- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
509

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rundmunde - Rundorme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der sænkes i Vandet, og deraf har den faaet sit
Navn. Hos den lille Niaal sker Forvandlingen
først, naar Fisken har naaet en Alder af 3—4
Aar og en anselig Størrelse, men da meget
hurtig, i Løbet af faa Dage; kort efter
Forvandlingen indtræder Forplantningen, som snart
efterfølges af Dyrets Død. Hos Flodlampretten
indtræder Forvandlingen derimod flere Aar, før
den er udvoksen.

II. Slimaalene (Myxinidæ) har
Munden omgiven af Føletraade; paa Tungen sidder
kamdelte Horntænder. 6 (eller flere) Par
Gællesække, der hver for sig aabner sig
direkte i Svælget. Næsehulen staar i
Forbindelse med Mundhulen, saa at Vandet kan ledes
gennem det ydre Næsebor, der sidder paa
Snudespidsen, ned til Gællesækkene. Øjnene er
rudimentære. Tarmen uden Spiralfold. Talrige
Slimkirtler aabner sig paa begge Sider af
Bugen. Æggene er store, ovale og omgivne af en
i Ægfolliklen dannet hornagtig Skal, der ved
den ene Ende gennembores af en Mikropyle; for
hver Ende af Ægskallen sidder en stor Mængde
Traade, endende med Modhager; Æggene
aflægges i Klaser, idet Fisken binder
Ankertraadene sammen med den af Bugens Kirtler
afsondrede, traadede Slim; Kløvningen er partiel,
og naar Ungen kommer ud af Ægget, der
aabner sig med et Laag, ligner den den Voksne.
Slægten Myxine har kum een ydre, langt
tilbagetrykket Gælleaabning paa hver Side, idet
Gangene, der fører fra de 6 Gællesække, forener
sig i en fælles Aabning. Man kender 3 Arter fra
det nordatlantiske Ocean, Japan og
Magalhãesstrædet. Slimaalen (Myxine glutinosa, norsk
Piraal) er graarød, til Dels med et violet
Skær, og bliver 30 cm lang. Den er udbredt
langs det nordlige Europa (indtil England) og
det østlige Nordamerika; i Skagerak og det
nordlige Kattegat er dem hyppig. Den lever i
Reglen paa dybt Vand, 40—600 m, og borer sig
ind i døde Fisk, som den æder op; sit Navn
har den af, at den kan afsondre en utrolig
Masse Slim. Nogle Forskere har ment, at den
er en protandrisk Hermafrodit, ɔ: at den som
yngre er Han, som ældre Hun, men dette har
vist sig urigtigt. Hos Slægten Bdellostoma, hvis
Hjem er ved Kalifornien og i de sydlige Dele
af det stille Ocean, har hver Gællesæk sin ydre
Aabning.
Ad. J.

Fig. 3. Slimaal (Myxine glutinosa).
Fig. 3. Slimaal (Myxine glutinosa).


Rundorme (Nematodes) er en Dyrerække, der
i mange Henseender staar ret isoleret.
Størrelsen varierer fra næsten mikroskopisk til
henimod 1 m. Legemet er næsten altid langstrakt,
ofte traadformet, trindt, tilspidset i begge
Ender ell. med afrundet Bagende, sjældnere med
hovedformet fortykket Forende. R. er beklædt
med en Kutikula, der kan være meget fast og
hos større Former kompliceret, bestaaende af
flere Lag; den kan være fint tværrynket, uden
at denne Leddeling dog viser sig i det indre;
Kutikulardannelser er endvidere Papiller og
Børster, der kan findes om Munden, ved
Bagenden ell. spredt om paa Legemet. Kutikula
stammer fra det underliggende Hudlag, der er
et enlaget Epithel; hos større Former er dog
Cellerne ikke afgrænsede, men det hele
danner et bindevævsagtigt Lag med talrige Kerner.
Indad fra dette Lag springer 4 Længdelister
frem, de findes hos næsten alle, tydeligst er de
2 langs Siderne; de kaldes Sidelinier og ses hos
større R. tydeligt med det blotte Øje; de 2
andes findes i Midtlinien paa Ryg- og Bugsiden.
Encellede Kirtler findes rundt om paa
Legemet, særlig i Bagenden, Sidelinierne ell.
Munden. Inden for Hudlaget findes den højst
ejendommelige Muskulatur; hos de mindre bestaar
den kun af 8 Rækker rhombeformede Celler, 2
Rækker i hvert af de 4 Felter, der dannes af
Længdelisterne; hver Muskelcelle dannes af en
ydre Del bestaaende af Muskelfibriller, saa der
bliver et sammenhængende Fibrillag under
Huden, og en indre Del af uomdannet
Protoplasma med Kerne, der rager ind i Krophulen;
saaledes en Forholdet f. Eks. hos Børneormen;
hos større R. som Spolorme o. a. er Cellernes
Antal stort, men stadig delt i de 4 Felter; paa
Tværsnittet ses Cellernes Fibrildel U-formet
bøjet mod Krophulen, mens Protoplasmadelen
som en Blære rager langt ind i denne;
strengformede Dannelser forbinder Muskelcellerne
med de 2 mediane Lister, hvori de motoriske
Hovednerver løber. Musklerne kan kun forkorte
ell. ved ensidig Kontraktion krumme Legemet.
Ogsaa mange andre Organer og Organdele hos
R. dannes af ganske faa og da ofte
kæmpemæssige Celler. Krophulen fra Muskellag til Tarm
er til Dels optaget af tynde Lameller, der
udgaar fra en enkelt stor Celle over Spiserøret.
Munden findes i Forenden, kan som nævnt være
omgivet af Papiller ell. Børster og er beklædt
med en ofte meget fast Kutikula, der kan
danne stærke Tænder; herpaa følger det
muskuløse Spiserør, der ligeledes er beklædt med
Kutikula; det er hyppigst flaskeformet, hos
Trichotracheliderne dog meget langstrakt,
snævert; det kan udvides forfra og bagtil og virker
nærmest som Sugeorgan; i den bageste
opsvulmede Del virker nogle som Tænder beskrevne
Dannelser aabenbart som Klapapparat; de
findes dog ikke hos alle. Den egl. Mave ell.
Mellemtarm bestaar af et Lag Cylinderepithel, den
er hyppigst affladet og næsten uden Muskler.
Endetarmen er atter muskuløs og beklædt med
Kutikula; Gattet findes paa Undersiden nær
Bagenden, det mangler hos Mermis. Hos nogle
Former reduceres Tarmkanalen ved
Kønsmodenhedens Indtræden til en Streng ell.
forsvinder helt. Nervesystemet er kun nærmere kendt
hos enkelte store Former, saaledes Hestens
Spolorm (Ascaris megalocephala), det er
mærkeligt ved kun at bestaa af meget faa
Nerveceller og -traade; en stor Ring omslutter
Svælget og staar i Forbindelse med 2 Sideganglier,
fra den gaar fortil 6 Nerver bl. a. til
Mundpapillerne, og bagtil en stærkere Bug- og en
svagere Rygnerve, der som nævnt begge løber i
Medianlisterne og væsentlig er motoriske;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free