Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rouen - Rouen-And - Rouergue - Rougé, Olivier Charles Emmanuel, Vicomte de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R. er paa Bomuldsmanufakturens Omraade
Frankrigs første By. I Staden og dens
nærmeste Omegn findes 1 1/2 Mill. Spinde- og
Vævestole, med hvilke der tilvirkes Trykvarer,
Møbel- og Klædningsstoffer, Kravater og
Rouenneries (ɔ: Stoffer af farvet Garn, f. Eks.
Lommetørklæder). I anden Række kommer
Tilvirkning af broget farvede uldne og blandede
Væve samt Spinding og Vævning af Hør. Af
andre Industrigrene drives særlig Fabrikation
af Maskiner, navnlig Gasmotorer og
Skibsmaskiner, Jernvarer, Kemikalier, Sæbe og Lys,
Læder, Spiritus og Konfiturer samt
Skibsbygning.
R.’s Havn er ligesom Londons, Antwerpens
og Hamburgs en Flodhavn, og Broerne i R. er
overhovedet de sidste, der fører over Seine.
Den Overvægt, som dybtgaaende Oceandampere
har faaet paa Fragtmarkedet, har medført, at
R. har maattet afstaa en ikke ringe Del af
Udenrigshandelen til Le Havre; men R. er dog
den tredie paa Listen over Frankrigs Havnestæder
efter Marseille og Le Havre. Havnen, der er
blevet stærkt udvidet under Verdenskrigen
saavel hvad Dybden som Længden af Kajpladser
angaar, besøgtes 1913 af Skibe med en samlet
Tonnage af 5,2 Mill. t (Nr 6 i Frankrig), men
Vareomsætningen var 5,8 Mill. t, hvorved R.
indtog Andenpladsen mellem de fr.
Handelshavne (efter Marseille). Under Verdenskrigen
steg Omsætningen (med England og U. S. A.)
saa stærkt, at R. blev Frankrigs vigtigste
Søfartsby (1917 f. Eks. Vareomsætning 9 Mill. t,
medens Marseille kun havde 6 Mill). De
indførte Varer er navnlig Korn, Vin, Tømmer,
Papirvarer, olieholdige Frugter, Petroleum,
Stenkul og Ris. Der udføres navnlig Sukker, Træ-,
Metal- og Bomuldsvarer samt Kemikalier.
R. er meget rig paa Dannelses- og
Undervisningsanstalter. Der findes et Par Lyceer og
Seminarier for Gejstlige, Lærer- og
Lærerindeseminarier, en Skole for Medicin og Farmaci,
en hydrografisk Skole, en Kunstskole, en Skole
for Handel og Erhverv, et Bibliotek med 200000
Bd, 4500 Manuskripter og 500 Inkunabler, et
Kunstmuseum, en bot. Have og et Museum for
Oldsager og naturhistoriske Genstande og et
Industri- og Handelsmuseum. Af humane
Institutioner findes Hospitaler, Blindeinstitut,
Døvstummeskole, Vajsenhus og
Sindssygeanstalter. Byen er Sædet for Departementspræfekten
i Seine-Inférieure, Kommandoen for 3.
Armékorps, en Ærkebiskop, et protestantisk
Konsistorium, en Appel- og Assisedomstol og en Sø-
og Handelsret samt et Agerbrugs- og
Handelskammer, en Børs og en Filial af Frankrigs
Bank. Paa højre Seine-Bred ligger Forstæderne
Déville, Bois Guillaume, Darnétal,
Maromme og Malaunay, og paa venstre
Bred Sotteville og Petit Quevilly,
alle med betydelig Industri. Paa en udsigtsrig
Høj 4 km Ø. f. R. ligger Blosseville med
Staaltraadsbane, en i 13. Aarh.’s Stil opført
Valfartskirke (fra 1842) og et Mindesmærke for
Jeanne d’Arc.
