Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roumanille, Joseph - Round Heads - Rousdon - Rousseau, Henri - Rousseau, Jean-Baptiste - Rousseau, Jean-Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digtsamling Li Margarideto (Gaaseurterne) fra
1847. Indholdet af denne lille Bog gør et meget
broget Indtryk: der findes naiv Moraliseren og
sværmerisk Fromhed ved Siden af friske
Folkelivsbilleder og lystige, farverige
Gengivelser af Fabler af Lafontaine. Fra 1857 er et
komisk Heltedigt i 7 Sange, La Campano
mountado (Klokkeophængningen). Betydeligere er
hans Prosaværker, samlede i Lis Oubreto en
proso (1864) og Li conte prouvençau
(Provençalske Fortællinger, 1884). Hovedindholdet af
den første Samling er en Række Prosadialoger
fra Revolutionsaarene 1848 ff., hvor han i
adstadig folkelig Form drøfter de mange sociale
og politiske Spørgsmaal, som netop i de Aar
optog alle og forvirrede mange. Disse
Dialoger vakte megen Opmærksomhed ved deres
overlegne Bonsens, dybe Kendskab til folkelig
Tankegang og træfsikre Gengivelse af
folkeligt Sprog og Stil. De Provençalske
Fortællinger, der næsten alle har staaet i den
provençalske Almanak, er smaa humoristiske, satiriske
Folkelivsskildringer, saa naturlige og levende
i Indhold og Form, at de den Dag i Dag er
yndet Folkelæsning overalt, hvor provençalsk
Folkesprog tales.
J. K. L.
Round Heads [’ra^und-’hedz]
(Rundhoveder) blev de eng. Puritanere spottende kaldte
paa Grund af deres Skik at lade Haaret klippe
kort. Under Borgerkrigen mellem Parlamentet
og Kong Karl I blev »R. H.« Navnet paa det
Parti, der sluttede sig til Parlamentet, medens
Kongens Tilhængere kaldtes »Kavalerer«.
(J. L.).
Rousdon [’ra^uzdən?] ell. Roosdown, lille
By i det sydlige England, nær Kysten af
Devonshire, 100 km NØ. f. Plymouth, har et astron.
Observatorium, grundlagt 1886.
G. G.
Rousseau [ru’so], Henri, fr. Maler, f. 1844
i Lavalle, d. 1910. R. var med som
Regimentsmusiker i den meksikanske Krig, Sergent i den
tysk-franske Krig 1870—71, derefter ansat i
Paris under Toldvæsenet. Han begyndte først
sent at male. opgav Toldvæsenet og aabnede
en lille — alt andet end indbringende —
Forretning med Skriverekvisitter og Malerier af
ham selv. R. malede, uden Uddannelse, naivt
og barnligt, men med stærk Oprindelighed bl.
a. Urskovslandskaber af ret eventyrlig Art,
Dyrbilleder (arabiske Heste, Hunde etc.) m. v.,
Arbejder, der mødtes med Latter af Publikum
paa de Uafhængiges Salon i Paris, til hvis
Støtter R. hørte (senere naaede hans Billeder
Hædersplads paa Salon d’automne, saaledes det
vældige Urskovslandskab), men vandt en stedse
voksende beundrende Skare bl. Malere og
Kunstvenner af ekspressionistisk Retning paa
Grund af hans Kunsts primitive og friske Syn.
Offentlige og private Samlinger, ogsaa uden for
Frankrig (Tetzen-Lund i Kbhvn), købte
Billeder af ham. (Litt.: W. Uhde, »H. R.«
[Düsseldorf 1914]; E. Szittya,
»Maler-Schicksale« [Hamburg 1924]).
A. Hk.
Rousseau [ru’so], Jean-Baptiste, fr.
Digter, f. i Paris 6. Apr. 1670, d. i Bryssel 17.
Marts 1741. Skomagersøn, men fik ikke desto
mindre en omhyggelig Uddannelse, kom i
Forbindelse med fornemme Herrer, som tog sig
af ham, og havde allerede som ganske ung Ry
for at være en begavet og formfuldendt Poet.
Men hans Karakter var tarvelig og bragte ham
mange Fortrædeligheder. Medens han til Tider
optraadte som den alvorlige Lyriker med
pompøse Oder og højstemte religiøse Hymner, fik
hans ondskabsfulde Sind og Anlæg for den
poetiske Satire ham til, naar Lejlighed gaves, at
udsende drilagtige, kyniske Epigrammer, der
ofte snærtede bestemte Personer paa den mest
uforskammede Maade. Man nægtede at optage
ham i Akademiet, til hans store Forbitrelse; og
da han havde forsøgt sig som dramatisk Forf.,
men ingen Lykke gjort, tildelte han sine
litterære Uvenner, navnlig La Motte og Saurin,
Skylden derfor. Nogle særlig giftige Vers mod
disse Mænd gav Anledning til, at R. 1712
dømtes til livsvarig Forvisning fra Kongen af
Frankrigs Riger og Lande. Allerede forinden havde
han imidlertid forladt Landet og levede nu sit
øvrige Liv, mest for Resten under ret gode
Vilkaar, i Schweiz, Østerrig og Nederlandene.
Ligesom han selv vedblev at protestere mod
Dommens Retfærdighed, havde han ogsaa gode
Forsvarere; han sagde nej til et Tilbud om at
komme tilbage, men ansøgte rigtignok selv
senere (under et hemmeligt Ophold i Paris)
forgæves derom. I Voltaire havde han en afgjort
Uven; de havde gjort hinandens Bekendtskab i
Bryssel, men det endte med et fuldstændigt
Brud. Som lyrisk Digter (Odes, Cantates) nød
R. længe stor Anseelse for Versenes
Korrekthed og retoriske Velklang; i sine Epigrammer
kan han være virkelig fin og vittig, naar ikke
Gift og Galde og Grovhed tager Overhaand.
Œuvres complètes (5 Bd, Paris 1820 og 1876),
Œuvres lyriques, ved Manuel (1852); mange
Udgaver af hans udvalgte Værker.
E. G.
Rousseau [ru’so], Jean-Jacques, fr.
Forf. og Socialfilosof, f. i Genève 28. Juni 1712,
d. i Ermenonville ved Paris 2. Juli 1778.
Moderen, Datter af en reformert Præst, døde ved
hans Fødsel og
erstattedes kun
daarlig af et
Par skikkelige
Tanter. Faderen
var Urmager,
en ret dannet
og læselysten,
men letsindig
Mand. Han
lærte tidlig Sønnen
at læse, men
overpirrede
hans Fantasi
ved at fylde
ham med
Romaner, medens
dog en Overs.
af Plutark
ogsaa tidlig gav R.
Kærlighed til
Frihed og Beundring for Stordaad. Da Faderen
maatte flygte p. Gr. a. en Æressag (1772), blev R.
sat i Pension hos Præsten Lambercier i Bossey, i
Nærheden af Genève. Her levede Drengen en
lykkelig Tid, i hvilken hans Følelse vaktes for
J.-J. Rousseau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
