- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
464

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubens, Heinrich - Rubens, Peter Paul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Charlottenburg 1898, Prof. i Berlin 1903. R.
har udført et meget stort Antal vigtige
Undersøgelser vedrørende Varmestraalingen,
Spektralanalyse (især de ultrarøde Straaler),
Reststraaler m. m., samt konstrueret mange
vigtige fys. Instrumenter, bl. a. en Termosøjle
(Række af Termoelementer) til Undersøgelse
af Varmestraalingen.
A. W. M.

Rubens (efter alm. belg.-fr. Udtale [ry’bæ.s]),
Peter Paul (skriver selv oftest Rubbens),
flamsk Maler, f. 28. Juni 1577 i Siegen
(Westfalen), d. i Antwerpen 30. Maj 1640, en af de
mægtigste
Kunstheroer,
ikke blot inden
for sit Land og
i sin Tid, men
for alle Tider,
blandt Verdens
største
Kunstnere Giganten
ved sine
Evners
Ubegrænsethed og sin
uudtømmelige
Skaberkraft; et
Geni allerede
ved sine
medfødte Anlæg, sit
opr.
kunstneriske
Temperament, er han
ikke mindre genial ved det usvigelig sikre
Instinkt, hvormed han optager i sig og tilegner
sig den tidligere store Kunst og omskaber den
i sit Billede: denne Mand fra hinsides Alperne
blev den eneste rette Arvtager af den italienske
Renaissancekunsts Herlighed, han blev den
virkelige Gennembrudsmand og Fuldbyrder af
Nordens kunstneriske Humanisme. — R.’s
Fader, den retslærde Dr. Jan R., havde som
Protestant maattet forlade sin Fødeby, Antwerpen,
og var draget til Köln, men levede ved Sønnens
Fødsel i Forvisning i Siegen som Straf for sit
Forhold til Vilhelm af Oranien’s Hustru. Aaret
efter R.’s Fødsel fik Familien Tilladelse til atter
at bosætte sig i Köln, og da R.’s Fader døde
her 1587, flyttede hans fortræffelige Moder,
Maria Pypelinckx, der samtidig gik over til
Katolicismen igen, tilbage til Antwerpen med
Børnene. Her besøgte R. Jesuitterkollegiet og
lagde Grunden til sin alsidige humanistiske
Dannelse; derefter gjorde han kort Tid
Pagetjeneste hos en adelig Familie (Grevinde Lalaing).
Da han tidlig ytrede kunstneriske Anlæg, blev
han sat i Lære hos Tobias Verhaegt, derefter
(1591—94) hos Adam van Noort, en djærv, frisk,
ægte flamsk Kunstner, hvis Værksted han
endelig 1594—98 ombyttede med Otho van Veen’s;
gennem denne fint dannede og højt kultiverede
Mands eklektiske, italieniserende Arbejder fik
R. det første — ret tamme og spage — Bud fra
Renaissancekunsten i Italien. Efter at han 1598
var blevet Mester i Gildet, drog han selv af
Sted til det forjættede Land (1600), og i de
flg. 8 Aar, han var borte fra sit Hjemland,
skabte han sin Stil. I Venedig, i Genua, i
Mantua, hvor han blev Hofmaler hos Hertug
Vincenzo I Gonzaga, i Rom og paa Sendefærd
for Hertugen i Spanien fik han Lejlighed til at
lære den store Kunst at kende paa første Haand
ved Udførelsen af talrige Kopier. — Mest
Indflydelse paa hans Udvikling fik venetiansk Kunst,
Tizian, Paolo Veronese og ikke mindst
Tintoretto, men ogsaa Michelangelo og Correggio og
af senere Kunstnere i høj Grad Caravaggio
staar han i Gæld til. Men det blev ikke død og
udvendig Lærdom for R., saaledes som det
tidligere havde været for hans Landsmænd; ham
hjalp disse Paavirkninger kun til Vækst og
Udfoldelse af hans mægtige Personlighed,
gennem dem blev han i dybeste Forstand tvunget
til at finde sig selv. Da han 1608 drog tilbage til
Antwerpen, kaldt hjem ved, at hans Moder
laa for Døden, var han fuldt færdig som
Kunstner. Først 9 Dage efter Moderens Død naaede
han hjem; fortvivlet skal han have trukket sig
tilbage til St Mikael’s Abbedi, hvor Moderen
laa begravet; paa hendes Gravmæle anbragte
han sit store, i Italien udførte Maleri (nu i
Grenoble) af Madonna med den hell. Gregor
o. a. Helgener (i samme Kirke begravedes 1619
R.’s lærde Broder Philip, sammen med hvem
han havde levet lykkelige Dage i Rom under
Studiet af antik Kunst, og R.’s Portræt af
Broderen indsattes i Gravmælet). Sandsynligvis
havde det efter Hjemkomsten været R.’s Ønske
atter at drage til Italien, men Regentparret i
Bryssel, Ærkehertug Albert og Isabella,
lykkedes det at knytte ham til sig som Hofmaler,
dog paa den Betingelse, at han havde Ret til
at bo i Antwerpen.

Allerede i Italien havde han — bortset fra
de talrige Kopier — »betegnet sin Vej med
Billeder«, men først rigtig nu, da han havde faaet
eget Hjem og grundlagt eget Værksted,
begynder hans rige, overdaadige Skaberkraft at øse
ud af sine Skatte. Omtr. 2200 Malerier, og deraf
utallige Kæmpelærreder, er udgaaede fra hans
Værksted, og er vel kun en lille Halvdel af
disse helt egenhændige, saa har han dog altid
selv komponeret Billederne, vel ogsaa tegnet
dem op, angivet Farverne, hvorefter Eleverne
tog fat, »indtil til sidst Hr. Rubbens selv
perfectionerte alt med Strøg og Farver« (jfr Otto
Sperling
’s (Selvbiografi, overs. af S. B. Smith
[1885]). Foruden virksom som Maler opdrog han
en Skole glimrende Kobberstikkere til at gengive
sine Værker og kaldte ligeledes Træsnittet til
Live igen (ved den fortræffelige Christoph
Jegher); selv gav han Mængder af Tegninger til
Bogtitler o. a. Kobberstik. Tillige spillede han
en fremtrædende Rolle som Diplomat: som
Spaniens Gesandt foretog han i 1620’erne talrige
Rejser til Holland, Spanien og England og fik
Freden i Stand mellem de to sidstnævnte
Lande (1630); for sine Fortjenester af den sp.
Regering var han blevet adlet allerede 1624, nu
føjedes hertil ogsaa Ridderværdigheden, som
den eng. Kong Karl I forlenede ham med.

Skulde man med eet Ord kendetegne R.’s
kunstneriske Geni, maatte det blive Vælde. Alt
er vældigt, alt gaar ud paa at overvælde hos
ham: hans Figurers overmægtige Bredde og
Fylde, denne Slægt af svære, kæmpeagtige
Mænd og yppige Kvinder, der tumler sig i hans

P. P. Rubens.
P. P. Rubens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free