Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rude, François og Sophie - rudeformet - Rudeglas, blæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemkommen til Paris fik han ved Cartellier’s
Hjælp Bestilling paa en Madonna. Med »Merkur,
der fæster Vingeskoen paa sin Fod« (en rytmisk
bevæget Skikkelse, 1827; Louvre, 1855, i Bronze)
og »Neapolitansk Fiskerdreng« (1831, Louvre,
1833 i Marmor; Gipseksempl. i Ny Carlsberg
Glyptotek) slog R. helt igennem. Sidstnævnte
Værk, der falder i Traad med L. Robert’s
genremæssige Fremstillinger af ital. Forkeliv, gjorde
overordentlig Lykke i de forsk. Kunstlejre. Ved
sin rene Formfølelse, friske Naivitet og levende
Naturiagttagelse dannede ogsaa dette Arbejde,
som meget andet af R.’s Kunst, et juste milieu
mellem Klassicismen og den lidenskabelige
Naturalisme, som udgik fra David d’Angers’
Atelier. R. fremdrager det konstruktive i det
menneskelige Legeme og vælger derfor gerne den
knappe Form, hvorunder Benbygningen gør sig
stærkt gældende. Ved sin fint og sikkert
iagttagende Naturalisme, der dog stiller store Krav
til Linierenhed og Formskønhed, har R. haft
megen Bet. for fr. Skulptur. At det
lidenskabelige og patetiske langtfra var fremmed for R.’s
sunde Kunst, viser Arbejder som »De Frivillige
rykker ud 1792« (det prægtige Relief paa Paris’
Triumfbue, 1836; Eksemplar af »Marseillaisen«
i Ny Carlsb. Glypt.), »Jomfruen af Orléans«
(Marmorstatue, 1852, Louvre), den lidt teatralske
Statue af Ney (Paris) og det mærkelige
»Napoleon’s Apotese« (Fixin ved Dijon). I Værker som
»Kristus paa Korset« (Marmor, Louvre) og
Gravmonumentet over G. Cavaignac paa Montmartre
(liggende Bronzefigur) gaar R. vidt i
Naturalisme, medens Arbejder fra den seneste Tid som
»Hebe og Ørnen« og »Amor, Verdens Besejrer«
(begge i Marmor, Mus. i Dijon) er af klassisk
Skønhed. Bl. R.’s betydeligste Arbejder bør
anføres Statuetten i Sølv af Ludvig XIII som Barn
(1842). Endvidere: Louis d’Armagnac (Mus.
Versailles) og megen dygtig Portrætkunst; i Mus. i
Dijon: Buste af Devosge, »Hebe« og »L’Amour
Dominateur«. (Litt.: Biogr. ved Legrand
[1856], Poisot [1857]; Rosenberg i
Dohme’s »Kunst u. Künstler«; Bertrand, F. R.
[Paris 1888]; L. de Fourcaud, »R.« [1903];
J. Calmette, »R.« [Paris 1920]). — 2) R.’s
Hustru, Sophie, f. Frémiet (1797—1867),
Elev af Devosge og L. David, var en anset
Malerinde: »Jomfruens Søvn« (1831, Mus. i Dijon)
etc.
A. Hk.
rudeformet <bot.) kaldes en Bladplade, der
begrænses af 4 rette Linier, som ved Spidsen
og Grunden danner spidse, paa Siderne
derimod stumpe Vinkler med hinanden, f. Eks.
hos Hornnød og Hvidbirk.
(V. A. P.). A. M.
Rudeglas, blæst, fremstilles ved
Udblæsning af en stor, hul Cylinder, som efter
Endestykkernes Fjernelse opskæres langs en
Frembringer og lægges paa en plan Lerplade i en
Ovn, hvor den ved Opvarmning bringes til at
rulle sig plant ud; samtidig glattes Overfladen
med en Træskraber; derpaa føres den til
Køleovnen for at afkøles meget langsomt.
