Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostrup, Frederik Georg Emil - Rostrup, Ove Georg Frederik - Rostrup, Søren Kaspar Villiam - Roswitha - Roszbach - Roszleben - Rosztrappe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1860, da han gjorde sine første mykologiske
Optegnelser, og til faa Dage før sin Død 1907,
altsaa i næsten 50 Aar, førte Dagbog over sine
Iagttagelser paa Mykologiens Omraade. Vel
etiketteret og ordnet var ogsaa hans
efterhaanden kæmpemæssige Svampeherbarium, der
tilsidst omfattede c. 30000 Specimina. — Opr. mest
optaget af systematisk Mykologi førtes han dog
snart, ved sin udprægede Sans for
Kulturplanterne og deres Trivsel, ind paa
Plantepatologiens Enemærker. R.’s Navn som
Fagvidenskabsmand er især knyttet til Brand- og
Rustsvampe, Heksekostsvampe og Naalefaldssvampe,
men ogsaa paa mange andre Omraader har han
ydet en betydelig Indsats. Som praktiserende
Plantepatolog fik han snart hele Danmark til
Lægekreds, først Landbruget, efter at han 1870
havde udgivet en kort Fremstilling af
Landbrugsplanternes Sygdomme, siden ogsaa Have-
og Skovbruget, da han i de flg. Aar ogsaa
offentliggjorde populære Arbejder om disse
Kulturplanters Sygdomme. — Som rimeligt var,
maatte en saadan Virksomhed vække en
stigende Opmærksomhed Landet over, og det blev
et mere og mere urimeligt Forhold, at
Bevægelsens Skaber og Leder bestandig sad som
Seminarielærer i en afsides Landsby og anvendte sin
Fritid til efter Evne at holde Landet underrettet
om Plantesygdomme. — I Aaret 1883 blev der
da ogsaa raadet Bod herpaa, idet der ved Den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Kbhvn
oprettedes en Lærestol i Plantepatologi for R., der
samtidig udnævntes til Statens Konsulent i
Plantesygdomme. I disse Stillinger virkede R.
lige til sin Død, og han vedblev med utrættelig
Iver at udbrede Kundskab om
Plantesygdomme, ved Publikationer, Forelæsninger,
Besvarelse af Forespørgsler o. a. Først paa sine gl.
Dage naaede han at nedlægge sin rige Erfaring
i en stor paa Dansk skrevet »Haandb. i
Plantepatologien« (1902), en Bog, om hvilken det
træffende er sagt, at dens distingverede Ydre er
et Udtryk for Indholdets lødige og personlige
Karakter. — Hans Arbejder fra de sidste Aar
var især af mykologisk Natur, Oversigter over
Svampearter, samlede i arktiske Egne, Siam,
Norge og Centralasien. Desuden udgav han
(1902) en samlet Bearbejdelse af sin egen og
Samsøe-Lund’s Monografier over Marktidselen
(Cirsium arvense), der 1873 var blevet
prisbelønnet af Videnskabernes Selskab. R.’s sidste
Arbejde var »Gammelmose«, en Redegørelse for
hans mangeaarige Undersøgelser i denne
fredede, Staten tilhørende Mose. (Litt.:
Biografier af Kolderup Rosenvinge i
»Botanisk Tidskrift«, Bd 28, og Kølpin Ravn i
Veterinær- og Landbohøjskolens Festskrift 1908).
(F. K. R.). C. F.
Rostrup, Ove Georg Frederik, dansk
Botaniker, foreg.’s Søn, f. i Skaarup paa Fyn
29. Febr 1864; Student 1883; Magister i Botanik
1890. Fra 1891—1902 Bestyrer af »Dansk
Frøkontrol«. Siden mykologisk Medarbejder ved
Landbohøjskolens plantepatologiske Afdeling og
ved Landbrugsministeriets Tilsyn med
smitsomme Plantesygdomme. Foruden en Rk.
