Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roslev - Roslin, Alexander - Roslin - Rosmarin - Rosmarinlyng - Rosmarinolie - Rosmarinus - Rosmini-Serbati, Antonio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elektricitetsværk, Postkontor og Telegrafstation og er
Station paa Statsbanen Skive—Nykjøbing M.
M. S.
Roslin, Alexander, sv. Maler, f. 1718 i
Malmö, d. 1793 i Paris. Han fik 3 Aars
Uddannelse i Sthlm (under G. E. Schröder),
virkede 1741 selvstændigt som Kunstner i Göteborg,
1742—45 i Skaane. I Hjemlandet havde han
hurtig vist sine Evner (Portr. af Grev
Levenhaupt’s Familie m. v.). 1745 kaldtes han som
Hofmaler til Bayreuth (Lærer for den
markgrevelige Familie, Portr. af Markgrev
Frederik); 1747 tog han til Italien (malede i Parma
Portr. af Fyrsteparret) og kom 1752 til Paris.
Her blev han snart en fejret Mester; skønt
Protestant blev han Akademimedlem, og
1753—91 udstillede han her over 70 Arbejder
(Maleren Boucher’s Hustru, Ludvig XV efter sin
Sygdom, o. s. v.). Paris blev Hjemstedet til
hans Død, med Undtagelse af et
Stockholm-Ophold i Halvfjerdserne og Rejser til Rusland
(hvor han malede Katharina II), Østerrig og
et kortere Besøg i Holland. Fransk Kunst kom
til at bestemme hans maleriske Væsen, om end
dette i Stilens noget større Tunghed bevarede
Mindet om hans nordiske Afstamning. R. var
som Maler (ogsaa i Pastel) en udpræget
Virtuos, som Portrætmaler skattet over det meste
af Europa; især viste hans Pensel stort
Raffinement i Gengivelsen af Stoffer: Qui à figure
de satin, doit bien être paint par Roslin, som
det hed om ham. Hans Mesterskab i Gengivelse
af Dragternes Rigdom og Farvepragt gik dog i
som Regel ikke ud over hans Portrætkunsts
Lødighed; netop som Karakteristiker, i
Gengivelse af det sjælelige Spil, var R. fremragende,
dertil en stor Kolorist. En stor Mængde af
Tidens Berømtheder sad for ham, fra Konger,
Hof- og Adelsmænd til lærde Folk. Paa
Udstillingen af sv. Kunst (fra 18. Aarh.) i Kbhvn 1921
fik man gennem over fyrretyve Værker af R.
en fortrinlig Oversigt over R.’s Kunst: det
indtagende Portræt i rosa og blaat af den unge
Marquise de Neubourg-Cromière (1756), det store
pompøse Billede af Udenrigsminister Choiseul
(1762, Sthlm’s Nationalmus.), Friherre
Adelcrantz (1757, Sthlm’s Kunstakad.),
Gruppebilledet »Familien Jennings« (1769, Sthlm’s
Nationalmus.), et koloristisk og psykologisk
straalende Værk, et andet ypperligt Gruppebillede:
»Fru Anna Grill med Datter og Svigersøn«
(Fånöö-Samlingen), det smukke Knæstykke af
Christian VII (Frederiksborg nationalhist. Mus.),
de store Repræsentationsbilleder af Carl XIII
(Trolle-Ljungby) og Dronningen af Sverige
(Drottningholm Slot), det store Gustaf III (i den
pragtfulde Sølvmorsdragt) fra Gripsholm (1777),
et fortryllende Billede af den skønne og friske
Marquise Becdelievre (1780; er senere kommet
til Malmö-Mus.), Selvportræt (1775, Stockholms
Akad.); R. malede ogsaa sit Selvportræt til
Uffizi i Firenze etc.; af Værker i dansk Eje var
endvidere bl. a. udstillet Billeder fra Etatsraad
Glückstadt’s daværende Samling, Portr. af
Ludvig Holberg (omkr. 1744, Sorø Akademi) og af
Gesandten, Baron O. Blome (1773, Frederiksborg
nationalhist. Mus., der ogsaa ejer R.’s Portr. af
Kejserinde Katharina af Rusland). Til Louvre
kom bl. a. »Ung Pige ved Amors Statue«, til
Versailles Linné; den russ. Kejserinde
(Vinterpaladset, Petrograd), Selvportræt og Hustru
(1769, Fånöö-Samlingen), Maleren Périn (Mus. i
Reims). Foruden de alt anførte findes adskillige
andre Arbejder af R. i Sthlm’s Nationalmus.
