- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
436

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe - Rothe, Harriet - Rothe, Peter Conrad - Rothe, Rudolph - Rothe, Tyge - Rothe, Tyge Jesper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Store nordiske Telegrafselskab 1910—23.
Nævnte Kommandør A. B. R. var endelig Fader til
Dr. phil. Carl Ludvig Kirstein R.
(1869—1923), som var Redaktør af »Berlingske
Tidende« 1896—99, af »Samfundet« 1900—02.
P. B. G.

Rothe, Harriet, dansk Operasangerinde,
f. i Kbhvn 30. Apr. 1862, debuterede 1885 paa
det kgl. Teater som Margrete i »Faust« og
udførte i det flg. Tiaar en Række Hovedroller,
særlig i den lettere Opera, som Anna i »Den
hvide Dame«, Angela i »Den sorte Domino«,
Julie, Zerlina i »Don Juan«, Despina i »Cosi
fan tutte«, o. fl. Ogsaa som Romancesangerinde
indtog R. en smuk Plads i det kbhvn’ske
Koncertliv. 1894 forlod R. Scenen og ægtede
Ingeniør Sonne i Boston.
S. L.

Rothe, Peter Conrad, dansk Gejstlig, f.
i Helsinge 17. Juni 1811, d. i Kbhvn 13. Decbr
1902. Han blev Licentiat 1840, foretog derefter
en længere Studierejse og blev saa ved sin
Hjemkomst 1843 anden residerende Kapellan
ved Vor Frue Kirke i Kbhvn. Ved denne Kirke
forblev han. 1857 forfremmedes han til første
residerende Kapellan og 1865 til Sognepræst og
Stiftsprovst. 1892 tog han sin Afsked. R. var en
utrættelig Arbejder, og i Løsningen af alle
praktiske kirkelige Opgaver tog han ivrig Del. I
lang Tid var han ogsaa knyttet til
Pastoralseminariet. Han har desuden bl. a. udg.
»David’s Salmer efter Christian III’s
Bibeloversættelse« (1850), »Den augsburgske
Trosbekendelses Historie« (1860) og »Fadervor, 10
Prædikener« (1869). 1879 blev han Æresdoktor i
Teologien, og ved sin Afsked fik han
Biskoptitlen.
A. Th. J.

Rothe, Rudolph, dansk Gartner, f. i
Kjøbenhavn 12. Oktbr 1802, d. smst. 30. Jan. 1877.
16 Aar gl kom R. i Lære hos Slotsgartner
Petersen i Frederiksberg Have, blev derefter Elev
i Rosenborg Slotshave, tog 1821
Gartnereksamen, og efter at have været Medhjælper i
bot. Have i 2 Aar underkastede han sig den
daværende bot. Gartnereksamen. 1824—27
foretog han en Rejse gennem Tyskland, Østerrig,
Ungarn, Schweiz, Norditalien, Frankrig og
Holland, udgav efter sin Hjemkomst »Udtog af en
Dagbog over Gartneri« og blev ansat som
Privatsekretær hos Grev A. V. Moltke paa
Bregentved; hans første større Arbejde paa
Landskabsgartneriets Omraade foreligger fra denne
Tid i Form af »Planer til Forskønnelsesanlæg
paa Bregentved«. 1833 blev han Slotsgartner
paa Fredensborg; den Slottet omgivende Park
laa dengang hen som en Blanding af forsømt
fransk Haveanlæg og Skovvildnis, og der var
saaledes her et taknemmeligt Virkefelt for den
geniale og energiske unge Mand. Han valgte
at omforme Parken i landskabsgartnerisk Stil,
og den nuv. stemningsrige og smukke Park
staar som et varigt Minde om den Dygtighed,
hvormed han løste denne Opgave. Foruden
Fredensborg Have forestod han tillige
Omlægningen af forsk. private Haver, Marienlyst Have
samt foretog betydelige Udhugninger i
Jægersborg Dyrehave, hvorved han gav ny Beviser
paa sit Blik for virkningsfulde og tiltalende
Udsigter. 1841 foretog han med Statsunderstøttelse
en Rejse i England og Skotland for at gøre sig
bekendt med de derværende Parker. Som Følge
af Forfatningsforandringen 1849 blev Embedet
som Slotsgartner ved Fredensborg nedlagt, men
der blev da oprettet et nyt Embede for ham
under Navn af Inspektør ved de offentlige
Lysthaver. 1853 udgav han »Landskabsgartneriske
Betragtninger over Danmark«, det eneste Værk
i dansk Havebrugslitteratur, som behandler
Landskabsgartneriet. 1835 blev R. Medlem af
den daværende Eksamenskommission for
Gartnere og havde megen Indflydelse paa de
Forandringer, som indførtes m. H. t.
Eksamensfordringerne. R. var Medstifter af det 1830
dannede første danske Haveselskab, det nuv. kgl.
danske Haveselskab, Formand for Gartnernes
Hjælpeforening 1868—77.
(L. H.). P. F.

