Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ross, Ronald - Ross and Cromarty - Rossano - Rossbach - Rossberg - Ross Dependency - Rosse - Rosse, William Parsons - Rossel, Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
report of the campaign against Mosquitoes in
Sierra Leone (1901) og Mosquito Brigades and
how to organise them (1902). — R. udnævntes
1910 til Æresdoktor ved Karolinska Institutet i
Sthlm.
J. S. J.
Ross and Cromarty [’rås-ən-’kråməti],
Dobbeltshire i det nordlige Skotland; desuden
hører til R. a. C. den nordligste og største Del
af Øen Lewis bl. Hebriderne samt mange
mindre Øer. Arealet er 8002 km2 med (1921) 70818
Indb. (9 pr km2 — Skotlands tyndest befolkede
Shire). Fra Vesterhavet skærer Moray-,
Cromarty- og Dornoch-Firth’erne sig dybt ind i
Landet og omgiver de to temmelig lave og
frugtbare Halvøer Black Isle og Easter
Ross. Vestkysten har med sine mange smaa
Klippeøer og langstrakte Fjorde (Lochs) ikke
ringe Lighed med den norske. I sine
Hovedtræk er R. a. C. et fattigt Bjergland med et
raat Klima. De højeste Punkter er Mam Soul
(1208 m) i SØ. paa Grænsen til Inverness, Beinn
Dearg i Midten (1081 m) og Ben Wyvis i Ø.
(1045 m). Kun en ringe Del af Landet ligger
lavere end 300 m. Landskabets Skønhed
forhøjes i ikke ringe Grad af de dybt nedskaarne
Dale, de mange vandfaldsrige Strømme og
langstrakte Søer, der paa Vestkysten erstattes af
smalle, dybt indtrængende Fjorde. De to
betydeligste Floder, Oykell og Conan,
udmunder begge i Vesterhavet. Nær Vestkysten
ligger det berømte 107 m høje Vandfald ved
Glomaeh og den største Sø, Loch Maree, fra
hvis Flade det 981 m høje Slioch hæver sig.
Den geol. Bygning er i sine Hovedtræk
saaledes, at man ved at gaa fra V. mod Ø.
passerer først Gnejs (det største Omraade) og
kambriske Skifere, derefter i det Indre siluriske
Skifere og mod Ø. gamle røde Sandsten. Af
Mineraler forekommer der Jern, der dog ikke
udnyttes. Klima og Jordbund er ugunstige for
Agerbruget, der kun drives paa de to lave østlige
Halvøer. Kun c. 7 % af Arealet er opdyrket
(Havre, der dækker Halvdelen, Byg, Hvede,
Roer, Kartofler). Resten er Fjeldmark, Hede,
Mose samt Skov (c. 3 %). Her findes bl. a.
Skotlands største Dyreparker (3200 km2).
Faareholdet er det vigtigste Erhverv; noget
Slagtekvæg produceres ogsaa. Fiskeriet er den
næstvigtigste Næringsvej. Havfiskeriet samler sig
om de to Centrer, Stornoway og Cromarty
(Sild, Torsk). Floderne er rige paa Laks.
Sandsten brydes. Industrien er ringe. Det gæliske
Sprog er i stærk Tilbagegang. 1921 taltes det
af 4718 Personer som eneste Sprog. Den fattige
Natur har forhindret Befolkningstilvæksten.
Udvandring har længe været betydelig. 1911—21
er Folketallet gaaet ned med 6,5 % —. det
største Tal i Skotland. R. forenedes 1889 med
C. Hovedstaden er Dingwall, men den største
By er Stornoway (13366 Indb. [1921]).
G. G.
Rossano, By i Syditalien, Prov. Cosenza,
ligger 45 km NØ. f. Cosenza og 5 km fra Havet
ved en lille Flod. (1911) 12975 Indb. R. er
Ærkebispesæde, har Domkirke og Slot samt
Dyrkning af Oliven, Kapers og Safran og er
desuden kendt for sin Manna. R. er Station
paa Banelinien Catanzaro—Taranto, driver
Kystfart og udfører Marmor og Alabast.