(Litt.: Levertin, »R.« [1901]; Gaz. d.
beaux-arts 1898).
A. Hk.
Roslin [’råz£in], skotsk By, Edinburgh County,
15 km S. f. denne By, ved Esk, har Borgruiner,
et berømt gotisk Kapel, der fuldførtes 1446, og
sammen med Pentland (1921) 1879 Indb. R. er
et kendt Udflugtssted fra Edinburgh. I det
nærliggende R. Moor tilkæmpede Skotterne sig
1303 en glimrende Sejr over Englænderne.
(M. Kr.). G. G.
Rosmarin (Rosmarinus L.), Slægt af
Læbeblomstrede (Salvie-Gruppen), med en enkelt
Art, Læge-R. (R. officinalis L.), en Busk af
lyngagtigt Ydre med liniedannede, i Randen
tilbageslaaede og læderagtige Blade og hvide
ell. blaalige Blomster i korte og faablomstrede
Stande. Blomsternes Bæger er klokkeformet og
2-læbet; af Kronens Læber er Overlæben opret
og udrandet og Underlæben delt i 3 Flige,
af hvilke den midterste er stor og konkav;
kun de to forreste Støvdragere findes, de
bærer en Tand, der svarer til den ene golde Side
af Støvknappen. Delfrugterne er glatte. R.
lever i hele Middelhavsomraadet.
Rosmarinolie faas af Herba Rosmarini. I Oldtiden
flettedes R. ind i Kranse af Laurbær og Myrter.
A. M.
R. maa dækkes om Vinteren og formeres ved
Deling ell. Stiklinger.
(L. H.). P. F.
Rosmarinlyng, se Andromeda.
Rosmarinolie, den æteriske Olie i
Rosmarinus officinalis, faas ved Destillation af den
friske, blomstrende Plante med Vand. R. er
farveløs ell. grøngul, tyndflydende, lugter
gennemtrængende kamferagtig og har en krydret
bitter Smag; dens Vægtfylde er c. 0,90. R.
benyttes til Parfume, til Denaturering af
Olivenolie og til at dræbe Insekter med.
(O. C.). S. P.
Rosmarinus, se Rosmarin.
Rosmini-Serbati, Antonio, ital. Filosof,
(1797—1855), studerede i Padua, blev 1821 Præst
og grundede senere en gejstlig Kongregation,
Instituto di carità. R. nærede stor Interesse for
den nationale Sag i Italien; 1848 sendte den
piemontesiske Minister Gioberti ham til Rom for at
bevæge Paven til at slutte sig til et Forbund
mod Østerrig. Denne Indblanding bevirkede, at
han ikke blev Kardinal og forvistes fra
Pavehoffet. To politiske Skrifter fra s. A. sattes paa
Indexlisten. R. bøjede sig og levede stille i
Stresa til sin Død. Leo XIII fordømte 1888 hans
Filosofi. I denne gaar R. ud fra to
Grundelementer i Erkendelsen: Ideen og Sansningen;
Ideen repræsenterer det aprioriske, der
forudsættes ved enhver Enkelterkendelse. R. skelner
imidlertid ikke mellem det
erkendelsesteoretiske og psykologiske Synspunkt, tillægger derfor
Ideen real Væren, tilmed Uendelighed i Tid
og Rum, og gør den til noget medfødt i
Bevidstheden. I sin nøjere Udvikling af dette er
R. paavirket af Platon, af Descartes’ mere
teologiske Tanker og af Hegel; hans System, der
i en Mængde Skr omfatter alle filos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