Aarsberetninger fra Dansk Frøkontrol har R.
skredet adskillige mykologiske Afhandlinger, særlig
om Luftens og Jordens Indhold af Svampekim,
om Sklerotier og om danske Svampe. Hans
»Bidrag til Danmarks Svampeflora«, I, udkom 1916.
C. F.
Rostrup, Søren Kaspar Villiam,
dansk industridrivende, f. i Kbhvn 2. Aug. 1845,
d. 7. Jan. 1911 smst., blev Student 1863, cand.
jur. 1869, Overretssagfører 1875. I sin Faders
sidste svagelige Aar ledede han hans
Ligkisteforretning og tog efter hans Død selv
Borgerskab som Snedkermester (1886) for at fortsætte
den. Herved blev han Haandværket og det
viste sig nu hurtig, at Haandværket havde Brug
for ham. 1889 blev han Medlem af Kbhvn’s
Snedkerlavs Bestyrelse, 1891 Viceoldermand og
1898 dets Oldermand; 1896 blev han Formand
for Haandværkerforeningen i Kbhvn, og som
delegeret fra den Medlem af Bestyrelserne for
det tekniske Selskab og Fællesrepræsentationen
for dansk Industri og Haandværk. Sidstnævnte
Sted arbejdede han særlig for en
Sammenslutning af Arbejdsgivere Landet over, hvad der
1898 lod ham blive Næstformand i den
nystiftede »Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«,
1909 Formand. Fra 1891 var han desuden
Repræsentant i Industriforeningen i Kbhvn,
ligesom han 1894—1900 var Medlem af Kbhvn’s
Borgerrepræsentation.
(C. N.). R. B.
Roswitha (egl. Hrotswitha), lærd
Nonne og Digterinde i 10. Aarh., f. c. 932, d. kort
efter 1000. Hun nedstammede fra en
gammelsachsisk Adelsslægt og blev Benediktinernonne
i Klosteret Gandersheim (i Braunschweig), hvor
hun efter Kejser Otto II’s Ønske skrev et lat.
Digt paa Heksametre til Forherligelse af Otto
I’s Bedrifter: De gestis imp. Ottonis; endvidere
Digtet De primordiis coenobii Gandersh. Hun
skrev endvidere lat. Legendedramaer som
»Abraham«, »Callimachus«, »Dulcitius«, »Fides
et Spes«, »Gallicanus«, »Phaphnutius«, med
hvilke det var hendes Ærgerrighed at fordunkle
Terents. De besynger kristelige
Undergerninger, er ikke uden poetisk Styrke, men i
dramatisk Henseende dog ufuldkomne i Modsætning
til den antikke Komedie. Hendes Værker er
udgivne af K. Celtes (1501), Schurzfleisch (1707),
Barack (1858), P. v. Winterfeld (1902) og
Strecker (1906). Dramaerne særlig af Bendixen
(1850—53). (Litt.: G. Freytag, De
Hroswitha poetria [1839]; Dorer, »Rosswitha, die
Nonne von Gandersheim« [1857]; R. Köpke,
»H. v. G.« [1869]).
(C. A. N.). C. B-s.
Roszbach [’råsbak], d. s. s. Rossbach.
Roszleben [råsle.bən], Landsby i preussisk
Regeringsdistrikt Merseburg, Prov. Sachsen,
ved Unstrut, særlig bekendt ved det
umiddelbart i Nærheden liggende, 1554 stiftede
Kloster-R., en Uddannelsesanstalt af lgn.
Karakter som Fyrsteskolen i Pforta. (Litt.:
Herold, »Gesch. d. Klosterschule R.« [Halle
1854]).
O. K.
Rosztrappe [’råstrapə], Klippeparti i
Harzen ved Flækken Thale, 8 km SØ. f.
Blankenburg, bestaar af en Granitklippe
(Boszmannshöhe), der som et Fremspring paa Dalsiden
hæver sig 197 m over Bode (401 m o. H.) og
frembyder en smuk Udsigt over Bode-Dalen.
Navnet hidrører fra en oven paa Klippen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
