Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rundorme - Rundsav ell. Cirkelsav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagen. Perioden kan vendes om, naar Patienten
sover om Dagen og er vaagen om Natten; det
er denne Form, der hidrører fra F. bancrofti;
en anden Art, hvis voksne Form er F. loa,
findes netop om Dagen i Hudkarrene, mens andre
er der altid; en nærmere Forklaring paa dette
Fænomen har man ikke; det synes dog at dreje
sig om mere end 3 Arter. Mellemvært for F.
bancrofti er et Antal Stikmyg, der faar den i sig
ved Sugningen; fra Maven borer Larverne sig
ud og gennemløber den videre Udvikling i
Myggens Brystmuskler, hvorfra de atter kommer ud
i dens Snabelskede (Underlæbe); idet denne
under Sugningen lægges tæt op til Menneskets
Hud, gennemborer de den, og kommer ud paa
Huden, som de derpaa aktivt borer sig igennem
for endelig at komme over i Lymfebanerne og
blive kønsmodne. Mange Mennesker huser
Filarier uden at have Meen deraf; Lidelserne
stammer fra de Voksne og viser sig som
Betændelse i Lymfekar og Lymfekirtler; de
sammenfattes under Navnet Filariose; hertil hører visse
Former af Elefantiasis (s. d.). Den noget mindre
F. loa findes som Voksen særlig i Øjets
Bindehinde (Conjunctiva), men dog ogsaa andet Steds
paa Legemet; den volder ofte ret alvorlige
Lidelser; Larven er omtalt, den synes at
overføres ved Stikfluer. F. loa er uhyre hyppig i
Vestafrika fra Kysten ind i Landet, men har
ikke faaet blivende Fodfæste andetsteds. Selve
Overføringen til Mennesket af Filarieyngel er
ikke iagttaget, men den beskrevne Maade er
overmaade sandsynlig; iagttaget er den derimod
ved adskillige af Hundens Filarier, saaledes ved
F. immitis, der overføres ved Myg og som
Voksen findes ofte i stort Antal i Hundens Hjerte
og Venesystem. Nogle ikke nærmere bestemte
Filarier, aabenbart Unger, er hos Mennesket
truffet forsk. Steder, saaledes i Øjet.
Trichotrachelidæ er snyltende R., hvis
forreste Del er trukket ud til en Traad, der
indeslutter det lange, perlesnorformede Spiserør; den
bageste tykkere Del indeslutter Kønsorganerne;
Hunnen har kun een Æggestok, Skeden munder
paa Grænsen mellem For- og Bagkrop. Hannen
har kun eet Spiculum, ell. de mangler helt.
Trichocephalus (Piskeorm) findes i Tyktarmen,
navnlig Blindtarmen hos Pattedyr; hos
Mennesket findes T. trichiurus, hvis Hun bliver indtil
50 mm lang, Hannen lidt mindre, den har
indrullet Bagkrop. Den er en af Menneskets
hyppigste Parasitter og er udbredt over hele Jorden,
dog mest i de varmere Jordstrøg; den findes
hos Personer af alle Aldre, men synes, naar den
kun er faatallig til Stede, ikke at være særlig
besværlig, skønt den ernærer sig af Blodet; den
sidder med den tynde Forende dybt nedsænket
i Slimhinden. Infektionen finder Sted med Æg
med Embryoner, de udvikles i Vand eller
fugtig Jord. Farligst og mest kendt bl. Familiens
Medlemmer er Trikinen (s. d.).
Strongylidæ er med faa Undtagelser smaa ell.
middelstore R.; de har 6 Papiller om Munden,
Hannen har Parringsklokke og 2 Spicula.
