- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumænien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der har fungeret mindst i 5 Aar, samt tidligere
Øverstkommanderende for Hæren, der i
Fredstid har fungeret mindst 4 Aar. Deputeretkamret
vælges paa 4 Aar ved alm., lige Stemmeret,
i det gl. R. af Rumænere, der er fyldt 21
Aar, og i de ny territorier af Rumænere over
24 Aar. Det bestaar af 347 Medlemmer (gl. R.:
168, Transsylvanien: 112, Bessarabien: 51 og
Bukovina: 16). En Senator maa være fyldt 40
Aar, en Deputeret 25 og være Rumæner af
Fødsel ell. naturaliseret. Baade Senatorer og
Deputerede faar 500 Leï og gratis Befordring
med Statens Jernbaner. I Spidsen for
Administrationen staar der 12 Ministre. Landet deles
i 4 Landskaber, der atter deles i Judeter
(Departementer); de 4 Landskaber er Viohiul
Regat (det gl. Kongerige), der omfatter 34
Judeter, Transilvania (Transsylvanien) med 22
Judeter, Basarabia (Bessarabien) med 9
Judeter og Bukovina med 11 Judeter. Arealet af
R. er iflg. R.’s statistiske Aarbog
km2Indb.Indb.
pr. km2
Vichiul Regat137903(1915)789731157
Transilvania102200(1920)511412450
Basarabia44422(1922)295693466
Bukovina10442(1919)80482278
Hele R.294967(1922)1650000056


Statens Budget viste 1922—23 en Indtægt paa
10423 Mill. Leï og en Udgift paa 10455 Mill.
Leï. 1924 (Kalenderaaret) antages de
tilsvarende Tal at ville blive 24000 Mill. og 23492 Mill,
Statsgælden var 1. Apr. 1921 20,3 Milliarder
Leï; heri er ikke medregnet Delene i den
østerrig-ungarske og russ. Gæld, som R. overtog,
og som anslaas til 10 Milliarder Leï. I militær
Henseende har R. alm. Værnepligt fra 21—46
Aar. Den rum. Hær deles i 7 Armékorps, der
atter hver bestaar af 3 Divisioner à 2 Brigader.
Der er 2 Kavaleri-Divisioner. Fredsstyrken
var Decbr 1923 211000 Mand. I Verdenskrigen
var Hæren paa over 900000 Mand. Af
Landbefæstninger nævnes Bukarest, der siden 1885 er
omgivet med 18 Forter, som danner en 60 km
lang Forsvarslinie. Den lille Flaade, der har
Afdelinger baade paa Sortehavet og Donau,
bestaar af nogle faa Kanon- og Torpedobaade.
Den vigtigste Flaadebasis er i Sulina; i Galati
ligger en Marineskole. R.’s Flag bestaar af 3
blaa, gule og røde Striber i vertikal Ordning.
(Litt.: Neigebaur, »Beschreibung der
Moldau und Walachei« [Breslau 1854];
Aurelianu, Terra nostra [Bukarest 1880]; F.
Wittinghausen
, »Das Königreich R.« [Wien
1881]; W. Götz, »Das Donaugebiet mit
Rücksicht auf seine Wasserstrassen« [Stuttgart
1882]; J. Samuelson, Roumania, past and
present
[London 1882]; Benger, »R.«
[Stuttgart 1896]; H. Krauss, »Bucarest und R.«
[Leipzig 1896]; G. Bley, La Roumanie [Paris
1896]; K. Nyrop, »Romanske Mosaikker«
[Kbhvn 1885]; A. Bellessort, La Roumanie
contemporaire
[Paris 1905]; A. Sfurdza, La
terre et la race roumaine
[Paris 1904]; E. de
Martonne
, La Valachie [Paris 1902]; G.
Benger
, »R. im Jahre 1900« [Stuttgart 1901];
T. Fischer, »R. und die südeuropäischen
Halbinseln« [Leipzig 1909]; L. Mrazec,
L’Industrie du Petrole en Roumanie; H. de
Pointe
, La Roumanie moderne [Paris 1910]; M.
Serban
, »Rumäniens Agrarverhältnisse«
[Berlin 1915]; D. B. Jonescu, »Die
Agrarverfassung Rumäniens« [München 1909]; V.
Madgearu
, »Zur industriellen Entwicklung
Rumaniens« [Leipzig 1910]; A. Onciul,
»Wirtschaftspolitisches Handbuch von R.« [Gotha
1917]; E. Pittard, La Roumanie [Paris 1919];
M. Gillard, La Roumanie nouvelle [Paris
1922]; E. de Martonne, La nouvelle
Roumanie
[Annales de Géographie 1921]; Anuarul
Statistic al Romaniei 1923
[Bukarest 1924]).
(H. P. S.). N. H. J.

