- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
491

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumford, Benjamin Thompson - Rumgeometri - Rumi - Rumili - Rumilly - Ruminantia - Ruminat - Ruminatio - Rumindhold - Rumjanzov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tjeneste, og den eng. Konge adlede ham
samtidig, hvorefter han antog Navnet R. Efter at
være blevet Krigsminister og Politiminister i
Bayern udfoldede han en meget betydelig
Virksomhed, idet han ikke alene indførte Reformer
i Hæren, men ogsaa afskaffede Tiggeriet i
Bayern, forbedrede de Fattiges Levevilkaar,
skaffede Arbejde til de Arbejdsløse, fik anlagt
den store »engelske Have« ved München og
mange nyttige Foretagender sat i Gang
(opfandt den billige R.’ske Suppe). 1798 blev han
sendt som Gesandt til England, men den eng.
Konge vilde ikke modtage R., der var eng.
Undersaat, som en fremmed Magts Gesandt.
Han blev imidlertid i London, helligede sig
videnskabelige Arbejder og var her med til at
grunde Royal Institution (1800), hvis første
Præsident han blev. 1802 rejste han til
Frankrig, hvor han derefter levede sin meste Tid.
R.’s Yndlingsstudium var Fysik, især
Varmelære, og han viste sig her som en genial og
højst selvstændig Forsker. Han konstruerede et
Fotometer og et Differentialtermometer; 1798
udførte han en Række Forsøg i Münchens
Kanonstøberi, hvorved han paaviste, at da der
ved Gnidning kan udvikles Varme i ubegrænset
Mængde af en given Stofmængde, kan Varmen
ikke være et Stof, som man paa den Tid (og
længe efter) alm. antog, men maatte være en
Form for Arbejde. Andre Arbejder angik
Varmestraaling, Varmeledning og Varmens
praktiske Anvendelser. Han indstiftede Royal
Society
’s »R.-Medaille« til Belønning af nyttige
Opfindelser. Sine Arbejder, der altid havde
almennyttige Formaal, beskrev han i Essays,
Political, Economical and Philosophical
(4 Bd,
London 1796—1802). En ny fuldstændig Udgave
af R.’s Skrifter er udkommet i Boston 1870—75
i 5 Bd.
A. W. M.

Rumgeometri, se Geometri.

Rumi, Djelâl-ed-dîn, pers. Digter
(1207—73), blev f. i Balkh og maatte i sit 5. Aar gaa
i Landflygtighed med sin Fader, der tog Bolig
i Riget Rûm i Lilleasien, hvoraf Djelâl-ed-dîn
fik sit Tilnavn. Han studerede i Konia
(Ikonium), siden i Haleb og Damaskus og vendte
derfra tilbage til Konia. Han var opvokset i den
teosofisk-mystiske Lære, som kaldes Sufismen,
og under Paavirkning af den vandrende
Dervish Shems-ed-dîn Tabrîzî ell. Shems-i-Tabrîz
helligede han sig nu helt til Mystikken. Til
Minde om Shems-ed-dîn’s gaadefulde
Forsvinden under en Tumult stiftede han
Maulavi’ernes (tyrk. Mevlevi’ernes) Dervishorden, til
hvis fromme Øvelser hører den
ekstasevækkende Ringdans, som skal symbolisere Sfærernes
Kredsløb og Svingningerne i den mod
Foreningen med Guddommen higende Aand. R. regnes
for den dybeste Aand bl. alle pers. Digtere. Han
bar skrevet Divaner paa i alt mere end 30000
Vers. Mest berømt er han dog blevet ved sit
store Læredigt »Mesnevî«. Det er den persiske
Sufismes Hovedværk og har for alle Dervisher
i den muhammedanske Verden næsten samme
Hellighed som selve Koranen. Den mægtige
digteriske Kraft og den Begejstringens høje
Flugt, der er over denne Behandling af de
teosofiske og etiske Problemer, retfærdiggør den
Anseelse, Bogen nyder. — »Mesnevî« er ofte
udg. i Orienten. Tysk Overs. i Udtog ved G.
Rosen
(Leipzig 1849, ny Udg. ved Fr.
Rosen
, München 1913); første Bog er oversat
paa Engelsk af Redhouse (London 1881),
anden Bog af C. E. Wilson (London 1910),
og hele Værket i forkortet Form af
Whinfield (London 1887). En Digtsamling, hvortil
R. har knyttet sin Lærers Navn,
»Dîvân-i-Shems-i-Tabrîz«, er udg. og overs. i Udtog af
R. A. Nicholson (Cambridge 1898).
A. C.

