Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Tyge Jesper - Rothe, Viggo - Rothe, Vilhelm - Rothein - Rothenburg - Rothenstein, William - Rother
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(I—II, 1781—82), der fører R. ind paa hans
Yndlingsstudium Agrarhistorien, og som skønt
ganske upaalideligt i den hist. Bevisførelse dog
vidner om sin Forf.’s stærke Interesse for
Landbosagen. Som Filosof er R. afgjort Eudaimonist
og Deist; hans naturfilosofiske Studier, som de
navnlig kommer til Orde i »Philosophies Ideer
til Kundskab om vor Art« (I—II, 1788), er rige
paa frisindede og fremskredne Tanker, som en
ganske ualmindelig uheldig og knudret Stil
imidlertid højlig pletter. Allerede i hans
Samtid afholdt hans tunge og latterlige Sprog de
fleste fra at give sig i Kast med hans Arbejder,
og nu er det vel kun en og anden Specialforsker,
der har Lyst til at bryde gennem Skallen ind
til den Kerne, som unægtelig findes. R. førtes
i sine sidste Aar mere og mere ind paa
Naturstudiet; hans sidste større Arbejde var
»Naturen betragtet efter Bonnet’s Maade« (I—VI,
1791—94). R. forsøgte sig ogsaa som Odedigter,
i Klopstock’sk Stil, men med afgjort Uheld.
(Litt.: N. M. Petersen, »Den danske
Litteraturs Historie« [V, 1]; E. Holm, »Kampen om
Landboreformerne« [1888]).
J. Cl.
Rothe, Viggo, dansk Jernbanedirektør, f. i
Kbhvn 20. Jan. 1814, d. smst. 10. Maj 1891,
Student 1832, cand. polyt. 1836. Ved Rejser rundt
om i Danmark satte han sig grundig ind i
Landets Industri, hvad der kom ham til gode, da
han kort efter fik Ansættelse i
Generaltoldkammeret og Kommercekollegiets Industri- og
Fabrikkontor. 1839 blev R. Kopist i Kanal-,
Havne- og Fyrkontoret og senere, da dette
Kontor blev slaaet sammen med
Industrikontoret, Fuldmægtig og Kontorchef, i hvilke
Egenskaber han fik Lejlighed til at indføre forsk.
Reformer i Fyrvæsenet. Hans Hovedarbejde
faldt dog ikke i »Statstjenesten. Ikke heller som
Politiker — han var Medlem af Folketinget
1849—54 — kom han til at spille nogen
betydelig Rolle. Dette faldt derimod i hans Lod som
Leder af de sjællandske Jernbaner, for hvilke
han stod i Spidsen til 1885. Han indtraadte som
teknisk Direktør 1848 og som administrerende
Direktør 1855, samtidig med at
Banestrækningen Roskilde—Korsør var færdig. Under R.’s
Ledelse udviklede det sjællandske
Jernbaneselskab sig til et stort og rentabelt Foretagende.
Efterhaanden kom ny Baner til, der alle blev
passede ind i det System, som R. selv havde
lagt til Rette og ved eget Initiativ udviklet.
R. var en fortrinlig Administrator, og hans
særlige Evner bestod i fin Forstaaelse af,
hvorledes enhver Sag skulde ordnes, i at veje de
forsk. Omstændigheder for og mod hinanden
for derefter at gribe det rette. Reglementer var
ikke hans Sag, og der skal maaske søges om
Bestemmelser, der mere end dem, han
udarbejdede for de sjællandske Baners Gods- og
Personbefordring, hvilede paa Undtagelser,
dikterede af forsk. lokale Hensyn. Ved Siden af sit
Embede som Direktør for de sjællandske
Jernbaner har R. udfoldet en ret betydelig litterær
Virksomhed, navnlig medens han endnu gjorde
Tjeneste under Kommercekollegiet. Hans
Hovedarbejde er »Danmarks industrielle Forhold«
(1843—45), hvori han slog til Lyd for en nordisk
Toldunion, men der foreligger endvidere fra
hans Haand en stor Rk. Arbejder om
industrielle, statistiske og agronomiske Emner.
