Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af disse Grupper er den sydlige Del af Dobrudsha,
som nu er blevet rum., efter at R. har gjort
Fordring paa det siden 1878 og annekteret det
siden 1913. En meget stor Rolle spiller de c.
50000 Bulgarer i det nordl. Dobrudsha. I Byerne
har Grækerne og Armenierne stor Bet., ligesom
ogsaa Jøderne; disse sidste findes i et Antal
af 3—400000, og des mere talrigt, jo mere man
kommer mod NØ. mod Polen og Ukraine,
hvorfra største Delen stammer. Talrige Landsbyer i
Bukovina og Bessarabien er helt jødiske og
Halvdelen af Byerne ligeledes, f. Eks. Chisinau
og Jassi. Af Tyrkere er der 150—170000, særlig
omkr. Deli Orman. Der er fuld Religionsfrihed.
Hovedmassen af Befolkningen (1918: 9695714)
hører til den gr.-kat. (ortodokse) Kirke,
medens 1483929 er rom.-kat. og 1344970
Protestanter. Desuden er der 834344 Jøder og 44087
Muhammedanere foruden 17596 Armenier. I
Spidsen for den gr.-kat. Kirke i R. staar 4
Ærkebiskopper: R.’s Primas og Ærkebiskopperne
af Moldau, Transsylvanien og Bukovina.
’Folkeoplysningen staar lavt, men bedres Aar for
Aar. 1909 opgives 10 % af Befolkningen (43 %
af Hærens Rekrutter) at være Analfabeter.
1918—19 var der 5764 Folkeskoler med 11088 Lærere
og 602896 Elever. I Spidsen for Undervisningen
er der 4 Universiteter: Bukarest (grundlagt
1864), Jassi (1860), Cluj (1919) og Cernauti
(Tschernowitz) (1920).
Bebyggelsen i R. er paa det nøjeste knyttet
til Terrainformerne. I Karpatherne, der
mangler Længdedale, men bar talrige korte
Tværdale, gaar Landsbyerne indtil 800 m o. H. og
den spredte Bebyggelse indtil 1000 m. I denne
Højde ligger Sneen c. 5 Maaneder, og endnu
højere findes ingen stadig Bebyggelse.
Alpegræsgangene oven for Skoven benyttes om
Sommeren til Græsning. Hyrderne bor da i særlige
Hytter, saakaldte Stina. I Bakkelandet ligger
der stedse en By ell. Landsby ved Mundingen af
hver Bjergdal; men for øvrigt er det her
vanskeligere at give bestemte Regler. Store
Strækninger som Baragan, Steppen, Partier af
Dobrudsha. samt Deltaet var tidligere ganske
ubeboede. Endnu omkr. 1870 levede en
kvægavlende Befolkning paa Karpathernes Yderside;
de boede med deres Hjorde paa
Alpegræsgangene, men overvintrede med Hjordene ved
Donaus Bredder. Denne nomadiserende Tilværelse
hørte op med Afslutningen paa Tyrkernes
Herredømme 1877, da det økonomiske Liv derefter
tog Opsving. De gamle primitive Hytter (Tirla),
som de transsylvanske Bønder boede i ved
Brøndene, udviklede sig til Landsbyer, men
Bønderne vedblev at kalde sig Tirlasi som et
Minde om deres tidligere nomadiserende
Tilværelse. Ved kunstig Vanding har man gjort store
Omraader af Baragan Steppen og Dobrudsha
skikkede til Agerbrug. I kulturel Henseende er
R. et Billede paa Brydning mellem Orienten og
Vesteuropa. I Bukarest ligger elendige,
faldefærdige Rønner op ad stærke, smukke Huser
og paa Landet kan man i afsides Egne endnu
træffe den rum. Bondes Jordhytte. For
Bondestanden er der dog i sidste Halvdel af 19. Aarh.
gjort overmaade meget. Bøndernes Hoveri- ell.