Rumili, Rum-Ili, se Rumelien.

Rumilly [rymi’ji], By i det østlige Frankrig,
Dept Haute-Savoie, ved Chéran og Lyon-Banen,
VSV. f. Annecy, har en Kirke med romansk
Taarn fra 12. Aarh., et Valfartskapel fra 13.
Aarh., et gejstligt Seminarium, 4200 Indb. R.
har Stenbrud, Uldspinderier, Væverier og
Savværker.
(M. Kr.). E. St.

Ruminantia, d. s. s. Drøvtyggere.

Ruminat (Frøhvide), d. s. s. Foldet
(Frøhvide), se Frøhvide.

Ruminatio (lat.), Drøvtygning, er en
sygelig Tilstand, som bestaar i, at Maden, der
allerede er tygget og sunken, ligesom hos de
drøvtyggende Dyr atter gylpes op i Mundhulen
for at undergaa en ny Tygning og Bearbejdelse,
inden den synkes paa ny. Dette Fænomen
gentager sig ofte efter hvert Maaltid. I nogle
Tilfælde skyldes R. en Udposning af Spiserøret,
et saakaldt Oesophagusdivertikel. I andre
Tilfælde opfattes det som et nervøst Fænomen.
K. H. K.

Rumindhold, d. s. s. Rumfang.

Rumjanzov [ru’mjantsåf] (Romanzov), en
russ. Adelsslægt, bl. hvis Medlemmer følgende
tre har indlagt sig store Fortjenester af deres
Fædreland:

1) Alexander Ivanovitsch R., Greve
(1680—1749), vandt som ung Officer Peter den
Stores Gunst og avancerede hurtig under
Krigen med Karl XII; han var bl. a. en af
Deltagerne i det paatænkte Angreb paa Skaane,
i hvilken Anledning han 1716 opholdt sig i
Kbhvn sammen med Tsaren, hvem han 1722
fulgte paa Toget mod Persien. Han
kommanderede under Münnich en Hærafdeling i
Krigen mod Tyrkerne (1736—39), ligesom han
gjorde (fortræffelig Fyldest i Krigen mod Sverige
(1741—43). Det var R., som afsluttede Freden i
Åbo (7. Aug. 1743), hvad Kejserinde Elisabeth
lønnede ham for ved at ophøje ham i
Grevestanden. Senere fik han ikke Lejlighed til
offentlig Virksomhed af større Bet. (d. 15. Marts
1749).

2) Peter Alexandrovitsch R.,
Greve (1725—96), Søn af foreg., tjente med Hæder
i Syvaarskrigen, udmærkede sig særlig i Slaget
ved Kunersdorf (1759) og erobrede 1761
Kolberg. Hans Ry for militær Dygtighed fik en
glimrende Stadfæstelse, da han under
Tyrkerkrigen 1768—74 førte en Hær over Grænsen og
Juni—Juli 1770 tre Gange slog Sultanens og
Tatarchanens Hære, skønt han maatte kæmpe
mod en meget betydelig, for det sidste Slags
Vedk. endog kolossal Overmagt. Ogsaa Krigens
heldige Tilendebringelse skyldes ham, idet det
var ham, der afsluttede Freden i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free