Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubens, Peter Paul - Rubenson, Albert - Rubenson, Mauritz - Rubenson, Robert - Rubeola - Rubi - Rubia - Rubiaceæ - Rubiales - Rubicel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Munkehoved (Moltke, smst.). Af
Selvportrætterne fremhæves de tvende i Uffizi, Firenze, og
især det fortræffelige fra hans gamle Dage
(Wien). R. var da stærkt medtaget af
Gigtlidelser, men uden at hans Kunst fra de sidste Aar
bærer noget Svækkelsestegn; der var han frisk
og i Udvikling lige til Døden. Gaunø-Samlingen
ejer bl. a. det mesterlige »Nitten Drenge-Genier«
(fra Thott’s Palæ, Forarbejder til to Loftsfriser
i Whitechapel, London, fuldført 1634; jfr
»Tilskueren«, Jan. 1915); i Kunstmus. i Kbhvn
endvidere »Achilleus paa Skyros« m. m. samt
Portræt af ukendt Mand (tilhører Ny Carlsberg
Glyptoteket), i Nivaagaard-Samlingen
Mandsportræt (c. 1616—20). (Litt.: E. Gachet,
Lettres inédites de R. [Bryssel 1814];
Gachard, Particularités et documents inédits
sur R. [Bryssel 1842]; A. Baschet, P. P. R.,
son séjour en Italie, etc. [Gazette des
beaux-arts, Bd XX, 1866-Bd XXIV, 1868]; Ch.
Ruelens, P. P. R. Documents et lettres [Bryssel
1877]; Ad. Rosenberg, »Rubensbriefe«
[1881]; G. Gruzada Vilaamil, R.
diplomático español. [Madrid 1874]; Gachard,
Histoire politique et diplomatique de P. P. R.
[Bryssel 1877]; A. Michiels, R. et l’école
d’Anvers [4. Udg., Paris 1877]; Eug.
Fromentin, Les maîtres d’autrefois [4. Udg.,
1882]; Max Rooses, L’œuvre de R. [5 Bd,
Anvers 1886—92]; samme, P. P. R., sa vie et
ses œuvres [Paris]. Endvidere nævnes Jul.
Lange, »R.« [i »Menneskefiguren«, Kbhvn
1899]; Burckhardt, »Erinnerungen aus R.«
[Basel 1898]; Karl Madsen, »R.’s Billeder
i München« [»Kunstbladet«, Kbhvn 1898],
samme, »Nederlandenes Malerkunst« [Kbhvn 1925];
Knackfusz, »R.« [i »Künstlermonographien«];
E. Michel, R. [Paris 1900]; H. Hymans,
Hist. de la Gravure dans l’école de R. [Bryssel
1879]; Rosenberg, »Rubensstecher« [Wien
1888]; H. Kehrer, »P. P. R.« [München
1919]; Rud. Oldenbourg, »P. P. R.« [udg.
af W. Bode, München 1922]).
(A. R.). A. Hk.
Rubenson, Albert, sv. Musiker, f. i Sthlm
20. Decbr 1826, d. smst. 2. Marts 1901. Sin
kunstneriske Uddannelse fik han 1844—48 i
Leipzig under Hauptmann, Ferd. David og
Gade, fungerede tillige som Violinist ved
Gewandhaus-Koncerterne, ogsaa senere en Tid
lang ved Musikforeningen i Kbhvn under Gade,
hos hvem han fortsatte Studierne. 1850 vendte
han hjem, blev Medlem af Hofkapellet i Sthlm
og slog sig paa Musikkritikken, hvor han drog
til Felts mod den dengang overhaandtagende
Dilettantisme i hans Fødeby og slog til Lyd for
Romantikerne med Schumann i Spidsen. Som
Komponist optraadte han 1857 med en
Symfoni, hvortil senere har sluttet sig andre
Orkestersager, en Strygekvartet, Musik til
Hostrup’s »En Nat mellem Fjeldene« og Bjørnson’s
»Halte Hulda« samt fl. Sange med Klaver. 1872
blev han Inspektør og 1888 Direktør for
Konservatoriet i Sthlm. (»Svensk musiktidning«,
1897 og 1901).
