- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
503

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumænien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Apr. 1877 var paa Vej til Krig imod Tyrkiet,
sluttede den rum. Regering en Aftale med det
om at tillade dets Tropper at drage igennem
Landet, og da Tyrkiet nu erklærede Krig,
svaredes der med en Kundgørelse af R.’s
Uafhængighed (21. Maj). Rusland, som ikke billigede
dette Skridt, vilde i Førstningen holde R. uden
for Kampen; men Tyrkernes kraftige Forsvar
af Plevna nødte det til at søge Fyrst Carol’s
Hjælp og give ham Ledelsen af Angrebet. Det
skyldtes nærmest hans Dygtighed og de rum.
Troppers Tapperhed, at Plevna maatte
overgive sig; ligeledes, gjorde de god Tjeneste i den
flg. Del af Krigen. Ikke desmindre holdt
Rusland 1878 R. uden for Fredsunderhandlingerne
— ligesom Napoleon III 1859 havde gjort med
Victor Emmanuel — og det krævede siden at
faa den Landstrimmel af Bessarabien N. f.
Donau, som det havde maattet afstaa 1856,
tilbage fra R., og nødte det til at tage Dobrudsha
hinsides Donau som Vederlag. R., der fandt
sig krænket og brøstholden ved denne Afgørelse,
stred imod saa kraftigt som muligt, men maatte
til sidst falde til Føje, da de andre Stormagter
ikke vilde støtte det; dog fjernede det sig for
Fremtiden afgjort fra Ruslaud. Kongressen i
Berlin godkendte R.’s Uafhængighed, og 26.
Marts 1881 vedtog begge dets Kamre Landets
Ophøjelse til et Kongerige, hvorefter Fyrsten
22 Maj (15. Aarsdagen for hans Indtog) blev
kronet.

1882 vedtoges en Lov til Forbedring af
Bøndernes Stilling, og 1884 et Gennemsyn af
Forfatningen med væsentlig Udvidelse af
Valgretten til begge Kamre. Medens R. 1881 stærkt
hævdede sin Selvstændighed over for Østerrig
i Spørgsmaalet om Donau-Kommissionens
Ordning, og ligeledes 1886 ved Fastsættelse af sin
Toldtarif, nærmede det sig allerede 1883
Tyskland og knyttede sig 1885 nær til de
mellemeuropæiske Stormagters Politik. I
Sammenhæng hermed fortsattes Arbejdet for at udvikle
Landets Stridskræfter, og en omfattende
Befæstning af Hovedstaden vedtoges. Da nogle
flygtede bulg. Officerer paa rum. Grund spandt
Rænker mod deres eget Land i russ. Interesse,
lod Regeringen dem udvise, hvad der vakte
Misstemning hos det konservative
russisksindede Parti, endog imod Kongen. Apr. 1888
fratraadte Bratiano efter 12 Aars Styrelse, og nu
gled Magten over først til et liberalt
konservativt under L. Catargiu; men Kongen holdt fast
ved den hidtil fulgte Udenrigspolitik og ved
Hovedstadens Befæstning, og han var stærk nok
til at sætte sin Vilje igennem. Han indtog
nemlig i sit Rige omtr. samme ledende og
personlig myndige Stilling som Kong Georg i
Grækenland, uagtet han ligesom denne nøje overholdt
den parlamentariske Statsskik.

Derfor fulgte i den flg. Tid baade mere
konservative Førsteministre, saaledes Carp
(Juli 1900—Febr 1901) og mere liberale som Demeter
Sturdza (Oktbr 1895—Decbr 1896,
Apr. 1897—Apr. 1899 og Febr 1901—Decbr 1904). 1889
indførtes Guldmøntfod, og vigtige Handelspagter
sluttedes bl. a. med Frankrig 1890 og med
Tyskland og Østerrig-Ungarn 1894. Store offentlige
Arbejder fuldførtes, saaledes en Skibsfartskanal
ved Sulina 1894, en Bro over Donau ved
Cernavoda 1895 og en Havn ved Constanza ved
Sortehavet. Til videre Udvikling af en
selvejende Bondestand udstykkedes store Dele af
Statsjorderne i mindre Lodder. Derimod
skæmmedes R.’s nyvundne Uafhængighed ved den
Undertrykkelse af Jøderne, som fandt Sted med
dybtgaaende Indskrænkninger i deres Opholds-
og Erhvervsfrihed og den Udelukkelse fra
Indfødsret stik imod det Løfte, som var givet
Stormagterne til Gengæld for deres Godkendelse
1878. Det gjordes nemlig gældende, at de var
Udlændinge, der havde sneget sig ind i Landet,
skønt Hovedmængden stammede fra Mænd, som
havde taget Ophold i Landet for flere Hundrede
Aar siden. Uviljen gik endog saa vidt, at man
udelukkede de Jøder, der som Soldater havde
kæmpet for R.’s Uafhængighed ell. paa anden
Maade gjort Landet store Tjenester, saaledes
Sprogforskeren Gaster, den bedste Kender af
R.’s ældre Sprog, som drog til England og blev
Overrabbiner i London. Ejendommeligt var det,
at Jødeforfølgelsen fortrinsvis fandt Sted under
liberale Ministerier, der fuldt ud sluttede sig til
Almuens Fordomme. Som naturlig Følge
foregik en stærk Udvandring af Jøder fortrinsvis
til Nordamerika. — Da Kongens Ægteskab
forblev barnløst, kaaredes hans Brodersøn
Ferdinand til Tronfølger, hvorefter han 1886 tog
Ophold i R.
E. E.

Det liberale Kabinet Sturdza indgav sin
Demission Decbr 1904, da fl. Medlemmer af
Kabinettet var komne i Uoverensstemmelse med det
liberale Parti. Cantacuzenu dannede Jan. 1905
et konservativt Kabinet, der lod Kamret opløse
og fik stort Flertal ved Nyvalgene. De altid
urolige Forhold i Makedonien gav Anledning til
en diplomatisk Konflikt med Grækenland.
Græske Bander var gaaet over den tyrk. Grænse
og havde begaaet Overgreb over for nogle
makedoniske Rumænere. Den rum. Regering
gjorde i den Anledning Forestillinger i Athen og
støttedes heri af Stormagterne; men da
Forestillingerne ikke frugtede, afbrød R. (Septbr
1905) den diplomatiske Forbindelse, og fra
begge Sider blev der mu truffet Foranstaltninger,
der vanskeliggjorde Handelssamkvemmet
mellem de to Stater. Først 1911 blev det normale
Forhold genoprettet. Handelstraktater var
blevne af sluttede 1904 med Tyskland og Schweiz,
1906 med Italien.

Indre Vanskeligheder fremkaldtes ved
Landboforholdene og Jødespørgsmaalet. Regeringen
havde forsøgt at fremhjælpe Dannelsen af smaa
Husmandslodder, men med forholdsvis ringe
Resultat. De fleste Bønder havde kun Jord i
Forpagtning og fik med deres forældede
Redskaber og Dyrkningsmaade kun ringe Udbytte,
hvorfor deres Stilling i det hele ikke var stort
bedre end under Livegenskabet. Jøderne, hvem
Loven forbød at eje Jord, optraadte som
Storforpagtere, der igen bortforpagtede Jorden i
Smaalodder. Herved forbandt Jødehadet sig
med Forbitrelsen mod Storgodsejerne, og
Regeringen viste stadig en vis Slaphed over for
den antisemitiske Propaganda. Marts 1907
brød da en Bondeopstand løs først i Moldau,
siden ogsaa i Valakiet. Militær maatte anvendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free