- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
430

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostgaard, Hans - Rostjeneste - Rostock - Rostov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedstad. I Oktbr 1658 bragte han Frederik III
Budskab om den holl. Hjælpeflaades Ankomst
til Sundet, bragte Breve fra Frederik III ud paa
Flaaden til Opdam og igen Breve fra Opdam og
Gabel til Frederik III. Han sendte ogsaa
Efterretninger til Kbhvn om Forberedelserne til
Stormen 11. Febr 1659. I Juni s. A. var han en af
Hovedmændene i Sammensværgelsen til
Kronborgs Tilbageerobring. Da den blev opdaget,
frelste R. sig ind til Hovedstaden, medens hans
Hustru med stor Kløgt gav det Udseende af, at
han var bleven dræbt. Efter Fredsslutningen fik
han som Belønning Krogerupgaard som fri
Ejendom og en aarlig Sum af Sundtolden,
ligesom han paa ny blev Ridefoged. 1681 blev han
Amtsforvalter i Kronborg Amt.
L. L.

Rostjeneste er den Tjeneste til Hest i fuld
Rustning, der var Adelens Hovedpligt i
Danmark til Statsforandringen 1660. Ordet R.
fremkommer dog først sidst i 16. Aarh. og
stammer fra det tyske Rossdienst; tidligere
talte man om Adelens Pligt til at holde
»Rustning«, og selv om Adelsmanden som Regel
kæmpede til Hest, var det egentlige Grundlag
for hans privilegerede Stilling dog, at han
personlig og i fuld Rustning vovede Livet for
Fædrelandet. (Litt.: »Hist. Tidsskr.«, 7. R.,
III, 393).
Kr. E.

I Norge blev ikke alene Adelen, men ogsaa
Gejstligheden og de mest velhavende
Odelsbønder fl. Gange takseret for R. Lensherrerne paa
Akershus og Bohus var forpligtet til at stille et
bestemt Antal »gerust Heste« ogsaa i Fredstid,
men for øvrigt var de tjenestpligtige aldrig
personlig opbudt. Pligten blev nemlig omsat i en
Afgift i Penge, og for disse hvervede man
fremmede Ryttere.
K. Ø.

Rostock [’råståk], den største og
betydeligste By i den tyske Fristat
Mecklenburg-Schwerin, ligger ved venstre Bred af Warnow, der
her udvider sig betydelig og med en
Minimaldybde af 5 m fører til det 12 km nordligere
liggende Warnemünde ved Østersøen, danner et
Knudepunkt for Jernbanelinierne
Neustrelitz—Warnemünde, Gustrow—R., Bützow—R.,
Wismar—R., Tribsees—R. og Stralsund—R., og har
(1919) 67979 Indb. (Garnison). R. har ligesom
Lübeck bevaret et gammeldags Præg og bestaar
af den indre By og Forstæderne, der ligger
uden for de 1860 til Promenader omdannede
Fæstningsværker. Byens Midtpunkt dannes af
Neue Markt, ved hvilket ligger Raadhuset,
grundlagt 1265 og 1365—90 forsynet med 7
Taarne; den gl. gotiske Façade dækkes af en
Forbygning i Renaissancestil fra 1727. Faa
Skridt herfra ligger Maria-Kirken, opført
1394—1472, i gotisk Stil, med et Døbebækken af Bronze
fra 1290 og et astronomisk Ur. Petri-Kirkens
127 m høje Taarn tjener som Sømærke. Ialt
har R. 4 evangeliske Kirker. Endvidere gamle
Byporte. Ved Blücher-Plads den i nordtysk
Renaissancestil 1867—70 byggede
Universitetsbygning samt et evangelisk Jomfrukloster, opr. et
Cisterciensernonnekloster.