Historie. Det rum. Folks Historie maa
siges at begynde, da Kejser Trajan 101—06
undertvang Dacien mellem Donau og
Karpatherne (Landet S. f. Donau var allerede under
Kejser August lagt ind under Roms Herredømme)
og derefter bosatte rom. Nybyggere i det
nyvundne Land; thi af disses Blanding med den
indfødte Befolkning fremgik jo Rumænerne. 271
opgav Kejser Aurelian den fremskudte Stilling
og flyttede mange af Nybyggerne hinsides
Donau, og under Folkevandringen og i den flg.
Tid indtil 10. Aarh. oversvømmedes Landet
efterhaanden af en Række barbariske Folkefærd,
medens Resten af Nybyggerne tyede til
Bjergene, især til Karpatherne, senere ogsaa til
Balkan og Pindus; herfra stammer de saakaldte
Zinzarer ell. Kutso-Vlakher. Allerede i 9. Aarh.
dannedes der baade i Transsylvanen og Valakiet
rum. Fyrstendømmer, som dog snart kom
under ung. Herredømme, og 1186 blev Valakiet en
Del af det ny bulg. Rige, hvis Herskere siges
at have været af rum. Byrd. Paa denne Tid
stod Moldau endnu helt under de fremmede
Folks Herredømme. Imidlertid havde
Rumænerne i 11. Aarh. antaget Kristendommen i den
gr.-kat. Kirkes Form, og de godtgjorde snart
deres nationale Overlegenhed ved at opsluge
de fremmede Folkefærd, som boede imellem
dem. I 13. Aarh. dannedes i Valakiet et
selvstændigt Rige under valgte Fyrster, og Folket
begyndte at kalde sig Rumæner; men det kom
snart i Afhængighed af Ungarn. Midt i 14. Aarh.
afløstes det slaviske Kirkesprog i
Gudstjenesten af det rum., og omtr. ved samme Tid drog
Rumænere fra Transsylvanien ind i Moldau og
gjorde sig til Herrer her, samt grundlagde et
eget Rige.

En af Valakiets Fyrster Mircea (1386—1418)
udstrakte for en Tid sit Herredømme over de
fleste Rumænere, ogsaa de ung., men maatte
selv bøje sig for Tyrkerne, og 1460 sluttedes en
saakaldt »Kapitulation«, hvorved Landet
erkendte Sultanen som Overherre, lovede at
udrede en aarlig Afgift og at lade sin valgte
Fyrste stadfæste af Sultanen; derimod skulde
det beholde sit indre Selvstyre, og ingen Tyrk
maatte bosætte sig. 1511 maatte Moldau
underkaste sig lgn. Vilkaar, skønt den foregaaende
Fyrste, Stefan den Store (1456—1504) med Held
havde værget Landets Uafhængighed baade mod
Ungarer og Polakker, ja endog et Par Gange
overvundet Tyrkerne. I Slutn. af 16. Aarh.
lykkedes det for en kort Tid Michael den Tapre
i Valakiet (1593—1601) at gøre sig uafhængig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free