Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
valgt til livsvarig Fyrste i Moldau, 5. Febr
tillige valgtes i Valakiet. Nærmest ved Frankrigs
Støtte opnaaedes det, at Dobbeltvalget, der
utvivlsomt var i Modstrid med de givne
Forudsætninger, 6. Septbr stadfæstedes af Sultanen,
dog kun for denne, ene Gang. Hermed var
imidlertid et Grundlag vundet, hvorpaa der kunde
bygges videre. Allerede Decbr 1861 fik Fyrsten
Sultanens Samtykke til at oprette et fælles
Ministerium og en fælles Landdag med Sæde i
Bukarest, og Landenes Forening var saaledes i
Virkeligheden fuldbyrdet, om end ikke formelig
godkendt. 1863 besluttedes Inddragelse af alle
Klostergodser (omtr. 1/8 af Landets hele Jord), et
alvorligt Slag imod de gr. Munke, og skønt
baade Rusland og Tyrkiet gjorde Indsigelse
herimod af Hensyn til Patriarken i
Konstantinopel, tvang Rumænerne deres Vilje igennem,
takket være en Betænkning af de andre
Magters Repræsentanter, som gik ud paa, at
Klostrenes Indtægter fortrinsvis burde komme
Landet selv til gode. Senere bevilgedes et Vederlag
til Patriarken, de hellige Steder i Jerusalem og
Klostrene paa Athos, der hidtil havde nydt godt
af Klostrenes Overskud; men den gr.
Forvaltning af disse Godser hørte aldeles op.
Fortsatte Stridigheder mellem Fyrsten og
Landdagens konservative Flertal, især om
Bøndernes Frigørelse, endte med et Statskup 14.
Maj 1864, hvorved Forfatningen helt
omdannedes. Fyrstens Magt udvidedes, 2 Kamre
indrettedes, samt et Statsraad efter fr. Mønster, og
Valgretten blev mere udstrakt. Denne
Omvæltning, hvis Hovedmand den frisindede
Førsteminister Cogalniceano var, stadfæstedes ved
alm. Folkeafstemning (med 713000 Stemmer
imod 57000) og efterfulgtes af en Rk.
indgribende Reformer i Forvaltning og Retspleje, som
først oktrojeredes af Regeringen, men senere
billigedes af de ny Kamre. Endvidere udstedtes
ny Civil- og Straffelovbøger, ligeledes efter fr.
Forbilleder, samt Bøndernes Frigørelse, ɔ:
Hoveriet afskaffedes, og 407000 Familier fik
deres Jorder til Selvejendom mod et Vederlag
til Godsejerne af 107 Mill. Lei, som afdroges i
Løbet af de flg. 16 Aar. Med Sultanens
Stadfæstelse (28. Juni) fulgte endda Ret for Fyrsten
til at ændre Forfatningen i Forbindelse med
Landdagen alene, ɔ: uden Sultanens Samtykke,
altsaa Landets fuldstændige Autonomi, og nu
optoges Navnet »R.« for at betegne de to
Fyrstendømmers endelige Forening. 28. Maj 1865
udkom en vigtig Lov om Bispernes Udnævnelse,
og 13. Decbr s. A. kom en særskilt rum. Synode
i Stand, hvorved den rum. Kirkes
Uafhængighed af den gr. Patriark var fuldbyrdet. Ogsaa
indførtes 1865 den gregorianske Kalender, og
baade borgerligt Ægteskab og alm. Skolepligt
kundgjordes. Det var saaledes meget
væsentlige Fremskridt, der var vundne under Fyrst
Alexander’s 7 Aars Styrelse. Men de mange
pludselige og kun slet forberedte Forandringer
havde fremkaldt megen Forvirring i Landet,
alvorlige Finansforlegenheder kom til, og megen
Misnøje opstod ved Fyrstens Ødselshed og
Vilkaarlighed. En Sammensværgelse kom til
Udbrud, og 23. Febr 1866 blev Fyrsten tagen til
Fange i sit Slot og tvungen til at frasige sig
Regeringen. Denne tilbødes først Greven af
Flandern, men han sagde nej, og nu valgte
Folket 20. Apr. med 686000 Stemmer Prins Karl
af Hohenzollern til arvelig Fyrste under Navnet
Carol I. I Forklædning rejste Prinsen
gennem Østerrig, kom 20. Maj til R. og holdt 2
Dage senere sit højtidelige Indtog i sin ny
Hovedstad Bukarest, hvorefter Forfatningen
underkastedes et Gennemsyn (12. Juli).
