Datidens
Hemmelighedskræmmeri og Tro paa
Guldmageri o. l. Men de fleste Læsere forstod ikke
disse Skr og søgte at opdage, hvor Medlemmer
af dette Broderskab var at finde. Snart
dukkede der hemmelige Selskaber op, der udgav
sig for ægte R., ikke blot i Tyskland, saaledes
i Erfurt og Hamburg, men ogsaa i andre Lande,
som i Holland (Amsterdam og Haag 1622) og i
Italien (Venedig). Samtidig søgte saavel
Jesuitter som mysticerende Teosoffer at benytte sig
af de omtalte Skr til Bedste for deres
Formaal. Der udkom snart efterhaanden ikke faa
Skr om R.; men ingen af dem giver væsentlige
Oplysninger. Tiden var ikke heldig for
Udviklingen af R., det var Trediveaarskrigens
Urosdage, og man hører derfor efter en Tids Forløb
ikke noget videre om R. Men et Aarhundrede
senere (1756) dukker R. op igen i Tyskland
under Navnet »Ny R.«. De vigtigste Ledere var
J. C. Schrepfer i Leipzig og J. C. Wöllner i
Berlin. Denne sidste Form af R. er ikke uden
en vis Forbindelse med ell. Paavirkning fra
Frimureriet. (Litt.: Hossbach, »J. V.
Andreä und sein Zeitalter« [1819]; Guhrauer,
»Kritische Bemerkungen über den Verfasser
der Fama Fraternitatis« i Niedner’s »Zeitschr.
f. histor. Theologie« [1852]).
V. S.

Rosenkvarts, se Kvarts.

Rosenlaui [ro.zən’la^ui], Gletscher i Schweiz,
hører til Kanton Bern og ligger i Berner
Oberland S. f. Meiringen, hvor den fremgaar af de
vældige Firnmasser mellem Dossen-, Well- og
Rosenhorn. Den er ikke ret stor, 5 km lang,
højst 2 km bred, men interessant ved sin rene
blaa Farve. I Nærheden findes
Rosenlauibad (1330 m o. H.) med en alkalisk Kilde.
(H. P. S.). O. K.

Rosenmaage (Rhodosthetia rosea), se
Maager.

Rosenmandel, se Prunus.

Rosenmüller [’rozənmølər], Johann, tysk
Komponist (c. 1620—84), var først ansat som
Kollaborator ved Thomas-Skolen og Organist
ved Skt Nicolai i Leipzig; men maatte, anklaget
for Sædelighedsforbrydelse, flygte, først til
Hamburg, senere til Italien, hvor han opholdt sig
en lang Række Aar, mest i Venedig. 1674 vendte
han dog tilbage som Kapelmester ved Hoffet
i Wolfenbüttel. R. har komponeret nogen
Kirkemusik og enkelte kernefulde Salmemelodier,
men det er især som Instrumentalkomponist,
han viser sig som banebrydende Kraft
(Kammersonater, »Studentenmusik«, en Samling
Paduaner, Allemander, Couranter o. l.). Se K.
Nef
, »Zur Gesch. d. deutschen
Instrumentalmusik« (»Beiheft I, 5, der Internat.
Musikgesellschaft«).
A. H.

Rosenoble [’rouznoub£] (lat. Rosatus nobilis),
meget fin Guldmønt fra Edvard III af Englands
Tid af Værdi henimod 18 Kr.
(N. J. B.). Th. O.

Rosenolie, Æteroleum rosarum, er en
æterisk Olie, der vindes af Blomsterne af Rosa
Damascena
. Den i Lilleasien og Persien
fremstillede R. (Attar) kommer ikke mere til
Europa, der udelukkende benytter bulg. ell. tysk
R. De friske Blomster destilleres med Vand;
i Destillatet flyder Olien ovenpaa og kan let
skilles fra Vandet, Rosenvandet, der ogsaa
sælges, 5—6000 kg Blomster giver 1 kg R.

