- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
535

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rurik - Rurki - Rurutu - Rus - Rus, Broder - Rusa - Rusadir - Rusaolie - Ruscus - Ruse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nestor, »Russisk Krønike«, oversat af Smith
[Kbhvn 1869]).
(J. L.). H. J-n.

Rurki (eng. Roorkee), By i Distriktet
Saharanpur af de britisk-indiske United
Provinces, ved den sejlbare Ganges-Kanal, har store
Værksteder og Jernstøberi til Kanalarbejderne,
Thomson College for Ingeniører, fortræffeligt
Observatorium og henimod 20000 Indb.
M. V.

Rurutu (Reteroa), en af de fr.
Tubuai-Øer i det store Ocean, 50 km2 stor, omgivet af
et Koralrev, med smukke, frugtbare Dale og
beboet af 6—70O protestantiske Polynesiere.
Cook opdagede den 1769. Lord Byron gjorde
den til Skueplads for sit Digt The island.
M. V.

Rus, Student, hørende til yngste Aarhold af
Studenter, se i øvrigt Deposition.

Rus, Broder, en Sagnskikkelse fra
Middelalderens Slutn. Djævelen kommer i
menneskelig Skikkelse til Klosteret, bliver optagen som
Kokkedreng og lokker Prioren og hele
Munkeskaren til Utugt og Vellevned; han er lige ved
at føre dem alle til Helvede, da hans Væsen
opdages, og han drives bort med Messesang;
senere, da han har besat en eng. Kongedatter,
betvinges han atter, maa trælle som Lastdyr
for Abbeden og manes til sidst ud paa øde
Steder, hvor han intet Menneske kan skade.
Sagnets opr. Hjemsted er Esrom Kloster i
Nordsjælland, men det blev tidlig kendt i vide
Kredse; saaledes findes det med sit rette
Hjemsted nævnt, i et højtysk Digt, hvis
Hjemmelsmand var en Munk fra Esrom, endvidere i en
plattysk Bearbejdelse, der danner Grundlag for
den fri og kvikke danske Omarbejdelse
(»Broder Russes Historie«, 1555 og ofte senere); et
»Broder Russes Hul« vises endnu paa Esrom
Kloster. Baade den plattyske og den danske
Bearbejdelse henlægger derimod Klostret til
Sachsland. Sagnets Grundlag menes at være
det, at en Jens Kravse i Esrom, der havde
hengivet sig til et ganske verdsligt og forargerligt
Liv, Aar 1371 blev udstødt af
Benediktinerordenen og sat i Band af Lunds Ærkebiskop.
Selve Navnet (Rus, paa Højtysk Bruder
Rausch
) har dog intet med ham at gøre,
men betegner ham blot som Rusens og
Fyldenets Repræsentant. Forf. Einar Christiansen
har 1885 skrevet et Skuespil »Broder Rus«.
(Litt.: Thiele, »Danmarks Folkesagn«, II,
S. 74—76; O. Schade, »Bruder Rausch«
[1856]; C. Bruun, »Broder Russes Historie«
[Kbhvn 1868]; Kalkar, »Ordbog til det ældre
danske Sprog« [3. Bd: Rus]; Carl S.
Petersen
og Vilh. Andersen, »Illustreret dansk
Litteraturhistorie«, I, S. 306—307).
(A. O.). H. El.

Rusa, By i storrussisk Guv. Moskva, ligger
ved den lille Flod R., der falder i Moskva.
(1920) 2135 Indb. R. driver Garveri og
Bomuldsvæveri samt Handel med Træ. I Nærheden
findes gamle Fæstningsanlæg.
(H. P. S.). N. H. J.

Rusadir, se Melilla.

Rusaolie, se Palmarosaolie.

Ruscus L.. Slægt af Konvalfam., fleraarige
Urter med yderst ejendommelige Lysskud, idet
der i Hjørnerne af smaa, skælformede Blade
findes tætsiddende, bladformede og læderagtige
Grene (Kladodier), som gerne er drejede
saaledes, at deres Overside vender nedad ell. i
det mindste til Siden, og som paa Midten bærer
een ell. nogle faa Blomster paa korte Stilke,
Tvebo. Hanblomsterne har 3 Støvdragere,
forenede til et Rør, der i Hunblomsterne, hvor
Støvdragerne jo i øvrigt er golde, omslutter den
korte Støvvej. Bær med et Frø. 3 Arter, mest
i Middelhavsomraadet. R. aculeatus L.
(Musetorn) er en 0,3—1 m høj Halvbusk med stive
og stikkende Kladodier. Foruden i
Middelhavslandene lever den i Belgien, Storbritannien og
Vestfrankrig og er meget haardfør; den dyrkes
i Koldhus og Stuer. R. hypophyllum L.
(Madeira—Kaukasus) og R. hypoglossum L.
(Spanien—Balkan-Halvøen) har ikke stikkende
Kladodier; hos den sidste er Blomsterstandens
Støtteblad stort og løvbladagtigt.
A. M.

R. formeres ved Aflæggere ell. Rodskud. De
dyrkes i Koldhus og anbringes paa Friland om
Sommeren.
(L. H.). P. F.

Ruse er et tragtformet Fiskeredskab, der
udsættes paa Havbunden til Fangst af forsk.
Fiskearter, saasom Aal, Sild, Torsk og Rejer.
R. bindes som Regel af Bomuldsgarn med
Masker, hvis Størrelse bestemmes efter det
Fiskeri, hvortil den skal bruges. Den inddeles
ved Bøjler af Træ, som aftager i Størrelse hen
imod den bageste Ende af R., i forsk. Rum
(Bøjlerum). Inden i R. er igen anbragt
tragtformede Garn, de saakaldte Kalve, som er
fastgjorte med den brede Ende til Bøjlerne, og
som viser med den spidse Ende hen imod
Bagenden af R. Disse Kalve er bestemte til at
vanskeliggøre Fisken at undslippe af R., naar
den først er passeret igennem dem. Det
bageste Rum i R., der er heregnet til Optagelse af
Fisken, kaldes »Gumpen«. Til den er i visse R.,
f. Eks. Aaleruser, fæstet en »Kube«, flettet af
Vidier, i hvilken Aalen opsamles. For at lede
Fisken ind i R. er der i Alm. i R.’s »Forgarn«
ell. »Forliv« (forreste Bøjlerum) fæstet
vertikalt staaende Garn af kortere Længde,
»Armene«, og til den ene af disse et andet
vertikalt staaende Garn af større Længde, »Raden«.
Arm-ene spreder noget ud til Siderne. Raden
sættes i R.’s Retning i Alm. med den inderste
Ende i Forbindelse med Land ell. Kysten. Naar
Fisken støder mod Raden, ledes den under
den videre Gang langs Raden udefter til R. og
ved Hjælp af Armene ind i denne. I fl. Slags
R., saasom Torskeruser, stilles Raden midt for
R., saa at den ikke kan »fiske« fra begge Sider.
Undertiden er Raden ikke i Forbindelse med
Kysten, men sættes ude paa Dybet. R. kaldes
da »frit Staaende«. Ved Aalegaarde anvendes i
St f. Rad af Garn et Gærde af Ris (se
Aalegaarde).

En Aaleruse. A og B Armene, C Rad, E og F Kalve,<bG Kuben, H Gumpen, I Forgarn.
En Aaleruse. A og B Armene, C Rad, E og F Kalve,

G Kuben, H Gumpen, I Forgarn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free