A. H.
Rubenson, Mauritz, sv. Forf. og Journalist,
f. 1836, d. 1899. Som Dreng kom R. i
Bagerlære, men forlod snart dette Haandværk; og
da han først havde faaet to hist. Skuespil
opført paa Göteborg Teater, vandt han Anseelse
og var fra 1804 Korrespondent til »Nya dagligt
allehanda«; men Aaret efter var han Medejer
af »Göteborg handels- og sjöfartstidning«. Hans
bedste Arbejder er Skildringer fra Rejser i Ind-
og Udland, og mange af dem er udgivne i
Bogform. »Skildringar från America och England«
(1868), »Vid Mälarn og Nevan« (1869),
»Resskildringar från Belgien och Holland« (1873) o. fl.
O. Th.
Rubenson, Robert, sv. Fysiker og
Meteorolog (1829—1902), blev Dr. phil. 1854, Adjunkt i
Meteorologi 1870, Forstander for den nys
oprettede meteor. Gentralanstalt i Sthlm 1873,
Prof. 1876, Lærer i Fysik ved Sthlm’s Højskole
1878—87. R. foretog i Italien 1859—62
omfattende Undersøgelser over Lysets Polarisation
og ledede 1866—68 de meteor. Observationer i
Upsala, som en Forening af 125 Studenter
anstillede hver Time. R. var Medlem af forsk.
videnskabelige Selskaber og deltog som Sveriges
Udsending i de meteor. Kongresser. R. har
skrevet Mémoire sur la polarisation de la
lumière atmosphérique (1864), »Handbok i nautisk
Meteorologi« (1880), Catalogue des aurores
boréales observées en Suède, I—II [1879—82) samt
en Del mindre Art. i Tidsskr.
(W. J-n). H.-P.
Rubeola, se røde Hunde.
Rubi, By i det nordøstlige Spanien,
Landskab Katalonien, Prov. Barcelona, ligger 20 km
NV. f. Barcelona ved et Tilløb til Llobregat.
(1920) 4500 Indb.
C. A.
Rubia L., Slægt af Krapfamilien
(Kransblad-Gruppen), fleraarige Urter, hvis Blomster
mangler Bæger og har hjulformet,
4—5-delt Krone; Frugten er bæragtig. Over
10 Arter, baade i den gamle og den ny
Verden. R. tinctorum L.
(Krapplanten), 60—90 cm høj, har krybende Rodstok,
opret—nedliggende og skøre Stængler og
3-nervede og aflangt-liniedannede Blade, der
ligesom Stænglens Kanter er tornede langs
Randene og Nerven, samt gulagtige Blomster.
Den findes vild i Sydeuropa og dyrkedes som
Farveplante især i Sydfrankrig; den tørrede
og lagrede Rod (Alizari) og Rodstok giver
de røde Farvestoffer Alizarin og Purpurin.
Dyrkningen er imidlertid ophørt p. Gr. a. den
billigere Fremstilling af de samme Farvestoffer
ad anden Vej. Det fr. Militærs røde Benklæder
skal have faaet denne Farve af Hensyn til
Ophjælpning af den gamle Krapdyrkning og
-industri. Se i iøvrigt Krap. R. peregrina L.
(Middelhavslandene) med 1-nervede Blade og
frynsede Kronblade o. a. Arter giver ligeledes
Krap, og R. cordifolia L. med store, brede,
hjertedannede Blade dyrkes af samme Hensyn
i Indien.
A. M.
Rubiaceæ, se Krapfamilien.
Rubiales, Orden af tokimbladede og
helkronede Planter, der har modsatte Blade og
tvekønnede og oversædige Blomster med 4—5
Bæger-, Kron- og Støvblade samt 2—5
Frugtblade, der danner en Frugt af meget forsk.
Natur. Se Krapfamilien,
Gedebladfamilien, Baldrianfamilien og
Kartebollefamilien.
A. M.
Rubicel, en gul ell. orangefarvet Varietet
af Mineralet Spinel.
(N. V. U.). O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
