- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
482

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruet, Francisco de Paula - Ruf - Rufach - Ruffec - Rufferi - Rufferske - Ruffey, Pierre Xavier Emmanuel - Ruffini, Giovanni Domenico - Ruffini, Paolo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her, saa vidt muligt for Spaniere, og
Valdenserne ordinerede ham til Præst. 1868 fik han
Tilladelse til at vende tilbage til Spanien, og i
Madrid samlede han snart en stor Menighed
om sig, saaledes at han blev den egl.
Banebryder for en evangelisk Forkyndelse i Spanien
i nyere Tid.
A. Th. J.

Ruf (Søv.), et Dækshus, i Reglen anbragt
agterude. Det benyttes til Kahytsrum, Lukafer,
Bestiklukaf o. l. R. kan ogsaa betyde en med
Vinduer forsynet Overbygning over en Luge
C. B-h.

Rufach [ry’fak], By i Frankrig, Dept
Haut-Rhin, ved Foden af Vogeserne, N. f. Mulhouse,
3000 Indb. Orgelfabrikation. I Omegnen
Vindyrkning.
E. St.

Ruffec [ry’fæk], By i det vestlige Frankrig,
Dept Charente, N. f. Angoulême, 3500 Indb. R.
ligger paa et Højdedrag ved højre Bred af
Charente og er Knudepunkt paa Banerne
Poitiers—Angoulême, Orléans-Banen og R.—Niort,
har en smuk romansk Kirke fra 12. Aarh.,
Slotsruiner, Handel med Tømmer, Tilvirkning af
Trøffelpostejer, Agerbrugskammer.
Arrondissementet R. (4 Kanton’er, Kommuner) har 42000
Indb.
(M. Kr.). E. St.

Rufferi straffes efter dansk Strl. § 182 med
Forbedringshusarbejde ell. Fængsel paa Vand
og Brød. Begrebsmæssig foreligger R. i ethvert
Tilfælde, hvor en Person erhvervsmæssig
understøtter andres Utugt, være sig som
Mellemmand ell. ved at yde Betingelser, give
Lejlighed, præstere Husrum o. l. Som R.
foreligger i Strl. og Straffelovstillægget 1. Apr.
1911, er Forbrydelsen imidlertid baade videre
og snævrere, idet den paa den ene Side ikke
ubetinget kræver Berigelseshensigt, og paa den
anden Side »Horehold« ɔ: have løsagtige
Kvinder til Huse til Udbydning for Lysthavende,
og »Horeværtskab« ɔ: Udlejning af Husrum til
Personer, der søger Lejlighed til at drive
Utugt, er gjort til særlige Forbrydelser, der
falder uden for R.’s Begreb, om de end er
belagt med samme Straf. Da Forbrydelsen
utvivlsomt heller ikke længere kan begrænses
til det i Christian V’s D. L. angivne Indhold
(»forføre nogen Mands Hustru ell. Døtre til
Løsagtighed og et ondt Levned«), maa
Forbrydelsens legale Definition vistnok bestemmes
som det Forhold, at tilskynde til eller fremme
Utugt, normalt i Erhvervsøjemed, selv om
Forbrydelsen kan foreligge uden dette Øjemed (i
Praksis vides Lovbestemmelserne dog aldrig
anvendt, hvor saadan Hensigt har manglet),
for saa vidt R.-Bestemmelserne ikke i det
enkelte Tilfælde fortrænges af de særlige Regler
om Horehold, Horeværtskab, Alfonseri o. l. —
I Kommissionsforslaget af 1922 er R. defineret
som det Forhold: for Vindings Skyld at forlede
nogen til kønslig Usædelighed med andre
(Kobleri) ell. afholde nogen, der driver Erhverv
ved kønslig Usædelighed, fra at opgive det ell.
holde Bordel (egentligt R.). I Klasse
hermed stilles det at tilskynde ell. bistaa
Personer under 18 Aar til at søge Erhverv ved
kønslig Usædelighed samt for Vindings Skyld
at fremme en Persons Befordring ud af Riget,
for af denne i Udlandet skal drive Erhverv
ved kønslig Usædelighed, naar den befordrede
Person er under 21 Aar ell. uvidende om
Formaalet (hvid Slavehandel).
Uegentligt R. foreligger, naar nogen
erhvervsmæssig fremmer kønslig Usædelighed ved at
optræde som Mellemmand (altsaa uden at
Forledelse foreligger) eller udnytter en andens
usædelige Erhverv (f. Eks. ved Udleje af
Værelser til ublu Priser o. l.) ell. gør sig skyldig
i egl. Alfonseri (at lade sig underholde af en
Kvinde, der driver Utugt som Erhverv). — I
det Rigsdagen forelagte Regeringsforslag er
disse Bestemmelser gentagne, kun at der til
»hvid Slavehandel« ikke kræves
Berigelsesformaal, hvilket dog praktisk talt ikke let vil
mangle i slige Tilfælde.
A. Gl.

