Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runeberg, Johan Ludvig og Fredrika Charlotta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poesien, at den bør være Genlyd af den
Lovsang, Naturen viser sin Skaber. Denne
Solgerske Anskuelse staar i nøjeste Forbindelse med
R.’s Livsanskuelse; R. kan ikke tænke sig noget
virkeligt eksisterende Misforhold; for hans
Betragtning maa alle Livsforhold stile mod og
opløse sig i en højere Enhed. Han udlægger sin
egen og andres Digtning paa denne Maade,
undertiden endog uden Hensyn til den opr. Tanke
(Afh. om Ramido Marinesco, Ȁr Macbeth en
christlig tragedie« samt hans Udtalelser om
Hamlet). Men til asketisk Livssyn stillede han
sig i skarp Modsætning; hans eneste
Tendensskrift »Den gamle trädgårdsmästarens bref«
(1837) er netop et Modskrift mod den strenge
Pietisme, som var kommen til Orde hos Vennen
L. Stenbäk. Mere afklarede Anskuelser udtaler
han i »Dikter«, III (1843) og særlig i
Legenderne, af hvilke de fem er bearbejdet efter
Kosegarten.
R. var 1834 udnævnt til Gymnasielærer (1857
fritoges han for Lærergerningen, men beholdt
Lønnen som Hædersgave) i Åbo, hvor han
tilbragte Resten af sit Liv. Han udgav i
Rækkefølge »Julkvällen« (Decbr 1841), »Nadeschda«
(Maj s. A.), »Dikter«, III (1843), »Kung Fjalar«
(1844) samt »Fänrik Ståls sägner« I (1848).
»Julkvällen« er et af R.’s bedste episke Digte, klart
Udtryk for Forfatterens Evne til at fremstille
Personer, Følelser og Naturliv; R.’s
Fædrelandskærlighed har her naaet en Patos, som
kun »fänrikarne« kan opvise Mage til.
»Nadeschda« er i formel Henseende mere moderne,
men Indholdet har ikke den Lødighed som
»Julkvälien« ell. »Kung, Fjalar«. Dette Digt giver
det modneste Udtryk for hans Livsopfattelse,
det forraader ved sine Paavirkninger fra
Klassikerne, fra Ossian og Shakespeare, baade af
hvilke Kilder hans Anskuelse er rundet, og ad
hvilke Veje han maatte gaa for at naa frem til
det humant-religiøse Livssyn, som her udtales.
R. planlagde efter Fuldendelsen af »Fjalar«
Tragedien »Kungarne på Salamis«, men den
fuldendtes først 1863; den vidner i høj Grad
om, hvad R. kunde have bragt det til som
Dramatiker; men Ideen lader Læseren kold.
Tragediens Opførelse fik, ligesom hans nette, men
ubetydelige Skuespil, »af hvilke »Kan ej«
fuldendtes 1862, kun en succès d’estime.
Imidlertid havde R. 1846 fra en Forlægger
faaet Opfordring til at skrive Tekst til et
Billedværk, Portrætter af Helte fra Krigen
1808—09. R. modtog Opfordringen, digtede forsøgsvis
»Otto von Fleandt«, og dermed var den
Stemning vakt, som muliggjorde Fuldendelsen af
R.’s betydningsfuldeste Digtning. Forlæggeren
opgav Planen, men Minderne fra Saarijärvi
forenedes med Indtryk fra Læsningen, særlig i
Montgomery’s Krigsskildring, og i hurtig
Rækkefølge digtedes »Vårt land«, »Fänrik Stål«,
»Sveaborg«, »Sven Dufva«, og 12. Decbr 1848
udgaves allerede som 1. Bd de 17 Digte, som
mere end noget andet Digterværk tændte den
finske Nationalbegejstring. Først 1860 kom 2.
