Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostand, Edmond - Rosted, Jakob - Rostgaard, Frederik - Rostgaard, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgav Les pipeaux, som hun i sine Brudedage
skrev til Svar paa Les musardises. Sammen
med Sønnen Maurice R., der har udgivet fl.
Digtsamlinger, skrev hun bl. a. for Teatret Un
bon petit diable (1912) og La marchande
d’allumettes (1914).
S. Ms.
Rosted, Jakob, norsk Skolemand, f. i
Høland 23. Oktbr 1750, d. i Oslo 8. Oktbr 1833,
blev Student 1766, cand. theol. 1770, og
virkede ved Oslo Katedralskole 1777—1832, fra
1803 som Rektor. Alm. kendt for at tilhøre den
første Række af dygtige Skolemænd, Norge har
haft, ydede R. tillige et fortjenstfuldt Arbejde
ved Løsningen af de store nationale Opgaver,
som forelaa i hans Samtid. Han var Redaktør
af »Topografisk Journal for Kongeriget Norge«,
der 1792—1808 udgaves af det topografiske
Selskab; for denne skrev han et Par Afh.
Ligeledes redigerede han de sidste 8 Hæfter
(1797—1800), af »Hermoder, et norsk periodisk Skr«
Han deltog i 1790-Aarenes Bevægelse for
Oprettelsen af »Selskabet for Norges Vel«; i dette
Selskab var han Formand for den
topogr.-statistiske Klasse. 1781—1832 var han Bibliotekar
ved det Deichmanske Bibliotek.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Rostgaard, Frederik, Gehejmearkivar
og Oversekretær, f. 8. Novbr 1671, d. 25. Apr.
1745, Søn af nedenn. H. R. Han blev Student
1687, studerede derefter nogle Aar i Kbhvn og
begav sig 1690 paa en større Udenlandsrejse,
der varede hele 9 Aar. Han studerede
væsentlig Filologi og medbragte ved sin Hjemkomst en
stor Samling Afskrifter af gl. Haandskrifter og
en meget betydelig Bogsamling, hvoriblandt
mange sjældne Ting. Man ventede sig meget af
ham i videnskabelig Retning, men disse
Forventninger kom ikke til at gaa i Opfyldelse; han
blev hele sit Liv igennem paa det videnskabelige
Omraade nærmest en Dilettant. Kort efter sin
Hjemkomst blev han bekendt med den
indflydelsesrige Grev Konrad Reventlov, der ved
Tronskiftet 1699 blev Storkansler. Paa hans
Anbefaling blev han 1700 Geheimearkivar, og
kort efter forlovedes han med Storkanslerens
nægte Datter Conradine Revenfelt, der dengang
endnu kun var 13 Aar gl. Han kom herved i
Forbindelse med de ledende Regeringskredse,
blev 1702 adlet og brugtes hyppig som Medlem
af forsk. Kommissioner. 1709 blev han Medlem
af Højesteret og 1720 Justitiarius i denne Ret.
En Tid var han ogsaa Direktør i det vestindiske
og guineiske Kompagni og Medlem af
Direktionen for Brand- og Vandvæsenet i Kbhvn. Ved
den store Forandring i Regeringspersonalet, der
1721 fandt Sted efter Anna Sofie Reventlov’s
Ophøjelse til Dronning, blev han Oversekretær
i danske Kancelli og dermed Indehaver af et af
de vigtigste Embeder i Administrationen. Fra
denne høje Stilling styrtedes R. pludselig Jan.
1725. Han blev trukken med ind i den
Undersøgelse, som i Decbr 1724 anstilledes mod dem,
der havde gjort sig skyldige i at modtage
Bestikkelser. Selv om R. ikke ligefrem havde
taget mod Bestikkelser, havde han dog taget
mod Gaver af Folk, som han havde vist
Tjenester, og han forværrede selv sin Stilling ved at
flygte ud af Riget til Helsingborg. Da Kongen
sendte et Par Lakajer efter ham, fulgte han
dog godvillig med tilbage. P. Gr. a. sin høje
Stilling og sine indflydelsesrige Slægtninge slap
han for at blive underkastet den alm.
Rettergang, men dømtes til at have sine Embeder som
Oversekretær og Gehejmearkivar forbrudte og
forvistes fra Kbhvn og Hoffet. Hans Unaade
varede dog ikke længe. Allerede et Par
Maaneder efter fik han Tilladelse til at komme tilbage
til Kbhvn, og 1727 fik han igen Adgang til
Hoffet og udnævntes til Amtmand i Antvorskov og
Korsør Amter. Efter Frederik IV’s Død fik han
1730 i Stedet det indbringende Embede som
Translatør ved Øresunds Toldkammer. Aaret
efter tog han sin Afsked herfra og levede
derefter som Privatmand paa sin Gaard Krogerup
til sin Død. Baade i sin Embedstid og siden som
Privatmand fortsatte han sine videnskabelige
Sysler, men disse satte ikke Frugt i noget
selvstændigt Arbejde; derimod ydede han fra sine
rige Samlinger Bidrag til andres Værker og
understøttede ogsaa saadanne pekuniært. En
Udgave af Bording’s poetiske Skr var saaledes
særlig baseret paa R.’s Samlinger. I mange Aar
syslede han med Udarbejdelsen af en dansk
Ordbog og anlagde dels selv, dels ved andres
Hjælp store Samlinger. Den endelige Redaktion
overdroges til Langebek, men Ordbogen kom
aldrig. For Efterverdenen er R.’s Navn
kommen til at staa i et mindre godt Lys, fordi han
som Ejer af Øen Anholt, Skuepladsen for
Holberg’s »Peder Paars«, følte sig krænket ved
dette Værk og krævede baade Forfatter,
Boghandler og Bogtrykker straffede. Klagen blev
dog afvist af Kongen og Konseilet. Ved sin Død
oprettede han fl. Legater, deriblandt et til
Lønning af en Prof. i nordisk Historie og Oldsager
(den nuv. Prof. Rostgardianus). (Litt.: C.
Bruun, »Frederik R. og hans Samtid«, I—II
[Kbhvn 1870—71]).
L. L.
Rostgaard, Hans, dansk Ridefoged og
Amtsforvalter, f. 15. Apr. 1625, d. 31. Decbr
1684, var fra Landsbyen Rost i Sønderjylland.
12 Aar gl kom han til Kbhvn og i Huset hos en
af Kong
Christian IV’s
Tjenere. Han
deltog i Slagene
ved Listerdyb
og paa
Kolberger Heide 1644,
blev siden
ansat i
Sølvkamret paa
Rosenborg. 1650
Foged paa
Rosenborg og 1656
Ridefoged i
Kronborg Len.
Som saadan
gjorde han sig
kendt i Krigen
mod Sverige
1657—60. Efter
Svenskernes
Erobring af Kronborg 1658 blev han fængslet,
men kort efter frigiven og genindsat i sin gl.
Stilling. Tilsyneladende tjente han Svenskerne
med stor Iver, men samtidig vedligeholdt han
stadig Forbindelse med den belejrede
 |
| H. Rostgaard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