I lat. Skr nævnes R. som Rotomagus,
Vellokassernes Hovedstad, og var under Konstantin
den Store Hovedstad i Provincia Lugdunensis
secunda og førte i Middelalderen Navnene
Rothomum og Rodamum. 841 blev R. erobret af
Normannerne og var efter 859 stadig i deres
Besiddelse, blev 911, da Rollo fik Normandiet
i Forlening, Residens for de normanniske
Hertuger, indtil Vilhelm Erobreren (1066) drog til
England. Filip August erobrede R. fra
Englænderne 1204; men i de kommende Aarh. var den
et Tvistens Æble mellem de to Lande. Under
Hundredaarskrigen var R. 1419—49 i Englands
Besiddelse, og her maatte Jeanne d’Arc bestige
Baalet 1431. Under Hugenotkrigene blev Byen
erobret af det katolske Parti 1562, og Henrik
IV belejrede den 1591—92 uden at kunne bringe
den til Fald: den overgav sig dog til ham 1594.
Allerede 1175 havde R. faaet en fri
Kommunalforfatning. I 16. Aarh. begyndte en i 17. Aarh.
stærkt blomstrende Fajanceindustri. 1633 led
R. stor Skade under en orkanagtig Storm, og
1774 lagde en Ildebrand Staden i Aske. 1848
var for R. et uroligt Aar; 25. Febr ødelagdes
under en Tumult i Fabrikkvartererne de eng.
Spinderier, og 27.-28. Apr. kom det til
Barrikadekampe i Anledning af Valgene. Fra 6. Decbr
1870—22. Juli 1871 var R. besat af tyske
Tropper. Arrondissementet R. (16 Canton’er, 159
Kommuner) har 329000 Indb. (Litt.:
Chéruel, Histoire de Rouen pendant l’époque
communale [2 Bd, Rouen 1843—44]; Giry, Les
établissements de Rouen [2 Bd, Paris 1883—85];
J. Levainville, Rouen, Étude d’une
agglomeration urbaine [Paris 1913]).
(M. Kr.). E. St.
Rouen-And [ru’aŋ-], se Ænder.
Rouergue [’rwærg] (Plateau de Ségala),
Landskab i det sydlige Frankrig, udgjorde den
østlige Del af den tidligere Provins Guienne,
danner nu Dept Aveyron. R. udgør en Del af
det fr. Centralmassiv. Det er et 6—800 m højt
Plateau, hvis Undergrund bestaar af Granit og
Gnejs, dækket af et tyndt magert Muldlag. Paa
Højfladerne dyrkes Rug, men ikke Hvede
(deraf Navnet). I Dalene, der strækker sig mod
SV. (til Garonne-Bækkenet), er Jordbunden
derimod overordentlig frugtbar, og her dyrkes Vin,
Mandel, Nødder o. m. a. Ved Decazeville og
Carmaux findes Kulgruber. Hovedstaden er
Rodez. I Gallertiden var R. Rutenernes
Hjemstavn, hørte i 9. Aarh. under Greverne af
Toulouse; men da de uddøde 1066, kom det ved
Køb under Greverne af Carlat og gik 1302 ved
Giftermaal over til Huset Armagnac, som det
tilhørte, indtil det 1589 blev forenet med de
fr. Kronlande.
(M. Kr.). E. St.
Rougé [ru’зe], Olivier Charles
Emmanuel, Vicomte de, fr. Ægyptolog, f. i
Paris 11. Apr. 1811, d. i Bois-Dauphin i Dept
Sarthe 27. Decbr 1872. R., der tilhørte en
gammel adelig Familie fra Bretagne, studerede først
Retsvidenskab i Paris, men dyrkede ved Siden
heraf østerlandske Sprog, indtil han 1839 fik
Champollion’s Grammatik mellem Hænder. Fra
nu af ofrede han al sin Fritid paa Ægyptologien,
der efter Grundlæggerens tidlige Død længe
havde staaet i Stampe, og som det skulde falde
i hans Lod at føre et godt Skridt videre. Hans
første Arbejde var en indgaaende Kritik af
Bunsen’s »Aegyptens Stelle in der Weltgeschichte«
(i Annales de Philosophie chrétienne, 1846—47),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