Inden for den 1838 stiftede Industriforening i
Kbhvn indtog han fra Beg. en ledende Stilling.
Han var denne Forenings Sekretær 1838—39 og
dens Formand 1848—49. Ligesom andre af
Industriforeningens ledende Mænd var han
Forkæmper for en Reform af Næringslovgivningen
i liberalistisk Retning. (Litt.: V. R., »Mit livs
Erindringer«, trykt som Manuskript [Kbhvn
1888]).
R. B.
Rothe, Vilhelm, dansk Præst, f. 13. Oktbr
1800 i Kbhvn, d. 9. Jan. 1878 smst., foretog i
sin Ungdom en længere Studierejse, blev 1829
Licentiat og s. A. Sognepræst i Hyllested, men
blev allerede 1834 ansat som Lektor i Sorø.
1839 blev han Doktor i Teologien. 1843 overtog
han paa ny et Præsteembede, i Vemmelev og
Hemmershøj, og dette Embede beholdt han
til 1876, da han tog sin Afsked. Han var en
frugtbar Forf. og baade interesseret i praktiske
og rent videnskabelige Spørgsmaal. Hans
Hovedværker er »Om symbolske Bøger i den
lutherske Kirke« (1833), »Det danske Kirkeaar og
dets Perikoper« (1836), »Den
evangelisk-lutherske Kirkes Grundsætninger om Kirkens
Repræsentation« (1848), »Det danske Almueskolevæsen
og dets Reform« (1852) og »To Bøger om vore
apostolske Trosartiklers Oprindelse og
Udvikling« (1878). Som Teolog var R. paavirket baade
af Clausen og Martensen, men han søger paa
ret selvstændig Maade at genoptage den gamle
lutherske Dogmatik. (Litt.: R. P.
Rasmussen, »W. R.« [1906]).
A. Th. J.
Rothein, se Fenylbrunt.
Rothenburg [’ro.tənbork] (ob der
Tauber), By i Bayern i Regeringsdistriktet
Mittelfranken, 3 km fra den württembergske
Grænse i en Højde af 425 m ved en Skrænt, der
falder brat ned til Tauber, har (1919) 8556
Indb. R. er en af de Byer i Tyskland, som
bedst har bevaret deres gammeldags Udseende;
den er endnu omgivet af sin gamle Stadsmur
med talrige Taarne. Over Tauber fører en
gammel Bro (1330). Bl. de 7 for største Delen
gotiske Kirker nævnes Skt-Jakobs-Kirken,
bygget 1373—1471, med smukke Glasmalerier; det
smukke Raadhus bestaar af en ældre, gotisk
Del og en Del i Renaissancestil fra 1573;
desuden findes mange maleriske mærkelige
private Bygninger samt et rigt Stadsarkiv.
Fabrikation af Landbrugsmaskiner, Trævarer,
Peberkager, Legetøj, Likør, Eddike og Mineralvande.
R. nævnes allerede 942 som Stad, blev 1172 fri
Rigsstad og kom 1802 under Bayern.
(Joh. F.). O. K.
Rothenstein [’ro.tən∫ta^in], William, eng.
Maler og Litograf, f. 1872 i Bradford. Han har
især vundet Navn ved sine Portrætlitografier;
hans Oliemalerier (Familiegruppe [1909]) viser
ham som dygtig Kolorist. R. er ogsaa Forf. og
har skrevet om Goya. (Litt.: A.
Rutherston, Contemporary British Artists . . . R.
[London 1923]).
A. Hk.
Rother [’råðə], Navn paa fl. af Englands
mindre Floder, af hvilke den betydeligste (c.
50 km), udmunder i Kanalen ved Rye Harbour,
43 km SV. f. Dover, efter paa en Strækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>