Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rousseau, Jean-Jacques - Rousseau, Philippe og Théodore - Rousseau, Samuel Alexandre - Rousseau, Victor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Musset-Pathey’s [23 Bd, 1823—26] samt
Streckeisen-Moulton’s Œuvres et correspondances
inédites [1861], og af de mangfoldige
Skrifter om R.: Streckeisen-Moulton, R.,
ses amis et ses ennemis [2 Bd, Paris 1865];
St-Marc Girandin, R., sa vie et ses our
vrages [2 Bd, Paris 1875]; John Morley,
R. [London 1873]; Mahrenholtz, »R.’s
Leben, Geistesentwickelung und Hauptwerke«
[Leipzig 1889]; H. Bondoin, La vie et les
œuvres de J. J. R. [2 Bd Paris 1891]; Faquet,
XVIIIe siècle; Hettner, »Frankrigs
Litteraturhistorie i 18. Aarh.« [oversat fra Tysk.
Kbhvn 1875]; Høffding, »R.« [Kbhvn 1896];
Gerhard Gran, »J. J. R.« [Oslo 1910—11]).
Cl. W.
R.’s lille Opera Le devin du village, der fulgte
den italienske Buffooperas Spor og blev
Forløber for det fr. Sangspil (opéra comique), havde
ikke synderlig musikalsk Værdi ell. Interesse,
men indtog ved sine folkelige Melodier og hele
lettilgængelige Holdning. Den opførtes først
1752 for Hoffet i Fontainebleau, senere paa
Operaen og formaaede at holde sig et Par
Menneskealdre; den genoptoges 1912 paa Opéra-comique,
men rigtignok ikke i R.’s opr. simple og naive
Skikkelse (i Henseende til Orkestration m. m.).
Af hist. Bet. er ogsaa R.’s »lyriske Scene«
Pygmalion (1770). Endvidere bør nævnes R.’s
Forsøg med en musikalsk Zifferskrift i St f.
Noder, hvilket dog ikke førte til positive
Resultater samt hans betydningsfulde
Medarbejderskab ved den store Encyklopædi og hans
selvstændige Dictionnaire de musique (1767, ofte
genudgivet). (Af Litt. om R. som Musiker skal
fremhæves: A. Pougin, J. J. R. musicien
[1901]; Edgar Istel, »J. J. R. als Komponist
seiner lyrischen Scene Pygmalion«; J. Tiersot,
J. J. R. [1912, Maîtres de la musique]).
W. B.
Rousseau [ru’so], 1) Philippe, fr. Maler
(1816—88), studerede under Gros og Bertin. I
Beg. malede han Landskaber. Efterhaanden
blev Dyreverdenen hans Speciale; hans
Fremstilling her var ofte humoristisk genremæssig.
Hans betydelige koloristiske Evner træder
maaske stærkest frem i hans mange fortræffelige
Stilllebensstykker. Til de kendteste Arbejder
hører: »Kid spisende Blomster« og »Storke
holder Hvil« (begge i Luxembourg-Mus.), »En
Frokost« (Mus. i Valenciennes), »Marked« (Mus. i
Caen) etc.
2) (Pierre Étienne) Théodore, f.
15. Apr. 1812 i Paris, d. 22. Decbr 1867 i
Barbizon (Seine-et-Marne). R. fik sin
Kunstuddannelse i David’sk Retning under Lethière,
men han studerede fuldt saa meget paa egen
Haand, oppe i Louvre, hvor han kopierede A.
