Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rossini, Gioachino Antonio - Rosslavl - Rosso - Rosso, Giovanni - Rosso antico - Rost, Alexander - Rostand, Edmond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i ikke ringe Grad deres enestaaende Held. — I
den dram. Musiks alm. Historie betegner
»Rossinismen« en Reaktion — i Tid faldende sammen
med en politisk Reaktionsperiode —, idet i
Flertallet af hans Operaer det dramatiske
sattes i Skygge ell. erstattedes med enkelte
teatralsk effektfulde Scener, og Tendensen i
Hovedsagen gik ud paa at smigre, underholde og
behage, særlig ved Udnyttelse af
Sangerbravuren, der ogsaa blev Efterfølgernes (Bellini’s
og Donizetti’s) et og alt. (Litt.: Biografier af
Stendhal [Beyle], Escudier,
Azevedo, Pougin, Sittard, Dauriac og
H. de Curzon; C. Thrane, »R. og
Operaen« [Kbhvn 1885]; endvidere d’Ortigue,
De la guerre des dilettanti; Berton, De la
musique mécanique et de la musique
philosophique m. fl.).
W. B.
Rosslavl [ra’s£af], By i storrussisk Guv.
Smolensk, ligger ved Banelinien Orel—Vitebsk
og driver betydelig Handel med Korn, Hamp,
Huder, Talg og Tobak. (1920) 8336 Indb. R. kom
1680 under Rusland.
N. H. J.
Rosso [’ros.o] (Rossi), egl. Giovanni
Battista di Jacopo, kaldet Il Rosso,
Rosso Fiorentino (den rødhaarede
Florentiner, fr. Maître Roux), ital. Maler
(1494—1541). R. var født i Firenze, kom 1530 til
Frants I’s Hof i Frankrig, nød her megen
Gunst og udsmykkede det af ham opførte store
Galeri i Fontainebleau med Fresker (»Adonis’
Død« m. v.) og var med til sammen med
Primaticcio (der i øvrigt lavede grundigt om paa
R.’s Fresker, o. a.) at paatrykke fr. Kunst den
elegante, men haarde og kolde, i Kolorit tørre
italiensk - farvede Fontainebleau - Stil med de
overdrevent slanke Skikkelser; han udførte
ogsaa Stukarbejder for Fontainebleau-Slottet. I
Louvre bl. a. det af Michelangelo paavirkede
»Pietà«. I Sa. Annunziata i Firenze
Ungdomsarbejdet »Maria’s Himmelfart«; i hans tidlige
Værker i Firenze ses Indflydelse fra Fra
Bartolommeo og Andrea d. Sarto.
A. Hk.
Rosso [ros.o], Giovanni (Nanni) di
Bartolo, kaldet il R., florentinsk Billedhugger
(død efter 1451), arbejdede som Medhjælper
hos Donatello ved dennes Arbejder til
Campanilen i Firenze. Sammen med Donatello
udførte han Gruppen af Abraham og Isak
og Statuen af Moses (?); selvstændige
Arbejder er Profeten Obadias og Josua: vistnok
ogsaa »Forkyndelsen« over Ghiberti’s
Matthæustabernakel, Or San Michele. Uden for Firenze
har R. særlig virket i Verona, hvor han efter
1424 var beskæftiget med Brenzoni’s Gravmæle
i S. Fermo og Ryttermonumentet for Cotessia
Sarego i Koret i S. Anastasia (1424—29). I
Tolentino er af R. Portalen til Domkirken (S.
Niccolo 1435), i Venedig det betydelige, med
dramatisk Kraft virkende Hjørnerelief
»Salomon’s Dom« ved Porta della carto, Indgangen
til Dogepaladset.
(A. R.). A. Hk.
Rosso antico [’ros.o-an’tiko], se Marmor.
Rost [råst], Alexander, tysk dram. Forf.
(1816—75), var jur. Embedsmand i Weimar.
Han skrev for det storhertugelige Hofteater en
Rk. historisk-romantiske Dramaer, af hvilke
især »Kaiser Rudolf in Worms« og »Landgraf
Friedrich mit der gebissenen Wange« gjorde
Lykke. »Dramatische Dichtungen« (6 Bd,
1867—68).
C. B-s.
Rostand [rå’stã], Edmond, fr. Digter, f.
1. Maj 1868 i Marseille, d. 2. Decbr 1918. 1888
debuterede han paa Cluny-Teatret med Le gant
rouge, der ligesom hans første Digtsamling Les
musardises kun
vakte ringe
Opsigt, men
1894 gjorde det
versificerede 3
Akts Lystspil
Les
Romanesques (paa Dansk
»Romantiske
Ideer«, 1896
oversat af Ernst
von der Recke
og opført paa
Det kgl. Teater)
betydelig Lykke
paa Théâtre
français ved
sin indtagende
Gratie og sit
blide
Skælmeri. Aaret efter havde R. endnu større
Held med La princesse lointaine, hvori
Sarah Bernhardt spillede. Fremdeles vandt
han 1897 to store Teatersejre, først med
Kristusdramaet La Samaritaine, som Sarah Bernhardt
bragte frem paa Renaissanceteatret, og et Par
Dage før Nytaar med Cyrano de Bergerac, som
med Coquelin i Hovedrollen fyldte
Porte-Saint-Martin-Teatret henved 700 Gange; med lykkelig
Haand havde R. hentet denne eventyrlige
Dueldigter frem af Forglemmelse og udstyret ham
med uimodstaaeligt Gascogne-Lune, Esprit,
Bravur og en mild Tilsætning af Følsomhed, alt i
flotte og klingende Vers; ogsaa uden for
Frankrig gik Stykket sin Sejrsgang (oversat af P. A.
Rosenberg 1899 er det i Kbhvn spillet paa
Dagmarteatret). For Sarah Bernhardt skrev R.
dernæst L’aiglon, der blev det store Tilløbsstykke
paa hendes eget Teater i Udstillingsaaret 1900
(»Ørneungen«, opført paa Dagmarteatret i
Kbhvn 1921); ogsaa i dette Bestillingsdrama er
der enkelte udmærkede dramatiske Fund; men
den stærkt feterede Digter, der mere ejer et
smagfuldt end et nyskabende Talent, tog
efterhaanden alt for aabenlyst Sigte paa Successen.
Hans lette legende Elegance med det rige Spil
af klingende Rim, hans dramatiske Bravur, der
syntes at fortsætte Klassikerne og
Romantikerne, dækkede over flad Psykologi og tør Retorik,
men erobrede ved sin galliske Blanding af
Verve, Skæmt og Patos. Hansi sidste Værker
holdt sig ikke, hverken Pantomimen Le bois
sacré (1908) eller Dyrekomedien Chantecler
(1910), hvis Hovedrolle var bestemt for
Coquelin, men efter dennes Død blev givet til Lucien
Guitry. 1903 blev han Medlem af Akademiet.
Hans Œuvres complètes illustrées udkom i 5
Bd 1910—11; en fuldstændig Udgave af Les
musardises 1887—93 i 1911. (Litt.: Jules
Haraszti, E. R. [1913]). — Ogsaa R.*s
Hustru Rosemonde Gérard er Digter; hun
 |
| E. Rostand. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
