- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
434

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rotationstryk ell. Rotationspressetryk - Rotatores - rotere - roterende Spejle - Roth, Justus Ludwig Adolph - Roth, Paul Rudolf von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dybtryk ved et umiddelbart Samarbejde
mellem en Dybtryks- og en
Bogtryks-Rotationspresse. Mertens-Dybtryk er Resultatet af en sindrig,
men besværlig og kostbar fotomekanisk Proces.
Fotogravuren fremstilles paa en Jerncylinder,
der ad galvanisk Vej er overtrukket med et
meget tyndt Lag Kobber, og den fint polerede
Kobberhinde gøres i Mørkekamret lysfølsom.
Allerede denne Proces frembyder store
Vanskeligheder. For at den lysfølsomme
Fiskelimsopløsning kan fordele sig jævnt paa Kobberet,
sættes Cylinderen i roterende Bevægelse,
medens Vædsken langsomt tilføres denne gennem
et Rør. Grundlaget for Trykobjektet er et alm.
fotografisk Halvtone-Negativ, der efter at være
retucheret med Blyant, Farve og Stub, især
paa de Steder, som ved den senere
Mangfoldiggørelse skal fremtræde lyst og klart, gennem
et Raster (s. d.) forvandles til et Diapositiv
med Billedets Enkeltheder omsat i Punkter.
Ogsaa Diapositivet retucheres, men nu særligt
ved de kraftigst fremtrædende Partier, og alle
Overgangene til disse. Den færdige Film
fæstnes med Papirstrimler paa Kobbercylinderen,
nøjagtig paa det Sted, hvor der i Satsen er
gjort Plads for Billedet. Kobbervalsen drejes
rundt i stærk elektrisk Belysning, og hvor
Filmen slipper Lyset igennem, bliver den
lysfølsomme Hinde uopløselig i Vand. Naar den
øvrige Del af Hinden er fjernet ved Afvaskning,
staar kun Kopien tilbage paa Kobbercylinderen,
og er efter den første Tørring færdig til at
dybætses, d. v. s. gennem hele Kobberlaget.
Trykcylinderen stilles derefter paa Plads i
Dybtrykpressen, og Trykningen kan derefter
begynde. Trykfarven er Vandfarve, tilsat
Æggehvide, og Halvdelen af Kobbercylinderen
roterer til Stadighed i den fyldte Farvekasse.
Da hele Cylinderen herved faar Farve, men
kun de dybætsede Partier skal afgive Farve til
den roterende Papirstrimmel, skrabes Farven
ved et elastisk Staalbaand automatisk af hele
Fladen, saaledes at der kun bliver Farve
tilbage i Fordybningerne, d. v. s. paa Billedet.
Papiret tilføres, og under Trykningen presser
en Gummivalse dette fast til Kobbervalsen,
hvorved Farven i Dybætsningen afsættes paa
Papiret. Papirstrimlen med Dybtrykket gaar
fra Pressen over paa en alm. Rotationspresse
for Bogtryk, som da tilføjer Teksten. De to
Rotationspresser maa selvfølgelig gaa med
nøjagtig samme Hastighed. For den alm.
Dagspresse egner Rotationsdybtryk sig endnu ikke.
Processen er baade for langsom og for
bekostelig; der kan kun trykkes en halv Snes
Tusinde Eksemplarer i Timen, hvilket paa langt
nær svarer til, hvad en moderne Avis
forlanger, og først ved et Oplag af mindst 100000
Eksemplarer dækkes Omkostningerne. Trykning
af Tapetpapiret og farvede Mønstre paa Kattun
(Sirts) sker ogsaa ved Rotationsdybtryk.
E. S-r.

