Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rundorme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
desuden findes 2 Par svage Sidenerver, der bagtil
træder ind i Sidelinierne, løber her tæt
sammen for til sidst helt at forene sig til en enkelt
Nerve paa hver Side; bagtil er Rygstrengen
forsynet med et stort Ganglie. I den bageste
Kropregion er der stor Forskel paa
Nervesystemet hos de 2 Køn; Hannerne har saaledes en
Nervering om Kloaken; begge Køn har
bueformede Forbindelser mellem Ryg- og Bugstreng,
men i forsk.
Antal, de er
mærkeligt nok ikke
symmetrisk ordnede.
Af Sanseorganer
har en Del
fritlevende R. et Par
Øjepletter i
Forenden, undertiden
med Linse.
Ekskretionsorganerne
bestaar af 2 Rør,
der løber i
Sidelinierne fremefter,
her træder de ud,
forener sig og
munder gennem
en kort, uparret
Gang paa
Undersiden lige bag
Svælgringen; den
højre Gren kan
dog være
reduceret ell. mangle,
saa Organet kun
bestaar af en
uparret Stamme med
et Antal Sidegrene.
Bortset fra den
korte
Udførselskanal er alle disse
Rør indre Kanaler
i en eneste stor
Celle.
Trichotrachelidæ og andre
mangler dette
Organ, der da vist
erstattes af de
stærkt udviklede
Hudkirtler. Med
faa Undtagelser er
R. særkønnede;
begge Køns
Organer er byggede
efter samme Grundplan. Hunnens Kønsaabning er
omgivet af opsvulmede Læber, den findes oftest
midt paa Dyret, undertiden forskudt fortil,
sjældnere bagtil; den fører ind i en kort Skede,
hvori de næsten altid parrede Organer
munder; hvert af disse bestaar af et langt Rør, der
fungerer som Livmoder (Uterus) og fortsætter
sig i den lange, traadformede Æggestok, i hvis
Spids Æggene dannes for tilsidst at løsnes og
optages i Uterus, der tillige optager Sæden
under Parringen; her befrugtes Æggene og
omgives med Skal. Hos mindre Arter strækker
det ene Organ sig fremefter og det andet
tilbage, hos større er de parallelle og kan opfylde
Legemet med talrige Vindinger. Det hanlige
Organ er uparret og munder paa Undersiden af
Endetarmen, hvis yderste Del da kan betegnes
som Kloak; svarende til det hunlige Organs
Bygning, er den yderste Del Sædkirtel, mens
den nederste Del fungerer som Sædleder.
Udviklingen fra Sædmodercelle til Sædcelle
foregaar først efter Sædens Overføring til Hunnens
Uterus; Sædcellerne afviger fra næsten alle
andre Dyrs ved at være pære- ell. kegleformede
og ved at have amøboide Bevægelser ligesom
Amøber ell. hvide Blodlegemer. Sædlederne
bestaar af en opsvulmet Sædblære og af et
muskuløst Parti, der driver Sæden ud under
Parringen; Hannen har endvidere 1 ell. 2 Sække,
der munder i Kloaken, og hver indeholder en
bøjet Kitinbørste (Spiculum); ved Muskler kan
disse skydes ud og drages tilbage; de overføres
i Hunnens Skede under Parringen og tjener til
at fastholde Hunnen med og virker maaske
tillige som Pirringsorgan. Hannen hos
Strongyliderne o. a. har i Bagenden et andet
ejendommeligt Organ til at fastholde Hunnen med,
nemlig den saakaldte Parringstragt; den bestaar af
2 vingeformede Dannelser, der er støttet af
Kitinribber og bevæges af særlige Muskler.
Hannen er saaledes i Reglen let kendelig fra
Hunnen, den afviger desuden ved at være
(undertiden meget) mindre og har ofte indrullet
Bagende. Nogle faa R. er levendefødende, hos dem
er Æggeskallen ganske tynd, hos de øvrige er
Æggene tykskallede og meget modstandsdygtige;
hos nogle udføres de før Ægkløvningen, hos
andre er Fostrene dannede forinden, det første er
saaledes Tilfældet hos Spolormen, hvor
Æggene tilbringer længere Tid i det frie, det sidste
hos Børneormen, hvor Infektionen foregaar
hurtigt og ofte til samme Individ. R.’s Levevis
er meget forsk., et stort Antal Smaaformer er
fritlevende i Havet, i Ferskvand, i Jorden, i
henfaldende organiske Stoffer o. l. Steder;
deres Udvikling er i Alm. direkte; derimod
gennemgaar de fleste Snyltere en Forvandling; i
de mange Tilfælde,, hvor Ungerne lever frit en
Tid, inden de overføres til Værten, ligner
Larveformen meget de fritlevende R., særlig
 |
| Fig. 1. Oxyuris veronicularis. a Hun, O Mund, A Gat, V Kønsaabnig, b Han, c dennes Bagende, Sp Spicula, d Æg med Foster. |
 |
| Fig. 2. Trichocephalus trichiurus. a Æg, b Hun, c Han med Forenden indsænket i Tarmslimhinden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
