Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Royal Danois - Royalister - Royal Society - Royal Suédois - Royalty - Royan - Royat - Roybet, Ferdinand Victor Léon - Roye - Royer-Collard, Pierre Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske ell. norske Hær. S. A. forlod Gyldenløve
Regimentet, der førtes af Juul til Udgangen af
1698, da det opløstes. Omtr. 80 Aar senere
gjorde den danskfødte Marskal Løvendal et
forgæves Forsøg paa at genoprette R. D. (Litt.:
Milit. Tidsskr. 1888, Pers. Tidsskr. 1921).
Generalløjtnant A. Tuxen.
Royalister [roaja-] (ir.), Tilhængere af
Kongedømmet, navnlig det absolutte; i Frankrig
siden 1789 Tilhængerne af Huset Bourbon, der i
Modsætning til Bonapartisterne og
Republikanerne ogsaa kaldes Legitimister (s. d.).
P. M.
Royal Society [’rå^iə£-sə’sa^iiti], se Akademi,
S. 356.
Royal Suédois [rwa’jal-sye’dwa]. 1690 blev
der i Frankrig oprettet et Regiment af
Krigsfanger af de svenske Auksiliærtropper i
Sømagternes Sold; fra sin Oprettelse til sin Opløsning
1791 blev det næsten stedse ført af svenske
Oberster, af hvilke Erik Sparre og Axel Fersen var
de mest bekendte. Navnet R. S. fik det først
1742. Et svensk Regiment, oprettet 1806 i
Pommern af Franskmænd og ført af Hertugen af
Tienne, benævnes ogsaa undertiden R. S.; det
opløstes allerede 1808.
Generalløjtnant A. Tuxen.
Royalty [’rå^iə£ti], opr. Betegnelsen for en
Afgift, der erlægges til Kongen for Retten til at
udnytte et kgl. Prærogativ. Anvendes i
Danmark nu ensbetydende med Licens om den
Afgift, der erlægges til en Patenthaver for
Retten til at udnytte et Patent, sædvanlig saaledes
at R. beregnes med et bestemt Beløb pr
fremstillet Enhed af den patenterede Genstand. R.
anvendes undertiden ogsaa om andre Afgifter,
f. Eks. om Afgiften af Drift af Gruber,
ensbetydende med Goodwill ved en Forretnings
Overtagelse, om en Forlæggers Afgift til en
Forf. for hvert trykt Eksemplar af en Bog
o. a.
K. M.
Royan [rwa’jã], By i det vestlige Frankrig,
Dept Charente-Inférieure, ved højre Side af
Girondes Munding i Atlanterhavet og ved
Banelinien R.—Saujon, 8800 Indb. R. er stærkt besøgt
som Badested og besøges aarlig af 50000
Fremmede. Byen har en mindre Havn, en gotisk
Kirke fra den nyere Tid, et Museum, smukke
Spadsereveje. Der drives Sardelfiskeri,
Vinhandel og Skibsbyggeri. Fort R. benævnes i lat. Skr
Noviaregum.
(M. Kr.). E. St.
Royat [rwa’ja], By i det sydlige Frankrig,
Dept Puy-de-Dôme, 2 km SV. f. Clermont, 1500
Indb., med smuk Beliggenhed ved Tiretaine
(400 m o. H.) og Orléans-Banen. Ved en
elektrisk Bane staar R. i Forbindelse med Clermont.
Byen har en Badeanstalt med jernholdigt Vand
(20—35°), mange Villaer og Hoteller. Om Byens
Ælde vidner Ruiner af rom. Bade og en gl Kirke
fra 11.-12. Aarh.
(M. Kr.). E. St.
R. har varme, alkaliske Kilder, som bruges til
Drikkekure og Bade. Søges særlig af Patienter
med Gigt, Rheumatisme, Anæmi og
Nervesvækkelse. Sæson 15. Maj—15. Oktbr.
E. F.
Roybet [rwa’bæ], Ferdinand Victor
Léon, fr. Maler og Raderer, f. 1840 i Uzès
(Dept Gard), d. 1920 i Paris. Han var udgaaet
fra Akademiet i Lyon, hvor han uddannedes
under Vibert og senere selv blev Prof. i
Kobberstikkunst. R. naaede frem i første Linie bl.
