Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roubaix - Roubillac, Louis François - Roucoutræ - Roudaire, François Élie - Roudnice - Roué - Rouen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes en Handelsret, en Kunstindustriskole, et
Museum for Kunst og Erhverv, et Handels- og
Erhvervskammer og en Filial af Frankrigs
Bank samt et Collège, et Bibliotek og to
Hospitaler. R. har Sporvejsforbindelse med Lille,
Tourcoing og Wattrelos. R. har lidt meget
under Verdenskrigen, under hvilken den var
besat af Tyskerne.
(M. Kr.). E. St.
Roubillac [rubi’jak], Louis François,
fr. Billedhugger, f. 1690 i Lyon, d. 1762 i
London. Han tog 1744 til England. Her kom han,
der forud var vel skolet under Lærere som
Permoser og N. Coustou, til at spille en
fremtrædende Rolle i Kunstlivet. Som Billedhugger
var R. en stor Virtuos og en udpræget
Barokstilskunstner. Protegeret af Familien Walpole
har han udført talrige Arbejder for det eng.
Aristokrati: Monumenter i Westminster Abbey
for Hertugen af Argyle, Händel, W. Hargrave
m. fl., i Cambridge Georg I, i Oxford en Statue
af Locke o. s. fr.
A. Hk.
Roucoutræ [ru’ku-], se Bixa.
Roudaire [ru’dæ.r], François Élie, fr.
Officer og Hydrograf (1836—85). Efter at have
gennemgaaet Krigsskolen i St Cyr blev han
1861 Kaptajn i Generalstaben. 1873 fik han
overdraget de geodætiske Arbejder ved
Bestemmelsen af Biskra’s Meridian. Da han fik Øje
for visse Egne af det nordlige Saharas lave
Beliggenhed i Forhold til Middelhavet,
fremsatte han det Forslag at sætte de
tunesiske-algierske Schotts under Vand ved at
gennemgrave Klitrækken mellem dem og Havet, for
saaledes at skabe et Indhav i Sahara;
Omkostningerne anslog han til c. 20 Mill. frc. 1874
bevilgede Nationalforsamlingen ham virkelig 10000
frc. til at fortsætte sine Undersøgelser, og han
tilbragte derefter et Par Aar i det sydlige
Tunis i Spidsen for en Kommission. Senere
Undersøgelser viste imidlertid, at Planen var umulig,
da den hvilede paa fejlagtige Hypoteser.
C. A.
Roudnice [’rå^udnetsæ] (R. nad Labem),
By i Böhmen ved Elben, 38 km N. f. Prag,
(1921) 8926 Indb., prægtigt Slot, byggget
1650—77 med et Bibliotek (50000 Bd), Maleri- og
Vaabensamling; Statsovergymnasium; Fabrikation
af Sukker, Spiritus, Træ- og Metalvarer; Korn-
og Kvæghandel.
(Joh. F.). O. K.
Roué [ru’e] (fr.), Forfører, udsvævende
Menneske, »Udhaler« af den finere Verden.
Benævnelsen (af rouer, radbrække) kom i Brug
under Hertug Filip af Orléans’ Regentskab som
Betegnelse for de finere Levemænd.
Rouen [rwa], By i det nordlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Seine-Inférieure og forhen
Normandiets Hovedstad, 125000 Indb. R. ligger
ved højre Bred af Seine 130 km oven for dens
Udmunding i Kanalen, hvorfra Ebbe og Flod
forplanter sig helt op til Byen. R. er
Knudepunkt paa Vestbanen (Linierne Paris—Le
Havre, R.—Amiens og R.—Elbeuf) og har 4
Banegaarde. Skønt R. ikke mere er Seines første
Havneby, idet Le Havre paa dette Omraade har
overfløjet den, er den dog vedblivende en af
Frankrigs vigtigste Handels- og Havnebyer og
en af dets første Fabriksstæder. Med sin
Forstad St Sever paa venstre Seine-Bred staar
R. i Forbindelse ved en Jernbro og en Stenbro
med 6 Buer, der fører over Øen Lacroix. Byens
Udvikling har medført, at dens tidligere
gammeldags Præg er gaaet tabt. Ejendommelige
gammeldags Bygninger er blevne erstattede af
moderne Nybygninger, og paa de gamle
Fæstningsværkers Plads er der anlagt en Ring af
Bulevarder. Bl. de aabne Pladser mærkes
Raadhuspladsen og den gamle Torveplads, og bl.