Robotpligt, der stammer fra 16. Aarh.,
ophævedes 1864, og siden 1878 har den gradvise
Overdragelse af Landejendommene som
Selvejendom til Bønderne været et Hovedpunkt i
R.’s indre Politik. Foruden den halve Million
mindre Ejendomme, der allerede er overgaaede
i Bøndernes Eje, findes dog endnu udstrakte
Stats- og Privatgodser, hvor Jorden dyrkes af
Forpagtere med korte, sædvanligvis 5-aarige,
Kontrakter. For Agerbrugets videre Udvikling
er denne Fordeling af en stor Del af Jorden
paa Storgodser en Fare, og en Agrarreform er
da ogsaa under Overvejelse, hvorefter Godser
over 100 ha skulde udstykkes. Iflg. Opgivelser
fra 1920 er 39,1 % Kornland, 15,0 % Enge og
Græsgang, 23,1 % Skov, 0,6 % Vinhaver og
16,4 % Haver m. m.; Resten var uproduktivt
Land. Agerbruget og Kvægavlen er
Landets Hovederhverv; men trods Jordbundens
Frugtbarhed staar Dyrkningen paa et lavt Trin.
I de senere Aar har Forholdene dog bedret sig
en Del, og moderne Landbrugsmaskiner vinder
mere og mere Indpas. Særlig intensiv er
Dyrkningen i Banat samt Arad Sletten, som endog
overgaar Valakiet og Moldau. Efter 1862 er det
opdyrkede Areal vokset betydeligt og var før
Krigen steget til 70000 km2 i det gamle R.;
dette Tal er nu steget til 140000 km2. En særlig
betydelig Forøgelse fik R. i Bessarabien, hvor
25000 km2 optages af Kornavl. I alt er 39 %
af R. Agerland; af dette anvendtes 1922: 28 %
til Majsavl, 20 % til Hvede, 13 % til Byg og
10 % til Havre; Majsen optager saaledes det
største Areal og danner Bøndernes vigtigste
Ernæringsmiddel, medens Hveden er vigtigst
som Udførselsartikel. Byg dyrkes egl. kun i
Judetet Akkermann i Bessarabien, og i den
sydlige Del af samme Judet, hvor Hesteavlen er
betydelig, spiller Havre en vigtig Rolle. 1923
produceredes 5,7 Mill. t Majs, 2,7 Mill. t Hvede,
1,5 Mill. t Byg og 0,9 Mill. t Havre. Ved Siden
af Kornsorterne er de mest udbredte
Kulturplanter Bønner, Kaal, Løg og, i Bukovina,
Kartofler. Sukkerroeavlen i Muntenien gav 1922
330000 t. Dyrkningen af Tobak har taget
mægtigt Opsving, siden Staten 1879 overtog
Tobaksmonopolet. Frugtavlen er meget betydelig,
særlig Blommeavlen, der tjener til Fabrikation af
Tzuica, den nationale Drik paa Landet;
Frugtavlen er særlig i Bakkelandet i gl R., hvor ogsaa
Vinen dyrkes. Det ny R. har faaet meget
betydelige Vinomraader i Bessarabien samt mod
V. i Banat og Arad. For 100 Aar siden var
Kvægavlen af større Vigtighed end
Korndyrkningen; men nutildags er den mindre vigtig,
og den drives endnu med ringe Dygtighed. Størst
Rolle spiller Hornkvæget; der fandtes 1922 5,0
Mill. Stkr Hornkvæg, 1,8 Mill. Heste, 12,3 Mill.
Faar og Geder og 3,2 Mill. Svin. Hesteavlen er
særlig betydelig i Bessarabien samt i Banat.
Til Udførsel kommer af Landbrugsprodukter
foruden en betydelig Mængde Korn kun Svin
samt levende Kvæg til Tyrkiet og Italien. Til
Trods for, at 23,1 % af R. er dækket af Skov,
har Skovbruget været drevet saa daarligt,
at Landet endogsaa maatte indføre Tømmer.
Siden 1887, da en fornuftig Skovdrift begyndte,
er dette Forhold dog ganske forandret, og R.
eksporterede før Krigen meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