Derimod varede det 5 Maaneder, inden Sultanen
(24. Oktbr) gav efter, stadfæstede Fyrstevalget
og indrømmede Arveligheden. Stormagternes
Billigelse fulgte snart efter (Jan. 1867). De første
Aar af den ny Fyrstes Regering var temmelig
urolige p. Gr. a. voldsomme Partikampe og særlig
det radikale Partis hensynsløse Agitation. Ogsaa
forefaldt gentagne grusomme Jødeforfølgelser,
uden at Regeringen skred ind derimod; ja den
syntes snarere at begunstige dem for at
tilfredsstille Folkets Fordomme. 1867 vedtoges
det fr. Møntsystem samt metrisk Maal og Vægt,
altsaa en ny Tilnærmelse til Vesteuropa, og 1868
omdannedes Hæren efter preuss. Mønster med
treaarig Tjenestetid; senere fulgte baade
Landeværn og Landstorm. 1868 vedtoges ligeledes
Bygning af fl. Jernbaner, og de Forviklinger,
som derved fremkaldtes med det tyske
Baneselskab under Strousberg, løstes 1872 paa en
tilfredsstillende Maade; 1880 tilkøbte Staten sig
disse Baner. Under og efter den fr.-tyske Krig
1870—71 gik de politiske Bølger særlig højt. Det
radikale Parti ønskede, at R. skulde tage Parti
for Frankrig, og da Tyskerne i Bukarest Marts
1871 holdt Fest for deres Landsmænds Sejre,
rettedes voldsomme Gadetumulter imod dem;
ja der tilsigtedes ligefrem et Angreb paa
Fyrsten selv. Denne følte sig til sidst saa
misfornøjet med Forholdene, at han truede med at
trække sig tilbage, da han intet kunde udrette
til Folkets Vel og Trivsel; Stormagterne
fraraadede ham dog indtrængende at gøre et
saadant Skridt, og det lykkedes et nyt
konservativt Ministerium Catargiu at tilvejebringe Ro
og Fasthed. Det holdt sig ved Magten i 5 Aar,
og udvirkede baade middelbare Valg til
Kamrene og Regeringens Myndighed til at afsætte
Borgemestrene. 1874 vedtoges en ny
Kirkeforfatning, hvorved den rum. Kirke i Lighed med
den gr. udløstes fra al Afhængighed af
Patriarken i Konstantinopel, dog med Vedligeholdelse
af den dogmatiske Enhed; først 1885 lykkedes
det at opnaa Patriarkens Samtykke hertil.
Udadtil hævdedes Landets Selvstændighed ved
Afslutning af Handelspagter baade med Østerrig
og Rusland 1875—76 til Trods for Sultanens
Indsigelse, og da denne 1873 vilde tilstille
Fyrsten en Skrivelse, som om han var en alm.
tyrk. Pasha, blev dette Overgreb kraftig afvist.
Som et Modtræk herimod knyttedes et nøje
Forbund med Serbien, og Fyrst Milan blev ved
et Besøg i Bukarest 1874 modtagen med særlig
Pomp.
Apr. 1876 kom den radikale Joan Bratiano til
Magten Og holdt sig i 12 Aar, medens de andre
Ministre efterhaanden skiftede. Under dette
Ministerium gennemførtes R.’s fuldstændige
Løsning fra Tyrkiet og dets Ophøjelse til en
suveræn Stat med Titel af Kongerige. Da Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