Bd, thi efter at R. mest havde været optaget af
dram. Digtning, fik han 1854—57 Sæde i den
finske Salmebogskommission, hvor han udførte
et stort Arbejde, og udgav 1857 et Forslag, i
hvilket han havde digtet 66 Salmer. Skønt hans
Forslag ikke vandt officiel Anerkendelse, blev
det dog tilegnet af Befolkningen, og en
Nationalsubskription sattes i Gang til Fordel for Forf.
Samme Aar udnævntes R. til Dr. honoris i
Teologi.
Den Yndest, som hans Digtning og særlig
»Fänrik Stål« vandt, var ubegrænset, og de
officielle Anerkendelser, han efterhaanden
modtog fra Finland, Sverige og endog Rusland, var
utallige, og, da han 1863 ramtes af et
Slagtilfælde, som gjorde ham uarbejdsdygtig Resten af
hans Liv, var Sorgen almindelig. Hans Død, der
1877 kom som en Befrielse fra tunge Aars
Lidelser, vakte saa stor Deltagelse i alle Hjem,
at Jordfæstelsen formedes til en national
Sørgefest.
R.’s Bet. for Sverige maa søges i hans fri
litterære Standpunkt og hans sunde Kritik af
Samtidenis Unatur; hans Bet. for Finland var
national; han overskygger alle ældre Digtere, og
han har ingen Arvtagere hverken i national
ell. kunstnerisk Fuldkommenhed. Hans Værker
oversattes hurtig til de fleste europ. Sprog, og
overalt vakte de Interesse og knyttede hans
Navn til den finske Sag. — Allerede 1851
begyndtes Udgivelse i Finland og Sverige
(Helsingfors og Örebro) af hans samlede Skrifter,
og senere udgaves den fuldstændigere
Sederholm’ske (1861—69) og den systematisk ordnede
Nyblom’ske (1870); men ingen af de nævnte
samlede Udgaver er tilfredsstillende; derfor
paatog R.-Forskeren Prof. C. G. Estlander sig
tillige med Filologen Dr. Appelqvist at levere en
tidssvarende. »Samlade Arbeten«,
Normalupplaga, I—VIII (Helsingfors 1899—1902)
indeholder kun, hvad R. selv har anerkendt, den er
ordnet kronologisk og udg. med en
Retskrivning og i en Udstyrelse, som R. selv maatte
bifalde; den vil fremtidig være den eneste
brugbare; men da den kun indeholder den
anerkendte Digtning, vil R.’s »Efterlemnade
skrifter«, I—III (1878—79) have Værdi som
Supplement for dem, som ønsker at kende alt. (Litt.
om R. er saa stor, at her kun kan nævnes de
vigtigste Arbejder. Dietriechson, »J. L. R.«
[Sthlm 1864]; C. R. Nyblom, »J. L. R.« [Sthlm
1870]; V. Vasenius, »Om J. L. R.«
[Helsingfors 1877]; Ljunggren, »Studier öfver R.«
[Lund 1882—83]; C. G. Estlander, »R.’s
estetiska åsigter« [Helsingfors 1888]; J. E.
Strömborg, »Biografiska anteckningar om J. L. R.«,
I—IV [Helsingfors 1881—1902; naar til 1859,
afbrudt ved Forf.’s Død]; Eliel Vest, »J. L. R.«
[Helsingfors 1902]; C. G. Estlander, »R.’s
skaldskap« [Helsingfors 1902, udgør tillige med
R.’s Salmer Bd VIII i »Normalupplagen«]; O.
Sylwan, »J. L. R.« [Sthlm 1903; ny Udgave
1912]; I. V. Söderhjelm’s Monografi, »R.
Hans Lif och diktning« [1904—06] er udmærket
baade som Kildeskrift og Værdsættelse. Af
udenlandske Værker maa anføres E.
Peschier, »J. L. R.« [Stuttgart 1882]).
2) Fredrika Charlotta, f.
Tengström, finsk-sv. Forfatterinde, ovenn.’s
Hustru, f. 1. Septbr 1807, d. 27. Maj 1879. R. lagde
sig tidlig efter sproglige og litterære Studier,
digtede selv baade paa Vers og Prosa. Sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
