Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Naturforhold) - Rusland (Klima)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem Svir og Ilmen gennem Volchov.
Riga-Bugten optager Düna. I det sorte Hav falder
Dnjestr, Bug, Dnjepr, der navnlig i R.’s ældre
Historie har spillet en stor Rolle, og hvis nedre
Løb danner en Række. Strømsnævringer (Porógi),
samt Don. Endelig flyder mod Sydøst til det
kaspiske Hav Europa’s største Flod og R.’s egl.
Pulsaare Volga, der har en Længde af 3570 km,
samt Grænsefloden Ural. Et fælles Træk for
Volga, Don og Dnjepr er det, at de vestlige
Bredder er høje, hvorimod de østlige er lave og
flade. Af indgribende Bet. for Kulturlivet og
tillige et storslaaet Fænomen er Isgangen og
Højvandet i Floderne, der opstaar som Følge af
Snesmeltningen om Foraaret. Ifølge mange Aars
Iagttagelser begynder Isgangen paa Dvina ved
Archangelsk 13. Maj, paa Volga ved Astrachan
i Slutn. af Marts og ved Nishnij Novgorod 20.
Apr. Neva bryder op i Slutn. af April, Düna ved
Riga 30. Marts og Don ved Rostov 25. Marts.
Paa Petschora begynder Isgangen først i Juni.
V. f. Moskva’s Meridian er Højvandet 4 m og
Ø. f. 9 m over Vinterens Isdække. I Nærheden
af Samara varer Volga’s Højvande 2 Maaneder,
i hvilken Tid omtr. 2/5 af den aarlige
Vandmængde passerer forbi, samtidig med at den lave
østlige Bred sættes under Vand.
(Litt.: Foruden geogr. Haandbøger,
Rejseværker af Pallas, Gmelin, Güldenstedt, Erman,
J. G. Kohl, H. Blasius, Gautier, F. Weber,
Guthrin, A. Demidoff, A. G. Schrenck, Adolf
Jensen, K. E. Franzos og F. Schütz samt
Rejsehaandbøger af Murray og Baedecker nævnes
»Beiträge zur Kenntniss des russischen Reichs«,
udg. af v. Baer, Helmersen o. fl.; Erman
»Archiv zur wissenschaftlichen Kunde Russland’s«
[Berlin 1841—66]; D. Wallace, Russia
[London 1877]; A. Leroy-Beaulieu, L’empire
des Tsars [Paris 1881—89]; F. M. Waldeck,
»Russland« [Leipzig 1882—86];
Neelmeyer-Vukassovitsch, »Russland« [Leipzig 1887];
Levakovskij, »Die Gewässer Russlands«
[Czarkow 1890]; Woeikof, »Klimate der Erde«
[Jena 1889]; Stuckenberg, »Hydrographie
des russischen Reiches« [Petrograd 1842—49];
Semenov, »Geografisk-Statistisk Leksikon over
R.« (paa Russisk) [Petrograd 1863—65]; A.
Philippson, »Landeskunde des europäischen
Russlands nebst Finnlands« [Leipzig 1908]; A.
Hettner, »Russland«, 2. Udg. [Leipzig u.
Berlin 1916]; A. Bonmariage, La Russie
d’Europe [Bruxelles, Paris 1903], R. Pole, »R.,
Mensch u. Natur« [Zeitschr. Ges. f. Erdk., Berlin
1917]; St. Rudnyskyj, »Ukraina, Land und
Volk« [Wien 1916]; L. Prasolov, »Potchvennyie
oblasti Evropeiskoi Rossii« (De pedologiske
Regioner i europ. R.) [Petrograd 1922]; G. J.
Tanpilev, »Geografija Rossii, Ukrainy i primykaiuch
chikhk nimt sapada territorii v predelakh Rossii
1914 goda. I« (Geogr. over R., Ukraine og
Territorierne mod V. til R.’s Grænse 1914) [Odessa
1922]; af Kort nævnes de militær-topografiske
Kort over det europ. R., der er udarbejdede af
den russ. Generalstabs topografiske Afdeling, paa
c. 700 Blade og i Maalestokken 1:126000;
endvidere Iljen, »Atlas des russischen Reichs«
[Petrograd 1885—93]; Kiepert, »Karte des
russischen Reichs in Europa« [Berlin 1893]:
Fleming, »Evropeiskaja Rossija« (i
Maalestokken 1:4,5 Mill.) [Berlin 1924]).