R. er Sæde for det evangeliske Konsistorium,
en Overlandsret, en Landret, en Filial af
Rigsbanken og en Kommission til Prøve af
Styrmænd, Maskinister og Søskibe. Universitetet er
grundlagt 1419 og er efter Universiteterne i
Heidelberg og Leipzig den ældste tyske Højskole;
det omfatter et Bibliotek paa 330000 Bd;
endvidere findes et Gymnasium, et Realgymmasium,
en Navigations- og Maskinistskole og en
Skibsingeniørskole. R. besidder et eget Flag, hvidt,
den øverste indre Fjerdedel gul med en
staaende sort Grif. Den betydelige Handel gør R.
til en vigtig Plads ved den tyske Østersøkyst;
Hovedindførselsartiklerne er Kul, Træ,
Petroleum, Jern, Kolonialvarer og Sild. Udførselen,
der tidligere bestod især i Korn, er gaaet meget
tilbage. Aarlig befares. R. af c. 3000 Skibe. Den
temmelig betydelige Industri beskæftiger sig
med Jernstøberi, Maskinfabrikation, Garveri
samt Fabrikation af Chokolade, Sukker, Vat og
Kemikalier; tillige findes anselige Skibsværfter.

R. var opr. vendisk og anlagt paa den østlige
Bred af Warnow. 1161 blev Byen ødelagt af
den danske Konge Valdemar I, 1170 blev den
genopbygget, og samtidig grundlagdes paa
venstre Warnow-Bred en tysk Flække, den nuv.
Altstadt, der 1218 fik Stadsret. Efter 1229 var
R. Hovedstad og Residens for Herrerne af R.;
der efter 1301 maatte anerkende Danmarks
Overhøjhed. 1314 kom R. under Mecklenburg.
Som Medlem af Hanseforbundet (indtil 1630)
stod R. bl. Østersøstæderne kun tilbage for
Lübeck. Fra Slutn. af 15. Aarh. laa R. i stadig
Strid med Landsherrerne, men bevarede endnu
efter Arveforliget 1788 en Del Privilegier,
saaledes en fri indre Forvaltning, Møntret,
Stabelret, Privilegier, som efter 1880 delvis er gaaet
tabt. R. danner med nogle omliggende
Riddergodser R.-Distrikt (270 km2), til hvilket ogsaa
hører Warnemünde.
(Joh. F.). O. K.

Rostov [ra’ståf], 1), By i det sydlige
Storrusland (Dondistriktet), kaldes ogsaa R. na
Donn
(R. ved Don) i Modsætning til nedenn.
R. i Jaroslavl og ligger 37 km SV. f. Novo
Tscherkask paa Dons højre Bred, 35 km fra
Mundingen. (1920) 176770 Indb., der er en
broget Blanding af Russere, Armeniere, Grækere
og Jøder samt Vesteuropæere. R. er en ny By,
der er opstaaet omkr. et 1761 anlagt Fort og
i Løbet af 19. Aarh. voksede op til at blive en
af Sydruslands vigtigste Handelsbyer. I
Henseende til Korneksporten er den en af
Ruslands mest betydelige Havne. Foruden
Hvede, Rug og Byg udføres en Del Uld.
Foruden de alm. Industrigrene har
Kaviartilberedningen stor økonomisk Bet. Fra Marts til Decbr
ell. gennemsnitlig i 258 Dage er Havnen isfri
og besøges af c. 3000 Skibe, af hvilke dog de
fleste er Flodfartøjer, da større Søskibe ikke
kan gaa op til R. I Sommertiden besøges R.
af c. 50000 fremmede, der fra det indre
Rusland søger hertil for at faa Arbejde i Byen ell.
paa Steppen. R. er Udgangspunkt for den
kaukasiske Banelinie og staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Odessa og
Konstantinopel. 2 km N. f. R. ligger Byen
Nachitschevan. — 2) R. velikij ell. R.
Jaroslavskij
, By i storrussisk Guv. Jaroslavl,
ligger 57 km SV. f. Jaroslavl paa den nordvestlige
Bred af R.-Søen. (1920) 16898 Indb. R. er
Centrum for et betydeligt Havebrugsdistrikt og
driver Handel med Cikorie, tørrede grønne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free