Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudeglas, blæst - Rudekunst - Rudel - Rudelbach, Andreas Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mælkeglas ell. Opalglas, der f. Eks.
ses i mange Barberstuers Loft, er gjort
mælkeagtigt hvidt og uigennemsigtigt ved en
Kryolittilsætning, hvorved der formentlig dannes en
kolloid Opløsning af Fluorkalcium. Det indføres fra
Belgien og bruges i enkelt Tykkelse.
Lodrette Ruder lægges i Kit og stiftes med 15
cm Mellemrum. Tagruder lægges i Mønjekit.
R., støbt, er enten Raaglas (s. d.)
eventuelt med Jernindlæg (se Traadglas) ell.
Spejlglas (s. d.) ell. fremstillet paa samme
Maade som Raaglasset, blot af en finere ell.
farvet Masse og ofte gjort mønstret ved, at den
Plade, paa hvilken det udstøbes, ell. den Valse,
med hvilken det glattes, er graveret. Af de
talrige Sorter skal nævnes (1) Naalestribet
Glas, 3,8 mm tykt, med 1,3 mm brede
trekantede Rifler. (2) Prismatisk Glas, 6 mm tykt
med 4,2 mm brede, 3 mm dybe trekantede
Rifler, hvis ene Side staar vinkelret paa Rudens
Plan, saa at Lyset hovedsageligt kastes i den
Retning, som denne Side vendes mod, (3)
Canelleret Glas, 2,6 mm tykt, med bølgede
Overflader, 7,0 mm Bølgebredde, (4)
Kristalliaglas, 4 mm tykt, ufarvet og blankt, men
facetteret, saa man ikke kan se igennem det, (5)
Kathedralglas støbes paa samme Maade
som Raaglas og har altsaa en blank, ujævn
Overflade, men Massen er farvet, og Tykkelsen er kun
2—3 mm. Det indføres fra England, Tyskland og
Belgien og bruges til dekorative Ruder. Det er
ret gennemsigtigt, hvilket ikke er Tilfældet med
(6) Arctic, der ganske ligner Kathedralglas,
kun er den matte Side gjort meget ujævn. Den
ser ud, som om den var blæret, og Blærerne
ligger som Indvolde mellem hverandre.
Tykkelsen er ca. 5 mm. Det faas i lgn. Farver som
Kathedral, og selv det ufarvede er fri for
generende Gennemsigtighed. (7) Ornamentglas
er 4—5 mm tykt Raaglas, hvis ene Side er
mønstret; Massen er mindre grøn end i det alm.
Raaglas og Bagsiden jævnere. Det leveres i
mange Mønstre og ogsaa i stærkt grønt Glas. Af
Ornamentglas med særlige Navne skal nævnes
Carreret Glas, der svarer til Riffelplade (s.
d.); Tykkelsen er 3,5 mm uden Riflerne, der er
1 mm høje. Kaleidoskopglas med
Stjernemønster er 3,5 mm tykt, Marokkoglas,
4 mm, har en grynet Side, Japanese, 4—5
mm, en blomstret. Ogsaa det tidligere omtalte
Naalestribede og Prismatiske Glas maa
henregnes til Ornamentglasset, men den jævne Side
ser ud til at være poleret — Om
Elektroglas, se Spejlglas. Se ogsaa Glas.
E. Su.
Rudekunst, ved særlige dertil indrettede
Maalestokke (Rudestokke) med Tilnærmelse
at finde Rumfanget af Fade, Tønder, Ankere o.
s. v.
H. J. N.
Rudel, i Jagtsproget en Samling af Kron- ell.
Daavildt.
S. F.
Rudelbach [’ru’ðəlbak], Andreas
Gottlob, dansk Teolog, f. i Kbhvn 29. Sept. 1792, d.
i Slagelse 3. Marts 1862, var Søn af en
indvandret Sachser. Han blev Student 1810, vandt 1817
Univ.’s Guldmedaille for Besvarelsen af en
æstetisk Prisopgave og optraadte Aaret efter mod
Jens Baggesen som en af »Tylvten«. Først 1820
blev han teologisk Kandidat, men to Aar efter
opnaaede han den filos. Doktorgrad for en Afh.
om Etikkens Principper. Det var dog ikke saa
meget Etikken som Dogmatikken og spc.
Symbolikken, der blev hans egl. Felt, og han viste
sig snart som
en begejstret
Tilhænger af
den luth.
Ortodoksi. Efter en
større
Udenlandsrejse
begyndte han at
holde
Forelæsninger i
Danmark, og
samtidig aabnede
han og
Grundtvig i Forening
Udgivelsen af
»Theologisk
Maanedsskrift«,
der begyndte
1825 og
udkom under
hans Ledelse indtil 1828, og hvori han drog
skarpt til Felts mod den herskende
Rationalisme. I Tyskland var man imidlertid blevet
opmærksom, paa den lærde og ortodokse Teolog,
og 1828 blev der tilbudt R. et Embede i Sachsen
som Superintendent og Konsistorialraad i
Glauchau. R. modtog Tilbudet og vakte straks Opsigt
ved i sin Prøveprædiken at angribe
Rationalismen, som ogsaa i Sachsen spillede en ret
dominerende Rolle. Kampen mod Rationalismen og
senere en lige saa voldsom Kamp mod Unionen
mellem Lutheranere og Reformerte kom til at
spille en Hovedrolle for R., men hans
Embedsvirksomhed var dog ikke udtømt dermed, han
virkede til stor Velsignelse for det kirkelige Liv
i Sachsen. 1840—62 udgav han sammen med
Guericke »Zeitschrift für die gesammte
lutherische Theologie und Kirche«, der trofast
kæmpede for de lutherske Principper, og han skrev
selv adskillige Afh. i det. 1841 blev han Dr. i
Teologien. 1843 foranstaltede han selvtredje, at
Lutheranerne traadte sammen paa et Fællesmøde
for at drøfte deres Interesser. Men R.’s strengt
konfessionelle Syn tillod ham ikke at gaa paa
Akkord med den ny Tids Fordringer, og da
Modstanden fra rationalistisk Side blev ham for
stærk, og man tilmed ønskede at indlade sig med
Tysk-Katolikkerne og at afskaffe det apostolske
Symbol i visse Tilfælde ved Konfirmationen;
nedlagde R. pludselig sit Embede 1. Septbr 1845 og
drog tilbage til Danmark. Han ventede her at
kunne faa en teologisk Ansættelse, og Christian
VIII var ogsaa velvillig stemt over for ham, men
i de ledende kirkelige Kredse og i Fakultetet
mødte han en bestemt Modstand. R. havde opr.
staaet Grundtvig nær, de mødtes i Begejstring
for alt luthersk og Afsky for al Rationalisme,
og R. havde dediceret Grundtvig sit Hovedværk,
men Kernen i Grundtvig’s Anskuelser, nemlig
Læren om Trosbekendelsen som Herrens Ord,
vilde R. ikke godkende. Og fra Fakultetets og
højkirkelig Side var man ængstelig for R.’s
strengt konfessionelle Syn, der vilde kunne
hindre en fri Udvikling af det teologiske Studium,
 |
| A. G. Rudelbach. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
