- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rouvier, Maurice - Roux - Roux, Louis Prosper - Roux, Pierre Paul Emile - Roux, Wilhelm - Rovana - Rovato - Rovbiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marts 1906, indeni den var færdig. — (Hans
Hustru Noémie R. (1832—88), vandt under
Mærket Claude Vignon Ry baade som
Forfatterinde og Billedhuggerinde.
E. E.

Roux [ru], By i den belg. Prov. Hainaut, 5
km N. f. Charleroi, har Kulgruber, Glasværker,
Jernindustri og (1920) 10234 Indbyggere.
E. St.

Roux [ru], Louis Prosper, fr. Maler, f.
1817 f. Paris, d. Apr. 1903 smst. R. var Elev af
Delarøche. Han vandt Anseelse ved
Kunstnerbilleder, med Vægten paa den maleriske
Gengivelse af det kulturhistoriske Apparat: »B.
Palissy« (1857), »Cl. Lorrain paa Forum«,
»Rembrandt’« Atelier« (Petrograd’s Akad.), »v. d.
Neer tegner ved Lygteskin«. Ved Siden heraf
malede han lødigere Ting som det
stemningsfulde »Kordrengenes Hosiannasang« (1859) og
adskillige Kirkebilleder: »Christi Gravlæggelse«,
»Nedtagelsen fra Korset« m. m., »St. Rocchus«
(1846, Luxembourg-Mus.) og en Cyklus Malerier
til Madeleine-Kirken i Rouen. Ogsaa en Del
Portrætter.
A. Hk.

Roux [ru], Pierre Paul Emile, fr.
Bakteriolog, f. i Confolens i Charente 17. Dec.
1853. Som Student var R. Assistent ved
Duclaux kem. Laboratorium, senere knyttedes han
til de kliniske Laboratorier i Hôtel-Dieu og
endelig til Pasteurs Laboratorium i Ecole Normale.
Han blev Dr. med. 1881 med Afh.: Nouvelles
acquisitions sur la rage
. Forinden havde han
sammen med Chamberland studeret Miltbrand,
og da Institut Pasteur aabnedes, ansattes han
ved Afdelingen for bakteriologiske Metoder; han
blev dens Underdirektør 1895. R. hører til
Pasteurs mest fremragende Elever og til de
Bakteriologer, hvis Virksomhed har bragt
Menneskene de største Goder. Hans Undersøgelser
berører dels Virus’ Afsvækning ved Hjælp af
antiseptiske Stoffer, dels Vaccination mod infektiøse
Sygdomme ved Hjælp af opløselige Produkter,
udskilte af Bakterierne. R. paaviste sammen
med Yersin Difterigiften 1888 og fastslog dens
Betydning for Sygdommens Udvikling, og disse
Undersøgelser blev Grundlaget for von Behrings
Opdagelse af Difteriserummet. Bekendte er
ogsaa R.’s intrakranielle Indsprøjtninger ved
Tetanus og hans Forsøg (med Metschnikoff), der
viste, at Syfilis kan overføres paa visse
Mennesket nærstaaende Aber. Ved Pasteurs Død
indtraadte R. som frit Medlem af Académie de
Médecine
, han optoges 1899 i Acad. des sciences og
fik Prix Osiris, 100000 Frc., 1903. Blandt hans
talrige Skrifter, der er optagne i Annales de
l’Institut Pasteur, er mange lige saa
grundlæggende som Contributions à l’étude de la
diphthérie
, 1888—90.
J. S. J.