dens Gader de brede Færdselsaarer langs
Seine, hvorfra Hovedgaderne udgaar under rette
Vinkler. Af disse er Rue de la République og
Rue Jeanne d’Arc de pragtfuldeste. Af Byens
Kirker er Katedralen, Notre Dame og
Klosterkirken St Ouen fremragende gotiske
Bygningsværker. Katedralen tilhører i sin Stil 13.
Aarh., dog stammer den rigt smykkede Facade
med de to fritstaaende høje Taarne (75 m og
77 m) fra 16. Aarh. og de to smukke
Sideportaler fra 15. Aarh. Et 148 m højt Jernspir er
opført, hvor Hovedskibet skærer Sideskibene.
I det Indre, der har en Længde af 136 m, en
Bredde i Tværskibet af 52 m og en Højde af
28 m, findes værdifulde Glasmalerier og 25
Kapeller. Bl. Mindesmærkerne i Kirken er det i
sort og hvidt Marmor udførte Dobbeltmonument
over de to Kardinaler Amboise og et af Diana
af Poitiers oprettet Monument for hendes Mand
Louis Brézé særlig iøjnefaldende. Kirkens
Kostbarheder opbevares i Kapitelbiblioteket.
Klosterkirken St Ouen blev for største Delen
opbygget 1318—39; dog stammer det smukke 82
m høje Taarn over Korsarmene fra 16. Aarh.,
og den vestlige Hovedfacade blev 1846—58
forsynet med en ny Portal og to 86 m høje
Taarne. Det ejendommeligste ved denne
Kirkebygning turde være den elegante Sydportal med
dens Forhal og det i alle Forhold harmonisk
afstemte Indre. Ligeledes seværdige
Kirkebygninger i gotisk Stil er St Maclou (15. Aarh.)
med smukke Skulpturer og udskaarne Trædøre
af Jean Goujon samt et 78 m højt Taarn, St
Vincent, St Godard og St Patrice med til Dels
gode Glasmalerier og i Forstaden St Sever den
romanske Kirke St Gervais. Ogsaa blandt de
verdslige Bygninger findes smukke
Repræsentanter for den gotiske Bygningsstil; dette
gælder navnlig om den gamle Parlamentsbygning,
der er opført i sengotisk Stil og udmærker sig
ved sin rige Facadeudsmykning og store Sale,
først og fremmest den dristig hvælvede Sal
des Pas perdus (ell. des Procureurs) og
Assiserettens Sal med smukt forarbejdet Træværk.
Desuden maa nævnes Justitspaladset (15. og 16.
I Aarh.), Ærkebispepaladset (15. Aarh.),
Raadhuset, der er en Del af det gamle Kloster St
Ouen, Hotel du Bourgtheroulde (15. Aarh.) med
en smuk Gaard og mange Relieffer, deriblandt
en Fremstilling af Frants I’s Møde med Henrik
VIII, et gotisk Klokketaarn (14. Aarh.), Jeanne
d’Arc-Taarnet, opr. en Del af et af Filip August
opført Slot, og Taarnet St André (15. Aarh.).
Af nyere Dato er Théâtre des Arts, Børsen,
Toldhuset og Museumsbygningen. Byens
Pladser, Anlæg og Broer er prydede med et stort
Tal af Statuer, bl. hvilke maa fremhæves en
Statue af Corneille af David d’Angers og en
Rytterstatue af Napoleon I, udført af Dubray,
samt den store Ste.-Marie-Fontæne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