Den norske Straffelov af 1902 anvender ikke
Betegnelsen R. Forførelse til Utugt med en
anden straffes med Fængsel indtil 1 Aar (§ 200).
For Forledelse til erhvervsmæssig Utugt er
Straffen Fængsel indtil 4 Aar, men indtil 6
Aar, saafremt den Forledede er under 18 Aar,
ell. i saadant utugtigt Øjemed befordres ud af
Riget (§ 202; det sidste Alternativ er især
rettet mod den saakaldte hvide Slavehandel). Har
den Skyldige handlet sædvanemæssig ell.
anvendt Tvang, Trusler ell. underfundig Adfærd,
kan Straffen gaa op til Fængsel i 9 Aar (§ 204).
Vindesyg Fremme og Udnyttelse af andres
Utugt straffes med Fængsel indtil 2 Aar, i visse
Tilfælde indtil 4 Aar (§ 206).
K. Ø.

Rufferske, en der driver Rufferi (s. d.).

Ruffey [ry’fæ], Pierre Xavier
Emmanuel
, fr. General, f. 1851, blev
Artilleriofficer 1873, var senere Lærer i Artilleri paa
École supérieure og kendt som en ivrig
Forkæmper for svært Artilleri til Felthæren. 1910
blev R. Divisionsgeneral og overtog ved
Verdenskrigens Udbrud Kommandoen over 3.
Armé, som han førte under de første Kampe;
allerede efter Slaget ved Longwy maatte han
ved Joffre’s Reorganisation af de højere
Kommandoposter afgive Kommandoen.
E. C.

Ruffini, Giovanni Domenico,
ital.-engelsk Forf., f. i Septbr 1807 i Genua, d. i
Taggia (ved Riviera’en) 3. Novbr 1881. Efter at
han var blevet Sagfører 1830, deltog han med
Iver i Carbonaro-Bevægelsen — han var
Tilhænger af Mazzini —, og som saa mange andre
unge Italienere maatte han forlade sit
Fædreland (1833) og leve i Udlandet. Først i London,
fra 1836, hvor han satte sig forbavsende godt
ind i det fremmede Lands Sprog og Forhold,
dernæst, fra 1841, i Paris. 1848 begav han sig til
Piemont, kom ind i det sardinske Parlament
og gik 1849 som Carlo Alberto’s Afsending til
Paris; men efter Novara opgav han sin Stilling
og sin politiske Virksomhed og levede saa (til
1875) i England som Forf. Her skrev han paa
Engelsk en Række Romaner, hvorved han med
Held søgte at frembringe en Stemning til Gunst
for Italien. Den tidligste udkom 1853, under
Navnet Lorenzo Benoni, og er en
Autobiografi; af de senere gjorde især Vincenzo, or
sunken rocks
Lykke; desuden kan nævnes
Doctor Antonio og Lavinia.
(E. G.). E. M-r.

Ruffini, Paolo, ital. Læge og Matematiker,
f. i Valentana 1765, d. i Modena 1822. R. var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free