Roux [ru], Wilhelm, tysk Embryolog,
f. i Jena 9. Juni 1850, d. 16. Sept. 1924 i Halle.
R. var Elev af Virchow og Haeckel,
promoverede 1877, studerede Naturvidenskab og tog
Doktorgraden 1878 med en Afh. om Blodkarrenes
Forgreninger og de fys. Forhold, der er
medvirkende ved disses Dannelse. Han fortsatte
disse Studier med Undersøgelser over Karvæggens
Forhold til Blodstraalen og viste, at en bestemt
Lov (R.’s Lov) var gyldig her. Andre
Undersøgelser drejede sig om Størrelsen af Lysningen i
Karrene og de fys. Forhold, der betingede den.
Hans Studier førte ham til at kunne paavise, at
Organdele med samme Funktion fører en stadig
Kamp om Ernæringen og Rummet, noget han
behandlede i en af Ch. Darwin højt skattet Bog,
»Der Kampf der Teile im Organismus« (1881).
I den fremsætter han Teorien om Cellevævets og
Organernes funktionelle Tilpasning
(Adaptionsteorien). R. habiliterede sig 1880 i Breslau som
Anatom, blev Prof. anat. i Innsbruck 1886, men
forflyttedes 1897 til Halle. R. er Grundlægger af
den Videnskab, der kaldes Udviklingsmekanikken,
og som han definerede som Læren om de
organiske Væseners Opstaaen og Udvikling,
Opretholdelse og Tilbagegang, I Morfologien, der er
Læren om de organiske Væseners Bygning, har han
altsaa indført det kausale Element, og R.’s
Virksomhed gav Stødet til Oprettelse af Institutter for
den Slags Forskninger, saaledes i Prag, Krakau
og Berlin. Hans væsentligste Skrifter er:
»Gesammelte Abhandlungen uber
Entwickelungsmechanik der Organismen« I—II, 1895, »Die
Entwickeluhgsmechanik«, 1905. Fra 1895 udgav R.
»Archiv für Entwickelungs-Mechanik der
Organismen«.
J. S. J.

Rovana, Bjergstrøm i Schweiz, Kanton
Ticino, gennemstrømmer med nordøstlig
Retning Val di Campo og udmunder i Maggia.
(H. P. S.). O. K.

Rovato, By i Norditalien, Prov. Brescia,
ligger ved Foden af Monte Orfana 7 km N.Ø. f.
Chiari. (1911) 9225 Indb. R. driver en Del
Silkeindustri.
C. A.

Rovbiller (Staphylinidæ), Billefamilie,
karakteriseret ved meget korte Forvinger og ved, at
Bagkroppen som Følge heraf næsten er
udækket; Dorsalpladerne i denne er lige saa haarde
som Ventralpladerne, og hele Bagkroppen
overordentlig bøjelig. Der er i Alm. 5 Led i
Tarserne. — R. danner en overordentlig stor Familie,
ca. 9000 Arter, med meget vid geogr. Udbredelse
og rigt repræsenteret i Norden. Det er
gennemgaaende smaa, til Dels meget smaa Former, som
til Trods for de korte Dækvinger er fortræffelige
Flyvere; 2. Par Vinger er nemlig vel udviklede
og ligger foldede op under 1. Par. Føden er
væsentlig animalsk, Smaainsekter, men en Del
lever ogsaa af Detritus, nogle muligvis af Svampe
og Alger. — Levevisen er iøvrigt meget
forskellig; en Del er gravende Former, som danner
lange Gange under Jorden og navnlig i Sand- og
Marskegne optræder i uhyre Mængder. Ved
deres gravende Virksomhed soltørres Sandet
hurtig, hvorved dette bliver tørt og løst; de kan
derfor vistnok bidrage noget til Sandflugt og
Klitdannelse (Bledius o. a.). En stor Del lever som
Myrmekofiler (s. d.) i Myretuer (Atemeles,
Lomechusa). Talrige Former lever i Svampe, hvor
deres Næring mulig er Svampene selv, mulig
andre i disse levende Dyr. — Et Par Former,
som lever i brasilianske Termitreder, og som
udmærker sig ved stærkt opsvulmede
Bagkroppe, er levendefødende; adskillige er
Hulebeboere. (Litt.: J. C. Schiødte, »Corotoca og
Spirachtha« [Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skrifter 5. R.,
Nat. Mat. Afd. 4. Del, 1856]; »De tunnelgravende
Biller Bledius, Heterocerus, Dyschirius og deres
danske Arter« [»Nat. Tidssk.« 3. R., 4. Bd., 1866,
J. Johansen, »Danmarks Rovbiller«, 1914]).
C. W.-L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free