Rothe, Tyge, Slotsgartner ved Rosenborg,
foreg.’s Søn, f. 13. Septbr 1834 i Kbhvn, d. smst.
16. Oktbr 1887. Han tog Gartnereksamen 1853,
opholdt sig 4 Aar som Medhjælper i Botanisk
Have og foretog derefter en større
Udenlandsrejse. 1859 blev han ansat som Assistent ved
den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Have
og bot. Undervisning. 1867 blev han udnævnt til
Slotsgartner ved Rosenborg, i hvilken Stilling
han forblev indtil sin Død. Foruden en
Mængde større og mindre Afh. om gartneriske
Emner i forsk. Tidsskrifter udgav han 1. og 2. Del
af »Grundlag for Vejledning i Plantedrivning,
Erindringsord til Forelæsninger, holdte ved
Rosenborg Gartnerlæreanstalt« (3. Del af dette
Værk, som udkom efter hans Død, er
udarbejdet af hans Eftermand som Slotsgartner, F.
Paludan. R. beklædte en Mængde Tillidshverv,
han var saaledes en Del Aar Medlem af det
kgl. danske Haveselskabs Bestyrelse, Formand
for Gartnernes Hjælpeforening 1877—87,
Borgerrepræsentant o. s. v.
(L. H.). P. F.

Rothe, Tyge Jesper, dansk filos. Forf.,
f. i Randers 16. Jan. 1731, d. paa Frederiksberg
19. Decbr 1795. Allerede i sit 14. Aar blev R.
dimitteret fra Slagelse Skole, 3 Aar efter var
han teol. Kandidat og blev kort efter ved den
ældre Bernstorff’s Velvillie sat i Stand til at
foretage en treaarig Udenlandsrejse til
Tyskland, Schweiz og Frankrig, som tydeligt nok
bragte ham under stærk Paavirkning af
Montesquieu og Rousseau. Ved sin Hjemkomst blev
han en kort Stund Huslærer for Arveprins
Frederik, men et Giftermaal med den rige Agent
Bjørn’s Datter Karen gjorde ham økonomisk
uafhængig. Han købte Herregaarden
Tybjerggaard, hvor han — fraregnet nogle korte
Afbrydelser, som da han blev Borgemester i
Kbhvn under Struensee og Amtmand et Aars
Tid i Segeberg under det flg. Regimente — med
stor Flid hengav sig til Studier af filosofisk,
socialøkonomisk og naturhistorisk Art. R.’s
første Skrift var »Tanker om Kærlighed til
Fædrelandet« (1759), der vakte en Del Opsigt, hvad
næppe gjaldt hans senere og større Arbejder.
Disse kan efter Indholdet deles i to Grupper:
en hist.-filos. og en almen-filos. Til den første
hører det voluminøse Skrift »Kristendommens
Virkning paa Folkenes Tilstand i Europa« (I—V
1774—83; Bd 3—5 med særskilte Titler) og
»Nordens Statsforfatning før og i Lenstiden«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free