Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rundorme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rhabditis ved den spidse Bagende, Tandvæbning o. l.
(Rhabditisstadium); i andre Tilfælde er det
netop Ungdomsstadiet, der er det snyltende
(Mermis), og endelig kan allerede Æggene
overføres, saa R. er snyltende hele Livet. I enkelte
Tilfælde er det kun Hunnen, der efter
Parringen opsøger Værten, saaledes den mærkelige
Sphærularia bombi, der trænger ind i
overvintrende Humlebihunner; fra Skeden vokser en
mægtig Udposning frem, saa Dyret selv kun
danner som et ringe Vedhæng derved, her
kommer den talrige Yngel til Udvikling.
Humlebien bliver steril. I St f. at mange R., som
ovenfor nævnt, har et fritlevende Ungdomsstadium,
kan de 2 Stadier være repræsenteret af 2 forsk.
Generationer, der da samtidig viser forsk.
Forplantningsforhold (Heterogoni); det gælder
særlig Familien Angiostomidæ, saaledes
Angiostoma (Rhabdonema) nigrovenosum, hvis
snyltende Generation findes i de brune Frøers Lunge,
de er tvekønnede, saaledes at de først fungerer
som Hanner, senere som Hunner (protandrisk
Hermafroditisme), c. 15 mm lange; Æggene
kommer ved Fimrestrømmen i Frøens Luftveje
først op i Svælget og udføres derpaa gennem
Tarmkanalen; af dem fremgaar den langt
mindre, 1 mm lange fritlevende Generation, der har
adskilt Køn, har Rhabditisskikkelse og lever i
Dynd; i Hunnen, udvikles ganske faa Unger,
der lever af dens henfaldende Legeme, forlader
dette og trænger ind i Frøen. Til samme Familie
hører Strongyloides intestinalis, hvis snyltende
Generation i mange varmere Jordstrøg findes i
Menneskets Tarmkanal; det er ikke sikkert, om
den er hermafroditisk ell. parthenogenetisk; den
fritlevende Generation bestaar af Hanner og
Hunner. Hos atter andre kan der være flere
Generationer efter hinanden af samme Slags.
Infektionen finder Sted paa meget forskellig
Maade, meget hyppigt er det Æg med udviklede
Fostre, der indføres med Planteføde ell.
sjældnere med Drikkevand (Trichocephalus,
Ascarider); hvor Larven kommer ud af Ægget i det
frie, kan de ogsaa passivt optages med
Drikkevand, ell. de kan aktivt bore sig ind f. Eks.
gennem Huden (Ancylostomum). I mange Tilfælde
sker dog Overføringen ved en Mellemvært, hvori
Larven er trængt ind og har indkapslet sig,
ligesom Forholdet er hos Ikter og Bændelorme;
det er dog aldrig som hos disse særlige
Generationer, der lever i Mellemværten, men kun
Ungdomsstadier af samme Generation. Overføringen
fra Mellemværten til den blivende Vært kan ske
tilfældigt ved Drikkevand, hvor det f. Eks.
drejer sig om Vandlopper (Guineaorm), de kan
overføres ved, at Mellemværten er et
blodsugende Dyr ell. ved, at Mellemværten fortæres af
den blivende Vært. I Mellemværten kan de være
indkapslede i Hud, i Muskler ell. i Kropvæggen;
de »Orm«, der om Sommeren findes i Torsk
o. a. Havfisk, er indkapslede Spolorme, der
kommer til Udvikling i Sæler, Delfiner,
Rovfisk ell. Søfugle. Særligt er Forholdet hos
Trikinen, hvor den unge Generation sætter sig fast
som Muskeltrikiner i det samme Dyr, i hvis
Tarm Forældrene er blevet kønsmodne; Dyret
er da blivende Vært for disse og Mellemvært
for den unge Generation, idet man ved egl. ell.
blivende Vært forstaar det Dyr, hvori Snylteren
bliver kønsmoden. Under Væksten til
Kønsmodenhed skifter R. 4 Gange dens Kutikula
indbefattet Beklædningen af Svælg og Endetarm.
De allerfleste snylter i Dyr, kun meget faa i
Planter; fra Mennesket kendes en hel Række
Former, men nogle er kun fundet en enkelt
Gang, og nogles Forekomst er muligt tilfældig.
Følgende Familier kan nævnes:
Enoplidæ er smaa fritlevende R., der lever i
Havet, i Ferskvand ell. i Jorden; de er
forsynede med Øjne og Tænder, Forenden er ofte besat
med Børster og Haar.
Anguillulidæ ell. Dvergrundorme er
ligeledes for største Delen fritlevende, de har
undertiden en Pig i Mundhulen ell. Tænder;
Hannen har 2 lige lange Spicula og undertiden
Parringsklokke. Hunnens Bagende er tilspidset;
de snyltende Former findes mest i Planter. Til
Slægten Anguillula hører f. Eks. Eddikeaal (s.
d.). Slægten Rhabditis lever mest frit i
raadnende Stoffer; et Par Arter er dog fundet hos
Mennesket, til Dels maaske tilfældigt. Slægten
Thylenchus er Plantesnyltere, mest kendt er
Hvedeaal (T. tritici), der findes i syge Hvedekorn,
hvor de ligger i Dvale i indtørret Tilstand; ved
Udsæden vaagner de op og trænger ind i de
spirende Planter, her overvintrer de uden
Forandring og bliver først kønsmodne, efter at de
flg. Sommer er trængt ind i de blomstrende Aks;
Yngelen forbliver i Kornene. Andre Arter lever
i Kartebolle, Røllike o. a. Planter, i Rødder,
Blomster ell. i Frugter. Til Heterodera hører
nogle for Landmanden meget skadelige R.; i
Sukkerroen lever saaledes Roeaalen (s. d.). Nær
beslægtet er Familien Angiostomidæ, der er
omtalt i det foregaaende.
Mermithidæ er meget langstrakte R. uden Gat,
som Voksen med reduceret Tarmkanal.
Larverne trænger ved deres Borepig ind i Insekter og
Krebsdyr, hvor de lever i Krophulen og vandrer
ud i Jord ell. Vand kort før Kønsmodenheden
(Mermis).
Filariidæ ell. Traadorme er særdeles
langstrakte, snyltende R.; om Munden findes
2 Læber ell. Papiller; Spiserøret er tyndt uden
Opsvulming; Hannen, der sædvanlig er langt
mindre end den voksne Hun, men oftest dør
efter Parringen, har indrullet Bagende og 2
ulige lange Spicula; Hunnens Kønsaabning
ligger fortil; adskillige er levende fødende. Det er
en meget artsrig Familie, og mange har for
Mennesket overordentlig Bet. Den største og fra
Oldtiden mest kendte er Guineaormen (s. d.).
Til Slægten Filaria hører F. bancrofti; Hunnen
er indtil 80 mm lang, Hannen godt halvt saa
stor; som Voksen findes den i Lymfekar og
-kirtler hos Mennesket i næsten alle tropiske og
subtropiske Egne, paa nogle Steder saa
hyppigt, at Hovedmassen af Befolkningen kan være
befængt med den. Ungerne, der er 0,3 mm lange,
kommer med Lymfen over i Aaresystemet, hvor
de er kendt som Blodfilarier (F. sanguinis
hominis), der aag omfatter Yngelen af forsk. Arter.
Mærkelig er Yngelens Periodicitet (Turnus); de
findes mest i Kapillærerne i Lunge, Lever og
Nyre; men om Natten under Søvnen søger de
ud i Hudens Blodkar, hvor de ikke findes om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