Cylinderens Inderside er den jævneste og mest
vejrfaste og benævnes Glanssiden; naar Glasset
anbringes i Vinduer, vendes den mod Gaden, naar
det anbringes over Billeder, vendes den mod
Beskueren; den modsatte Flade er mere
»buldrende«, naar der ses skraat ind imod den. Det
i Danmark brugte R. kommer næsten
udelukkende fra Belgien og England og fremstilles i
4 Tykkelser: enkelt (1,5—2,5 mm), halvdobbelt
2,5—3 mm), dobbelt (3—3,5 mm) (det belg. Glas
af denne Tykkelse er gerne lidt tyndere end det
tilsvarende eng.) og tredobbelt (3,5—4 mm).
Enkelt Tykkelse bruges til alm. Vinduesruder op
til en Størrelse af 40·70 cm, halvdobbelt og
dobbelt Tykkelse bruges til større Vinduesruder
(indtil 80·10O cm) og til Dørruder og Tagruder;
til større Vinduesruder end de nævnte bruges
tredobbelt Tykkelse eller Spejlglas. Store Ruder
er forholdsvis lettere at pudse end smaa, men
dyrere at vedligeholde. Paa Bestilling leverer
Fabrikkerne Ruderne i hvilke som helst Maal
(Tolerancen er nogle mm), og paa denne Maade
faar man dem billigst. Prisen pr. m2 retter sig
efter og vokser stærkt med Summen af
Rudens Længde og Bredde; saa længe denne Sum er
under 40 fr. Tommer (108,3 cm), gælder den
laveste Pris. De danske Forhandlere tager ogsaa
noget Glas hjem i »frie Maal« ɔ: saaledes som
Pladerne falder ud, ell. i alt Fald i Størrelser,
paa hvilke der er stor Tolerance. Nogle af de
største Plader, der føres paa Lager i Danmark
i dobbelt Tykkelse, er saaledes 55—60 engl. Tom.
brede og 80—85 engl. Tom. lange. Efter
Fremstillingen bliver R. sorteret i 4 Numre efter
Mængden af Blærer, Ridser og andre Fejl. Nr.
1 har færrest, Nr. 4 flest Fejl, men Sorteringen
er anderledes i England end i Belgien, saaledes
at Nr. 2 belg. og Nr. 3 eng. samt Nr. 3 belg. og
Nr. 4 eng. rangerer omtr. ens, baade hvad
Kvalitet og Pris angaar. De to sidstnævnte Numre
er mest brugt i Danmark, mens de to foreg.,
der er omtr. blærefri, sjældnere benyttes. Eng.
Nr. 2, der er meget anvendt i England, bruges
som Følge af den høje Pris saa godt som ikke i
Danmark. Alt det eng. Glas indføres fra
Firmaet Pilkington Brothers Lmt.; det er stivere
og haardere at skære i end det belg., og lægger
man det paa et Stykke hvidt Papir, vil man
bemærke, at det er i væsentlig Grad mere grønligt.
R. vejer c. 2600 kg/m3, Trækstyrken er c. 175
at, Trækelasticitetstallet c. 800000 at,
Bøjningsstyrken c. 375 at, naar Tykkelsen er 3—5 mm.
R. leveres ogsaa farvet og da hyppigst i
enkelt Tykkelse. Farverne er rødt, gult, grønt,
signalgrønt (d. v. s. blaagrønt), blaat, violet og
sort (meget svagt gennemskinneligt, det
gennemgaaende Lys er violet). Det røde Glas er belagt
paa begge Sider, medens de øvrige er
gennemfarvede.
Mat Glas fremstilles nu i Reglen ved
Sandblæsning, tidligere ved Ætsning med fortyndet
Flussyre, der giver en mere finkornet Overflade.
Sandblæst Glas indføres fra Belgien, ætset fra
England. Skal Glasset været mønstret
(Musselinglas), kan Mønstret paalægges af en
Masse, der modstaar henh. Sandet ell. Syren og
bagefter fjernes. Mønstrene er som Regel
meget usoignerede. Naar man sætter Øjet til
Musselinglas, kan man se gennem de blanke Partier,
dette er ikke Tilfældet med Mat Musselin,
der efter Mønstermassens Fjernelse har faaet en
Efterbehandling, saa Mønstret fremtræder svagt
mat paa en stærkere mat Bund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