Rotatores (lat.), se Muskler.

rotere (lat.), dreje sig om sin egen Akse,
dreje rundt.

roterende Spejle, smaa Spejle af Glas ell.
Metal, der løber rundt om en Akse, som er
parallel med Spejlfladen ell. dog i hvert Fald
ikke staar vinkelret paa denne. Man benytter
r. S. til Adskillelse af Lysfænomener, der
følger saa hurtig paa hverandre, at Øjet ikke kan
adskille dem. Lader man f. Eks. en syngende
Flamme (se Lyd, S. 136) spejle sig i et r. S.,
viser dens Billede sig som en ejendommelig
takket Bølgelinie. En elektrisk Gnist fra en
Leydnerflaske viser sig i et r. S. som et stribet
Lysbaand (se Fig. under
elektromagnetiske Svingninger). Spejlet maa her
løbe meget hurtig rundt, eller ogsaa maa
Gnistens Svingninger have nogenlunde stor
Svingningstid, hvilket kan opnaas ved passende
Valg af Kondensatorer og Selvinduktioner i
Kredsen. Virkningen af et r. S. forstaas let,
naar man erindrer, at ved Spejlets Drejning
flytter Spejlbilledet sig, saaledes at
Lysvirkninger, der udgaar fra samme Sted til forskellige
Tider, derfor maa vise sig adskilte i et r. S.
(K. S. K.). A. W. M.

Roth [ro.t], Justus Ludwig Adolph,
tysk Geolog, f. i Hamburg 15. Septbr 1818, d. 1.
Apr. 1892. R. var opr. Farmaceut, studerede
senere Geologi og blev 1867 Professor i
Petrografi og alm. Geologi ved Univ. i Berlin. Han
offentliggjorde en Del Arbejder, særlig om
Petrografi og Vulkaner.
J. P. R.

Roth [ro.t], Paul Rudolf von, tysk
Retslærd, f. 11. Juli 1820 i Nürnberg, d. 28.
Marts 1892 i München, virkede først i Praksis,
Dr. jur. 1848 — »Ueber die Entstehung der Lex
Bajuvarorum
«. —, Privatdocent s. A. i
München, 1850 Prof. extraord. i Marburg, 1853 Prof.
ord.
i Rostock, 1857 i Kiel, 1863 i München,
hvor han tillige fra 1866 var Overbibliotekar
ved Universitetsbiblioteket. Som Forf.
udmærkede R. sig ved stor Energi og Selvstændighed;
i sin første Forfatterperiode sysselsatte han sig
med Retshistorien, »Die Krongutsverleihungen
unter dem Merovingern« (1848), »Feudalität und
Unterthanenverband« (1863) o. m. a., og hans
retshistoriske Hovedværk »Gesch. des
Beneficialwesens von den ältesten Zeiten bis ins
zehnte Jahrhundert« (1850) danner Udgangspunktet
for den senere videnskabelige Behandling af
tysk Forfatningshistorie. Overgangen til R.’s
dogmatiske Arbejder dannes af den af ham
sammen med G. Merck udgivne »Quellensammlung
zum deutschen öffentlichen Recht seit 1848« (I
1850, II 1852), der efterfulgtes af hans og V. v.
Meibom’s »Kurhessisches Privatrecht« (I
1857—58), »Mecklenburgisches Leihenrecht« (1858), den
banebrydende Afhandling »Ueber Gütereinheit
und Gütergemeinschaft« (1859), »Bayrisches
Civilrecht« (I—III 1871, 1872 og 1875, 2. Opl.
1881—99). »System des Deutschen Privatrechts«
(I—III 1880—86) foruden en Rk. Afhandlinger,
Anmeldelser o. l. Med A. Rudorff og sin Fætter
Johs. Merkel, H. Böhlau og C. G. Bruns stiftede
R. 1861 »Zeitschrift für Rechtsgeschichte«. 1874
blev R., der teoretisk set havde udtalt sig imod
Kodifikationer, Medlem af Kommissionen til
Udarbejdelsen af en borgerlig Lovbog for
Tyskland, men spillede ingen fremtrædende Rolle
deri. (Litt.: S. [ɔ: Richard Schröder]
i »Zeitschrift der Savigny-Stiftung für
Rechtsgeschichte. Germanistische Abteilung«, XIII
[1892], S. 250—54).
Fz. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free