- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roskilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

12815 Indb. (1911: 9696, 1901: 8368, 1850: 3805,
1801: 1768). Som Forstæder kommer endvidere
Bebyggelserne »Bjerget«, Hedegaardene og
Haraldsborg i Skt Jørgensbjerg Sogn samt »Ny
Himmelev« i Himmelev Sogn, tilsammen 303
Gaarde og Huse med 2738 Indb. Af Bet. er
ligeledes det nærliggende store Skt Hans
Hospital (Skt Jørgensbjerg Sogn) med c. 2100
Beboere. Byen, der ligger smukt med Udsigt over
Fjorden og dens Omgivelser, har sin største
Udstrækning fra Ø.—V. omkr. Hovedgaden
Algade, til hvilken Landevejen fra Kbhvn fører,
med dens vestlige Fortsættelse Skomagergade
og Støden, der gaar ud til Landevejen til
Holbæk af de andre, mere brede, anselige Gader
nævnes den med Algade omtr. parallelt løbende
Bredgade og de i N.—S. gaaende Gader
Hersegade og Ringstedgade, hvilken sidste fører ud
til Ringsted-Vejen. Det største Torv er
Hestetorvet ved Banegaarden, det mest stilfulde
Raadhustorvet ved Algade; i alt er der henimod
100 Gader og Stræder foruden de to Torve.
Byen er godt bygget og har mange anselige
Huse, men af gamle interessante Privathuse,
som kunde vidne om dens Ælde og dens
tidligere Storhed, er der næsten ingen tilbage; de
hyppige Ildebrande og Ombygninger har
udslettet dem. Terrainet, paa hvilket Byen ligger,
er særlig rigt paa stærkt vandførende Kilder.
Den største er Maglekilde (ell., som den
tidligere hed, Rosenkilden, se under Byens
Historie), hvis Bassin er over 3 m i Gennemsnit,
og som giver c. 10 hl Vand i Minuttet;
endvidere Højbrøndskilden, som for en Del
forsyner Byens Vandværk, Klosterkilden m. fl.
samt den nu udtørrede Helligkorskilde (eller
»Kongebrønden«). Kilderne og de fra dem
kommende Bække driver en Del Værker ved Byen.

Af offentlige Bygninger maa først og
fremmest nævnes Domkirken, den eneste store
Rest fra Byens Storhedstid, men den behersker
ogsaa Byen og rager op over alt. Den opr. Del
af den nuv. Bygning, som stammer fra c. 1200
og afløste en tidligere mindre Kirke af
Fraadsten (før den havde der staaet en under
Harald Blaatand opført Trækirke), er opført i
senromansk Stil (Overgangsstil) af røde Mursten
paa Granitsokkel og bestaar af et højt Midtskib
og to lavere Sideskibe, over hvilke der er
hvælvede Galerier; særlig mærkeligt er Korpartiet
(vistnok en Efterligning af Domkirken i
Tournai), idet der til Koret slutter sig et Højkor
med halvrund Udbygning; Sideskibene
fortsættes paa begge Sider af Højkoret og danner
omkring Rundingen en ned Granitsøjler prydet
Omgang med et tilsvarende Galeri foroven. Ved
Sideskibenes vestlige Ender staar to Taarne,
hvis Overdele er gotiske, og hvis slanke Spir
er opførte 1635 (i alt c. 75 m). Kirkens
indvendige Længde er 83 m, dens Bredde over alle
3 Skibe over 24 m, Hvælvingen over Koret er
25 m over Gulvet. Oven over hver af
Vinduesgrupperne i Korrundingen har der været
Spidsgavle, et Motiv, der har fortsat sig hele Kirken
rundt paa Langskibets Sider og ligesom dannet
en Krone om Kirken. Efterhaanden, fra den
senere Middelalder til langt op i den nyeste
Tid, blev Kirkens Ydre mere og mere skjult af
tilbyggede Kapeller, saa at Bygningen paa en
Maade kom til at give et Overblik over
Bygningskunstens forsk. Standpunkter i de forløbne
Aarh., og idet den blev Hvilested for de
danske Konger, navnlig Oldenborgerne (hvoraf kun
3 er bisatte andensteds), blev den tillige et
Nationalmonument i Lighed med Westminster
ell. St Denis. I Tiden mellem 1859 og 1873 er
Kirken blevet restaureret baade ud- og
indvendig af Chr. Hansen og Herholdt efter en
Plan, der gik ud paa »saa vidt muligt at bringe
de opr. arkitektoniske Former frem i Kirken
samt opfriske dens ældste maleriske
Udsmykning«. I det Indre maa af det rige Inventarium
særlig mærkes den pragtfulde, malede og
forgyldte Altertavle fra 16. Aarh., Korstolene fra
1420, Dronning Margrete’s Monument fra 1423
(en Marmorkiste med
Dronningens Alabastbillede
hvilende ovenpaa) bag Alteret
og i Højkoret Christian V’s
og Frederik IV’s samt
Dronningers Gravmæler. Af
Kapellerne fremhæves: paa
Kirkens Sydside det gotiske
Hellig tre Kongers Kapel
fra Christian I’s Tid, hvori
findes Christian III’s og
Frederik II’s prægtige
Monumenter, og det i klassisk
Stil opførte Frederik V’s
eller Harsdorff’s Kapel, hvori alle de senere
Konger fra Christian VI hviler, og hvor
Frederik V’s Monument af Wiedewelt staar; paa
Nordsiden det i gotisk Stil opførte Oluf
Mortensen’s Vaabenhus og det i Renaissancestil
opførte Christian IV’s Kapel med Christian IV’s,
Frederik III’s og Sofie Amalie’s Sarkofager,
smukke Dekorationer, Marstrand’s Malerier og
Thorvaldsen’s Statue af Christian IV. Hertil
kommer endnu det ny Kongekapel, som er
opført ud for det nordvestlige Vaabenhus (Ark.
A. Clemmensen), og som er bestemt til
Hvilested for den nuv. Kongeslægt. En Regulering
af Domkirkepladsen er under Udførelse.

Af andre Bygninger og Institutioner mærkes:
den i 11. Aarh. grundlagte, 1242 ombyggede
Vor Frue Kirke, som ligger paa Byens Grund
og var en af de ældste Sognekirker i R., den
hørte senere til Landsognet, indtil den 1911 atter
indlemmedes i Staden, men benyttes kun ved
Begravelser; den rom.-kat. Skt Laurentii Kirke,
opført 1913—14; Katolsk-apostolisk Kapel (1890);
Missionshuset »Tabor«, opført 1894 af indre
Mission; Raadhuset, opført 1883 i gotisk Stil
(Ark. O. P. Momme), og det dermed
sammenbyggede Skt Laurentii Taarn, der vistnok
stammer fra 15. Aarh. og er en Rest af den 1537
nedbrudte Skt Laurentii Kirke; Taarnet
indgaar som Led i Raadhuset, der indeholder en
Raadhussal foruden offentlige Kontorer, og i en
Tilbygning til Taarnet er der Politistation;
Administrationsbygningen (bag Raadhuset) med
Kontorer for Borgemester og Kæmner m. m.;
det Ø. f. Domkirken liggende Palæ, opført 1733
(L. Thurah) paa den tidligere Bispegaards Plads,
nu benyttet bl. a. til Embedsboliger, medens en
Del er udlejet til Private. Ting- og Arresthuset,

Roskilde Bymærke.
Roskilde Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:35:54 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free