(H. P. S.). N. H. J.
Klima.
Med Undtagelse af de Egne, der ligger N. f.
Polarkredsen, har R. et koldt tempereret
Fastlandsklima, der dog frembyder talrige Nuancer.
Da de fremherskende vestlige Luftstrømninger
allerede ved at passere Vesteuropa har faaet
Præget af Landvinde og yderligere udtørres ved
at passere den østeuropæiske Slette, bliver R.’s
Klima selvfølgelig mere kontinentalt, jo længere
man gaar Ø. paa. De sydlige Stepper forholder
sig dog noget afvigende, idet tørre og kolde
Fastlandsvinde fra Ø. og Nordøst her er de
herskende om Vinteren. Endelig kommer Landets
store Udstrækning fra N. til S., fra den arktiske
Zone til Grænsen af den varmt tempererede, til
at gøre sig gældende i Temperaturforholdene,
og medens Archangelsk har en Middelvarme for
Jan. og Juli af ÷ 13,7° og 15,8°, Moskva af ÷
11° og 18,9°, er de tilsvarende Temperaturer i
Sevastopol paa Sydsiden af Krim stegne til +
1,8° og 23,1°. Den tiltagende Kontinentalitet fra
V. til Ø. spores ligeledes i Temperaturerne, idet
Mohilev har en Middelvarme for Jan. af ÷ 8,6°
og for Juli af 17,8°, hvorimod Kasan for de
samme Maaneder har ÷ 13,8° og 19,7°; til
Sammenligning kan anføres de tilsvarende Temperaturer
for Libau: ÷ 2,7° og 16,7°. Hvad der navnlig
bevirker, at meget lave Kuldegrader kan
fremkomme og holde sig Uger ell. Maaneder
igennem, er den sammenhængende Sneflade, der i
Modsætning til Vesteuropa saa godt som hele
Vinteren igennem dækker R. fra Archangelsk til
Odessa. Samtidig maa det dog fremhæves, at
Vejrliget om Vinteren kan undergaa betydelige
Forandringer, og Foranderligheden er endog saa
stor, at to paa hinanden flg. Dages
Middeltemperaturer kan afvige 18—20 fra hinanden; den
ekstreme Temperatursvingning er gennemsnitlig
for 1 Maaned i Archangelsk 29,7°, Moskva 27,4°
og Orenburg 28,4°, men alligevel indtræffer den
hyppige Veksel af Tø og Frost, som i Alm. er
karakteristisk for Vesteuropa, sjælden i R., da
Temperaturens Svingninger i Vinterdagene
sædvanligvis foregaar under Frysepunktet. Om
Sommeren er Landet p. Gr. a. det ringe Skydække i
de lange Sommerdage stadig udsat for den
brændende Sol. Den aarlige Middelvarme ligger
mellem ÷ 10° og + 13°, idet den er aftagende fra
Sydvest mod Nordøst. Hvor den aarlige
Middelvarme synker under Nul, er Jordbunden i en vis
Dybde altid frossen, og kun et tyndere
Overfladelag tør op om Sommeren. Sydgrænsen for
Bundisen falder omtr. sammen med
Aarsisotermen for ÷ 2° og omfatter de N. f.
Polarkredsen liggende Egne samt den største Del af
Petschora’s Strømomraade. Medens
Vintertemperaturerne i Østersø-Staterne ikke synker
under ÷ 4°, kan man derimod overalt i den større
nordøstlige Del af R. se Kvægsølvet fryse. I de
aabne Stepper S. f. 50° n. Br. er det særlig de
bidende Østenvinde, der er bestemmende for
Vinterklimaet. Efteraar og Vinter indtræffer
undertiden voldsomme Storme (Buraner, Vjugaer),
der hyller Landskabet i Støv ell. ledsages af
Snefald. Samtidig er Kulden saa streng, at man ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