Ægte R. er en gullig eller grønlig
tykflydende Vædske, der har en næsten
ubehagelig sødlig bedøvende Lugt. Vægtfylden er
er c. 0,86. Ved 15° udskilles lange glinsende
Krystaller, og ved 5° stivner det hele til en
blød Masse. R. kan ikke opløses klart i Alkohol;
den flydende Del, Elæoptenet, er vel opløseligt
men Stearoptenet (en lugtløs Paraffin, C16H18O
udskilles. Foruden Stearopten (c. 15 % i bulg.
og omtr. det dobbelte i tysk) indeholder R.
Geraniol (ell. Rhodinol, C10H18O, c. 50 %),
Citronellol (C10H20O, c. 30 %), Fenylætylketon,
Citral, Linalool, Nerol, Farnesol og meget
andet. Al den R., der forhandles, er blandet
(forfalsket) med Palmarosaolie og meget tillige
med forhioldsvis værdiløse Stoffer som fede
Olier, Hvalrav, Salol og Antipyrin. I øvrigt
tilsættes ved Destillationen mange Slags Olier,
især Geraniumolie og Træolier. I Sydfrankrig
fremstilles ved Enfleurage af Blomsterne af
Rosa centifolia en Del Rosenpomade, hvoraf
R. kan udtrækkes med Alkohol. R. fremstilles
ogsaa kunstig i betydelig Mængde og i
fortræffelige Kvaliteter, f. Eks. (fra Schimmel & Co.)
af 80 g Geraniol, 10 g Citronellol, 1 g
Fenylætylketon, 2 g Linalool, 0,25 g Citral og 0,5 g
Oktylaldehyd. Den er fri for Stearopten og
derfor klart opløselig i Alkohol.
S. P.

Rosenordenen (Rosales), tokimbladede og
frikronede Planter, der udmærker sig ved
regelmæssige, omkring- eller oversædige
Blomster med 5 eller 4 Bæger- og Kronblade
og et stort Antal Støvdragere i 5- eller
10-tallige Kranse, ofte 20 i 3 Kranse; de er
gerne indbøjede eller indrullede i Knoplejet.
Frugtbladenes Antal er fra 1 til mange, og de
er enten helt fri ell. indbyrdes sammenvoksede,
saaledes at Griflerne er fri. Frøene mangler
ell. har kun en meget lille Frøhvide; ret Kim.
R. omslutter Kernefrugtfamilien,
Rosenfamilien og Mandelfamilien.
Se nærmere disse Art.
A. M.

Rosenow [’ro.zənå^u], Emil, tysk Forf.
(1871—1904), var Journalist og Rigsdagsmand. Han har
skrevet den værdifulde, efter hans Død
opførte Komedie »Kater Lampe« (1902),
fremdeles Romanerne »Frühlingsstürme« og »Die
Lüge«. »Ges. Dramen« med biografisk
Indledning, udg. af Chr. Gaehde (Dresden 1912).
C. B-s.

Rosenrod, se Sedum.

Rosenroth [’ro.zənro.t], Chr. Knorr von,
lærd tysk Teolog, Orientalist og Salmedigter
(1636—89), studerede i Leipzig og Wittenberg
og foretog derefter en stor Rejse til Frankrig,
England og Holland. Paa denne traf han Henry
More og Meier Stern og førtes af dem ind i
Studiet af Alkymi, orientalske Sprog og særligt
Kabbala. Ved sit Kendskab til de hemmelige
Videnskaber kom han i Forbindelse med
Pfalzgreve Christian August, der 1668 udnævnte ham
til første Minister og Gehejmeraad. 1677 gjorde
Kejser Leopold I ham til Friherre. Sin store
Lærdom har R. nedlagt i »Cabbala denudata«
(Sulzbach 1677), en med fl. Tillæg udgivet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free