Familien er meget artsrig. Eustrongylus gigas
(Palissadeorm) har en kraveformet Parringstragt
og afviger ved kun at have 1 Spiculum, Hunnen
har kun 1 Ovarium, der munder nær Forenden,
den bliver 1 m lang og 12 mm tyk, Hannen er
knap halvt saa stor; Farven er blodrød. Den
lever i Nyrebækkenet, sjældnere Krophulen hos
et Antal Pattedyr, Sæl, Odder o. a. Rovdyr,
Hest, Ko; i nogle faa sikre Tilfælde er den
fundet hos Mennesket; Æggene er meget
tykskallede og kan ligge hen i flere Aar med udviklede
Fostre. Da Fodringsforsøg ikke er lykkedes,
antages en Mellemvært (Fisk); den henføres ofte
til en særlig Familie. Strongylus har 2-klappet
Parringstragt og 2 Spicula, Hunnens
Kønsaabning ligger bagtil; enkelte er truffet hos
Mennesket, mest findes de i Tarmkanalen hos
Drøvtyggere, Svin, Hunde o. a.; andre Arter lever i
Lunge og Bronchier. Adskillige foraarsager
voldsomme Sygdomme, saaledes S. armatus i
Hestens Krøspulsaarer. Den for Mennesket
farligste Strongylide er Anchylostomum duodenale
(s. d.), nærbeslægtet med den er Necator
americanus, der tidligere sammenblandedes med den;
den er vidt udbredt i Amerika og Afrika,
hvorfra den sikkert stammer. Til Familien hører
endvidere Kappeormen (s. d.).
Ascaridæ ell. Spolorme har 3 Læber om
Munden, de er forsynede med Sansepapiller; der
er 1 ell. 2 Spicula. Æggene aflægges hos de egl.
Spolorme ukløvede, og Udviklingen finder som
saa ofte hos R. Sted i Vand ell. fugtig Jord.
Infektionen sker vist næsten altid direkte ved
Æg med Fostre. Til Slægten Ascaris hører
Menneskets over hele Jorden udbredte Spolorm
(s. d.). Den mindre A. mystax hos Katten er
undertiden fundet hos Mennesket, Forenden er
pilformet ved 2 vingeformede Dannelser.
Hestens store Spolorm (A. megalocephala) kan
være ret farlig, Hunnen bliver over 30 cm lang.
Oxyuris har kun 1 Spiculum, Bagenden er spids
hos Hunnen, indrullet hos Hannen; hertil hører
Menneskets Børneorm (s. d.) samt O. curvicula
hos Hesten, der bliver 45 mm lang.
Nær R. stilles Gruppen Nematomorpha,
hvortil især henregnes Strengorme (Gordius, s. d.).
(Litt.: M. Braun & O. Seifert, »Die
tierischen Parasiten des Menschen« [Würzburg
1915—20]; Hj. Ditlevsen, »Fritlevende
Nematoder« (Vid. Medd. Nat. Foren., 63. Bd, 1911]).
T. K.
Rundsav ell. Cirkelsav, en mekanisk Sav,
hvis Blad er en hurtig roterende Staalskive, i
hvis Omkreds der er udskaaret Tænder, ell.
som har løse Tænder. Diameteren er op til
2 m, Omkredshastigheden er 30—50 m i
Sekundet, Omdrejningstallet i Minuttet varierer fra
500 til 2000. Tykkelsen af Skiven sættes til 1/350
Diameter. Bladet sættes paa en Spindel mellem
2 stive Flanger, af hvilke den ene er i eet med
Savakslen for at sikre, at Bladet kommer til at
sidde vinkelret paa denne, den anden løs og til
at spænde fast med en Møtrik. Bladet sættes
som Regel uden for Spindelens Lejer
(overhængt). R. har som Baandsaven (s. d.) og
modsat Bloksaven (s. d.) den Fordel at
skære uafbrudt og uden død Tilbagegang. Den
udretter meget Arbejde, men kræver megen
Kraft, en større R. kan tage op til 10 H. K., og
skærer meget Træ i Spaan. Angaaende
Tandformer, Udlægning og Skærpning henvises til
Save. R. finder en omfattende Anvendelse ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
