Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 485 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rug - Rugaard - Rugbrød - Rugby (By) - Rugby (se Fodbold) - Rugde - Rugden - Rugdrenge - Ruge, Arnold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afgrøden veksler i Danmark efter Jordens
Beskaffenhed og andre Forhold lige fra
1000—4000 kg Kerne pr ha. I Gennemsnit for de
senere har Udbyttet for hele Landet været
c. 1600, for Jylland (hvor den i størst
Udstrækning dyrkes paa magre Sandjorder) c. 1300
paa Øerne c. 2300 kg Kerne pr ha. Der høstes
sædvanlig 2, indtil 2 1/2 Gange saa megen Halm
som Kerne. Kernen anvendes først og fremmest
som Brødkorn, jævnlig ogsaa som Kreaturfoder
Halmen afgiver et godt Fyldefoder for Kvæget
og Hestene, og desuden et værdifuldt
Tækkematenale. Sammensætning af R. er (i Danmark)
under alm. Dyrkningsvilkaar omtr. flg.:

	Kerne pCt.	Halm pCt.
Vand	16	15
Kvælstofholdige Stoffer	9,5	3
Fedtagtige Stoffer	1,5	1,4
Kvælstoffri Ekstraktstoffer	64	38
Træstof	6,5	38
Aske	1,8	4

Angaaende R.’s Forbrug af Næringsstoffer, se
Gødning, S. 528.
K. H-n.

Rugaard (ogsaa Rudgaard og Ruggaard),
Hovedgaard i Skovby Herred, Vestnordvest for
Odense blev tillige med andet Gods 1398 for
2000 Mark overdraget Berneke Skinkel,
Lensmand paa Hindsgavl, som Pantelen af
Dronning Margrete. Omtr. 1450 gik den over til
Gyldenstjernerne, men i Slutn. af 15. Aarh. blev
den indløst af Kronen og Sædet for en kgl
Lensmand efter 1660 for Amtmanden i R.’s Amt.
Den blev, efter at Amtet var skilt fra
Gaarden, 1665 solgt til til J. Kaas og 1692 til Baron
Vilh. F. Wedel, hvis Søns Enke 1718 solgte
Gaarden til Frederik IV, der lod den udlægge til
Rytterdistrikt. Ved Auktionen over dette 1764
betaltes der 61000 Kr for R., medens den 1890
betaltes med 365000 Kr og Aaret efter med
384000. — Den gamle Borg R. blev revet ned i
i Slutn. af 18. Aarh. af C. Juel, der opførte en
ny tarvelig Hovedbygning, som 1873—74
maatte vige Pladsen for en Bygning i
nederlandsk Renaissance. Ved Oprensning af
Gravene er der gjort en Del Fund af Vaaben m. m.
fra Middelalderen. (Litt.: Vedel
Simonsen, »Bidrag til den fynske Kongeborg R.’s
dens Lens og dens Lensmænds Historie«, samt
»Ill. Tidende« (1876) Nr 846 ff.).
B. L.

Rugaard.

Rugbrød, se Brød, S. 174.

Rugby [’ragb_i], By i det sydlige England,
Warwickshire, 40 km SØ. f. Birmingham, paa
en Høj ved Floden Avon, er
Jernbaneknudepunkt og har en af Englands berømteste
Latinskoler, stiftet 1567 af London-Købmanden
Lawrence Sheriff. Blandt dens betydeligste
Ledere nævnes Thomas Arnold (1827—42)
Skolen, der er meget rig og har Kapel,
Observatorium, Sløjdsal og Kunstgalleri, har haft
indtil 600 Elever aarlig. R. har betydelige
Heste- og Kvægmarkeder. En stor Radiostation
(Super Power Station), der skal kunne faa
Forbindelse med ethvert Sted paa Jorden, er
under Bygning og ventes færdig i Foraaret 1925.
Den skal have 12 Master, hver 25 m høj, og
være paa 1000 Kilowatt.
G. G.

Rugby [’ragb_i], se Fodbold.

Rugde, se Snæppe.

Rugden, se Jagt, S. 761.

Rugdrenge, d. s. s. Meldrøjer.

Ruge [’rug_ə], Arnold, tysk Forf. og
Politiker, f. 13. Septbr 1803 paa Rügen, d. 31 Decbr
1880 i Brighton. Som Deltager i et
Studenterforbund blev han 1825 sat i 5 Aars
Statsfængsel, hvor han gav sig til at oversætte gr.
Tragedier. 1832—36 var han Privatdocent i Halle
(dyrkede Hegel’sk filosofi), men hørte op, da
han ikke fik Ansættelse, og udgav 1837 sin
»Vorschule der Aesthetik«. Han grundlagde 1838
Tidsskriftet »Hallische Jahrbücher«, som øvede
stor Indflydelse ved sin litterære Kritik og sin
Kamp med Romantikken, og hvori desuden
Fritænkeri og Radikalisme aabent kom til Orde.
Af Hensyn til den preussiske Censur forlagdes
Tidsskriftet 1841 til Dresden, men her blev de
ny »Deutsche Jahrbücher« 1843 forbudte af den
sachsiske Regering. Han drog derfra til Paris
og forsøgte med K. Marx i
»Deutsch-französische Jahrbücher« at »bygge en Bro til Forsoning
af de to Kulturfolk paa demokratisk Grund«;
dette Foretagende maatte dog snart opgives, og
han flyttede 1846 til Zürich (havde en
Boghandel sammen med Jul. Fröbel) og 1847 tilbage til
Dresden, hvor han ligeledes blev Boghandler.
1848 tog han virksom Del i det politiske Røre,
valgtes til Nationalforsamlingen i Frankfurt,
hvor han med Iver, men uden Held, søgte at
afværge sine Landsmænds Uretfærdigheder
imod andre Folkeslag, og drog i Efteraaret til
Berlin for at paavirke den preussiske
Nationalforsamling, da den tyske ikke gik vidt nok. Maj
1849 deltog han i Opstanden i Sachsen og
senere ligeledes i Baden, men udvandrede 1850
til England, hvor han siden levede. Han
sluttede sig til den europæiske revolutionære
Propaganda under Ledru Rollin og Mazzini, men
skilte sig derfra 1852, da Kossuth kom til. Efter
1866 udtalte han aabent sin Billigelse af
Tysklands ny Ordning og fik 1876 ved Sammenskud
af sine tyske Venner 20000 Rm., samt 1877 af
den tyske Rigsdag en Aarpenge af 3000 Rm.
som »Æresløn« for sin Virksomhed til Fremme
af den tyske Enhed. R. har udgivet talrige Skr
al højst ulige Art, deriblandt »Poetische Bilder
ans der Zeit« (2 Bd, 1847), »Politische Bilder«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>