C. A.
Rossbach [’råsbak]. Landsby i preuss.
Sachsen c. 26 km fra Halle, hist. kendt p. Gr. a.
Frederik II’s Sejr over Franskmændene og
Rigstropperne under Soubise, 5. Novbr 1757.
Frederik II raadede kun over 27 Batailloner og
45 Eskadroner, i alt c 22000 Mand mod de
forenede Tropper, der udgjorde c. 43000 Mand;
Sejren skyldtes væsentligst Seydlitz’ glimrende
Rytterangreb. (Litt.: Dickhuth, »Die
Schlacht von R.« [1900]).
(B. P. B.). E. C.
Rossberg [råsbærk], Bjergværksflække i
Preussen, Prov. Schlesien, ligger umiddelbart
NØ. f. Beuthen. (1919) 21530 Indb. R. har
Udvinding af Stenkul, Bly og Zink.
(H. P. S.). O. K.
Ross Dependency [’rås-di’pendənsi],
Omraadet mellem 160° ø. L. og 150° v. L., samt
S. f. 60° s. Br., omfattende Ross Havets Kyster
og en Del smaa, ubeboede Øer, som f. Eks.
Campbell Islands, Three Kings Islands,
Antipode Islands og Bounty Islands. R. D.
erklæredes 30. Juli 1923 at være britisk Besiddelse
under New Zealands Styre. (Litt.: The R. D.
[Geogr. Journal, LXII, 1923]).
N. H. J.
Rosse er et norsk Navn for en Stormbyge,
et stærkt Vindstød. Ordformen er laant fra
Nordlandsk, hvor rossa svarer til andre
Dialekters rosa.
H. F.
Rosse [rås], William Parsons, til
Faderens Død 1841 Lord Oxmantown, engelsk
Amatørastronom, f. i York 17. Juni 1800, d. i
Birr Castle nær Parsonstown 31. Oktbr 1867,
byggede 1828 sit Privatobservatorium, der 1845
blev udrustet med det berømte 6 foot Teleskop
(tidligere var benyttet et 3 foot Spejl; se
Kikkert), hvormed der observeredes talrige
Stjernetaager, bl. a. af Dreyer 1874—78:
Observations of nebulæ and clusters of stars made
with the 6 foot and 3 foot reflectors from 1848
to 1878 (Trans. of Royal Dublin Society in 1879).
Foruden enkelte astron. Meddelelser i
Fagskrifter har R. skrevet Letters on the state of
Ireland (1847), A few words on the relation of
landlord and tenant in Ireland (1866). Hans
Søn Lawrence R., f. 17. Novbr 1840, d. 30.
Aug. 1908, har beskæftiget sig med Studier over
Maanens Varme og udført sine Maalinger dels
sammen med Copeland (On the radiation of
heat from the moon [1873]), dels med
Boeddicker. Han var Præsident for Royal Dublin
Society 1887—92 og indehavde den samme
Stilling 1895—1900 ved Royal Irish Academy. Siden
1885 var han Chancellor of the University of
Dublin. 1914 blev Teleskopet demonteret, og det
store »6-foot« Spejl blev deponeret i Science
museum i South Kensington. (Litt.: Dreyer,
Lord R.’s six-foot reflector, Observatory 37,
1914).
J. Fr. S.
Rossel [rå’sæl], Louis, fr. Officer
(1844—71), hlev 1866 Løjtnant i Ingeniørerne og 1869
Kaptajn. Under Krigen 1870 gjorde han
Tjeneste i Metz og stiftede en Sammensværgelse
for at styrte Bazaine og hindre den paatænkte
Overgivelse, der i hans Øjne var et Forræderi.
Han blev derfor fængslet, men slap fri, da
Overgivelsen i Oktbr fandt Sted, og undkom til
Frankrig, hvor han siden gjorde Tjeneste som
Oberst. Da Kommunens Oprør begyndte i Paris
i Marts 1871, sluttede han sig straks dertil;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