v. de Velde o. a., og ude i Naturen, saaledes
paa en Rejse i Auvergne og Normandiet
1830—32. Sidstnævnte Aar debuterede han paa
Salonen. Det flg. Aar udstillede han smst. »Kyst
ved Granville«. Ved denne Tid begyndte hans
Studier i Fontainebleau-Skoven, den han og et
Par andre Kunstfæller (Dupré o. a.) blev de
kunstneriske »Opdagere« af; derude færdedes
R. det meste af sin Levetid i intimt Samliv med
Naturen; han opsøgte ikke de pittoreske
Scenerier, gik de ensomme Veje, tog de jævne
Motiver (en Mose mellem Træer, en
Skovlysning, nogle store Ege o. l.) og lagde gerne
Ensomhedens mørke, barske Stemning i sine
Billeder. Han malede nu Hovedværker som
»Seine-Dalen«, »Dal ved Bas-Meudon«,
»Højskov i Compiègne« etc. Men hans
energisk-hensynsløse Malemaade, der ikke spurgte om
harmonisk Linieføring og ikke brød sig om
sædvanemæssig Komposition, vakte
Akademikernes Indignation. 1835 blev hans Billeder (nogle
Partier fra Jura-Egnen) refuserede paa
Salonen. 1835—48 varede denne Forvisning
(»Alpekøer« [nu i Mesdag’s Saml. i Haag]
refuseredes 1836, »Kastanieallé« [nu i Louvre] 1837
paa Salonen). Fra da af var R., hvem litterære
Kapaciteter som Thoré, Gautier og G. Planche
havde slaaet til Lyd for under Eksilet, den
berømte Mand. R.’s Landskaber, hvis kraftig
grønne kunde stikke Pariserne i Øjnene, og
hvis Penselføring kunde feje alle Enkeltheder
til Side, havde i deres ubønhørlig-grundige og
usminkede Virkelighed, deres mørke
Enstonighed og deres haarde plastiske Form i Træers
Greneværk etc. imidlertid længe svært nok ved
at faa Indpas i det større Kunstpublikums
Gunst. Dertil var R. for meget af Banebryderen,
Fornyeren, hvis Pensel i Iveren efter at faa
den stærke sluttede Naturstemning frem, uden
derved af skabe letkøbte Lys- og
Stemningseffekter, til Tider næsten kunde virke
frastødende. R. blev dog netop stor i Gengivelsen af
Atmosfærens Fænomener, i Luften, Lyset,
Himlen. Ikke med Urette kalder man ham Fader
til det naturalistiske Stemningsmaleri (se
Barbizon-Skolen). Kendte Arbejder: »Sumpen«
(Louvre 1854), »Ved Fontainebleau« (Louvre),
»Flodlandskab« (Mus. i Nantes), »Græssende
Køer« (Mus. i Montpellier) etc.; ogsaa uden for
Frankrig er hans Kunst repræsenteret, f. Eks,
i Tretjakov-Galeriet i Moskva og i
Privatsamlinger i Amerika; i Glyptoteket i Kbhvn Les
Gorges d’Apremont (1849), »Udkanten af
Barbizon« ((ufuldendt), Ungdomsarbejdet »Mont
Blanc«: her som i Kobberstiksamlingen
Tegninger; i Kunstmus. »Avlsgaard i Les Landes«
(Forarbejde til det Hartmann’ske saa ofte
ommalede Billede); til Ordrup-Samlingen kom
»Solnedgang«. (Litt.: Biogr. af A. Sensier
[Souvenirs de Th. R., Paris 1872]; P. Dorbec.
Th. R. [Paris 1910]; Karl Madsen, »Th. R.«
[i Kunstmus. Aarsskr., II] m. fl.).
A. Hk.
Rousseau [ru’so], Samuel Alexandre,
fr. Komponist (1853—1904), studerede ved
Paris-Konservatoriet og opnaaede 1878 prix de
Rome. R. har skrevet en Del Kirkemusik, nogle
Operaer og adskillige Sange; han var
Kapelmester ved Clotildekirken i Paris, Lærer i
Harmoni ved Konservatoriet og Musikanmelder.
W. B.
Rousseau [ru’so], Victor, belg.
Billedhugger, f. 16. Decbr 1865 i Feluy (Hainaut). Han
studerede under Van der Stappen 1888—89, blev
1901 Lærer i dekorativ Plastik ved Akademiet i
Bryssel og gjorde megen Lykke med Arbejder
som Relieffet L’amour virginal (1893) og Soeurs
de l’Illusion (1901). Hans Kunst viser sig fra sin
bedste Side i smaa, fint gennemførte, men stort
opfattede Bronzearbejder: Coupé des voluptés,
»Ved Livsløbets Begyndelse« (Gal. i Bryssel; Ny
Carlsberg Glyptotek ejer et Eksemplar af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