Udstillingernes Malere. Det er mere hans
betydelige maleriske Virtuositet, der ofte støtter sig
til Forbilleder fra ældre Kunst (Velasquez o. a.),
end stærk Originalitet og vægtigt Aandsindhold,
der har skaffet hans kækt og flot malede
genremæssige Situationsbilleder med Figurer i ældre
Tiders Kostumer o. l. saa megen Anseelse. I
Luxembourg-Mus. ses bl. a. »Ung Pige med
Papegøje«, i Hamburgs Kunsthalle »Kavaller«, i
Gal. i Köln »Rendez-vous«, i Tretjakov-Gal. i
Moskva »Page med Hunde«; andre kendte
Værker: »Kærlighedserklæring«, »Karl den Dristige
i Nesles« (1893, Salonens Æresmedaille) etc. Paa
Udstillingen i Kbhvn 1897 saas det store
»Sarabande« (1895); »Gentilhomme au costume rouge«
paa den fr. Udstilling i Kbhvn 1917; R. var ogsaa
repræsenteret paa en tilsvarende Udstilling
1918. I Ny Carlsbergs Glyptotek »En
Fanebærer«.
A. Hk.
Roye [rwa], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Somme, ved Avre og Nordbanen, SØ. f.
Amiens, 4400 Indb. Kirke fra 12. og 16. Aarh.,
Raadhus, gejstligt Collège, Fabrikation af
Sukker, Olie og Kunstgødning, Handel med Korn.
R. er under Verdenskrigen bleven næsten
fuldstændig ødelagt. Septbr 1914—Marts 1917 var
den besat af Tyskerne, generobredes af disse 26.
Marts 1918 og holdtes besat indtil 27. Aug. s. A.
E. St.
Royer-Collard [rwa’je-kå’la.r], Pierre
Paul, fr. Politiker og Filosof, f. 1763 i Sompuis,
d. 1845 i Paris, var, da Revolutionen brød ud,
Parlamentsadvokat i Paris, blev Medlem af Paris’
Byraad og Sekretær under Bailly. Som
Tilhænger af et frit Monarki trak han sig ved Ludvig
XVI’s Fængsling tilbage og holdt sig under
Rædselsperioden skjult i Sompuis. 1797 blev han
Medlem af de 500’s Raad, af hvilket han kort
efter blev udstødt, da han udtalte sig til Gunst
for de under »det lille Rædselsherredømme«
deporterede og for de edsnægtende Præster. I
det skjulte virkede han derefter for
Bourbon’erne og beskæftigede sig med filos. Studier. 1811
blev han af Napoleon for at bekæmpe 18. Aarh.’s
Sensualisme udnævnt til Prof. i Filosofi ved
Sorbonne, en Stilling, i hvilken han ved sin
Personlighed øvede betydelig Indflydelse. Efter
Restaurationen 1814 udnævntes han til
Generaldirektør for Boghandelen og Medlem af
Statsraadet; efter de 100 Dage blev han Deputeret
og Præsident for Undervisningsudvalget. Fra
denne Plads trak han sig 1819 tilbage og
tilhørte efter Ministeriet Decazes’ Fald
Oppositionen; med Guizot og andre dannede han inden
for denne en særlig Fraktion, »de doktrinære«.
1827 bekræftedes hans Valg til Deputeretkamrets
Formand af Karl X, hvem han i denne Egenskab
1830 overrakte de 221’s af ham forfattede
Adresse. Efter Julirevolutionen vedblev han at være
Deputeret, men øvede ringe Indflydelse, han
bekæmpede Septemberlovene af 1835 og
bestyrkede i hine Tider sit Ry som hæderlig og frisindet
Politiker. I sin Filosofi staar R. som Stifteren af
den fr. Eklekticisme, der førtes videre af
Jouffroy og Cousin; han bekæmper Sensualismen ud
fra den skotske commonsense-Filosofi, navnlig
som den foreligger hos Reid, hvem R. ved sine
Forelæsninger indførte i Frankrig. Hans filos.
Skr er faa; 1811 kom Discours d’ouverture, andre
smaa Afh. af ham findes i Jouffroy,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
