Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Industri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig de færdige Arbejder, ell. disse indsamledes
af Opkøbere til Afsætning paa Markederne i
Byerne. Kustari-Bedrifterne har haft deres
Hovedsæde i Midt-R. omkr. Nishnij-Novgorod.
Hovedproduktet har været Tekstilvarer,
Broderier, Kniplinger o. l., men hver Egn har i øvrigt
gerne haft sin Specialitet: Fiskegarn i Jaroslav
og Kostrowa, Læder og Læder arbejder i Viatka
og Perm, Rebslageri i Tver, Harmonikaer i
Tula, udskaarne Helgenbilleder i Vladimir, Søm,
Knive, Laase, Samovarer m. v. i andre Egne.
Gennem denne Form for Industri og gennem
Landbrugets Hjemmetilvirkning af Industrivarer
til eget Forbrug (Trævarer, Hjul, Tønder, Tjære
o. m. a.) er Landets Behov for saadanne Varer
for en ikke uvæsentlig Del skaffet til Veje —
baade før Revolutionen og efter denne. Allerede
af den Grund bliver Tallene for den egl. ved
Industri beskæftigede Del af Befolkningen saa
forholdsvis smaa. I nogle Egne af R. frembyder
Forholdene naturlige Betingelser for at drive
Industri, nemlig hvor der findes Kul, Metaller
o. l. Raastoffer, ell. hvor der f. Eks. dyrkes
Spindestoffer (Hør, Hamp f. Eks.) til videre
industriel Behandling ell. i de store Skovegne. I
andre Egne lægger Befolkningens Spredthed ell.
Transportforholdene ganske uovervindelige
Hindringer i Vejen for en egl. Industris Opstaaen.
Det russ. Rige er i forsk. Egne rigt paa
værdifulde Mineraler, og Udnyttelsen var indtil
Krigen og Revolutionen i stærk Udvikling. Langt
det rigeste Kulbækken (Antracit) i Europa er
Donetz-Distriktet, NØ. f. det asovske Hav; andre
Kullejer findes i Midt-R., i Ural, og fandtes før
Polens Genoprettelse i Grænseegnene ved
Schlesien. Paa mange Maader (ved Fragtlettelse, ved
højere Told ved Sortehavet end ved Østersøen
o. l.) søgtes Produktionen fremmet, og den steg
da ogsaa fra 5 Mill. t aarlig i 1880’erne til 30 à
35 Mill. t i Aarene før Krigen; til
Sammenligning hermed var Tysklands og Englands
Kulproduktion samtidig henh. c. 270 og 300 Mill. t,
men R.’s Forbrug af Kul er jo ogsaa
forholdsvis langt mindre end de vesteurop. Landes. For
1923 opgives Produktionen af Kul i R. til 10
Mill. t. Jernmalm findes navnlig i Uralkæden
og i Malmlejer (Krivoi Rog) V. f. Donetz, hvor
der er anlagt store Jernværker. Produktionen
udgjorde 1912 4,2 Mill. t, 1923 0,3 Mill. t. I
Uralkæden, særlig paa den asiatiske Side, andre
Steder i Sibirien og i Kaukasus udvindes Guld,
Sølv, Platin, Kobber, Zink, Bly m. m. Salt
udvindes fra Saltsøerne i det sydøstlige R. En
særlig mineralsk Produktion knytter sig til de
righoldige Stenoliekilder ved Baku, hvor den
udvundne raa Olie raffineres i mægtige Anlæg
og føres pr. Bane ell. Ledninger til
Afskibningshavnene ved Sortehavet. Før Krigen androg
Produktionen c. 10 Mill. t, 1923 c. 5 Mill. t. For
den mineralske Produktion saavel som for hele
Storindustrien i R. gælder, at den i stort
Omfang er sat i Gang og er drevet for Statens,
eventuelt Tsarens Regning, ell. at udenlandsk
(fr., tysk, belg.) Kapital staar bag den. Russisk
Privatkapital har selv vist en fra et
vesteuropæisk Synspunkt ejendommelig Tilbageholdenhed
over for Anbringelse i industrielle Foretagender.
Fabrikkerne er ofte, selv bortset fra Tilfælde,
hvor Produktionsforholdene gør det nødvendigt,
anlagt paa Landet, i Egne, hvor rigelige
Mængder af billig Arbejdskraft var at faa, og de
store Fabrikker er ofte med deres Arbejder- og
Funktionærboliger blevet selvstændige
Kommuner. Efter Revolutionen er de saa godt som alle
»nationaliserede«, overgaaede til Statseje og
Statsdrift. — Storindustriens første Beg. kan
føres tilbage til Peter den Store, der gennem et
Manufakturkollegium søgte at faa Fabrikker
oprettede, men Kollegiets Levetid var kun kort
(1723—27), og dets Resultater kun smaa. I den
flg. Tid oprettes der med Mellemrum lgn.
Institutioner ud fra samme politiske Opfattelse:
at gøre R. uafhængig af andre Landes Industri.
Det er dog først i 19. Aarh.’s Slutn., at der
kommer Fart i den industrielle Udvikling, og at
denne atter bevidst støttes fra Regeringens Side
for at udnytte Landets rige Hjælpekilder, og
derved skaffe Erhvervsmuligheder for den
stigende Befolkningsmængde, som Landbruget var
ude af Stand til at ernære, samtidig med at R.’s
Stilling som europ. Stormagt skulde styrkes
indadtil. Allerede i 70’erne var en
Beskyttelseslovgivning indledet, som efterhaanden fik
kraftigere Form. I R. — som i de andre
Stormagtsstater — kom endvidere den stærke Udvikling
af Hær og Flaade i Slutn. af 19. og Beg. af 20.
Aarh. umiddelbart til at paavirke den
industrielle Udvikling ved Anlæg af milit. Værfter,
Fabrikker o. s. v. Som Leder af R.’s
økonomiske og politiske Udvikling i denne Periode kan
udpeges en enkelt Mand, Grev Sergej Witte, der
var Finansminister 1892—1903 og 1905—06. Ved
Hjælp af Statslaan og privat Kapitalanbringelse
fra Udlandet anlægges Jernbaner, Miner og
Fabrikker i et i Aarene omkr. 1900 stærkt forceret
Tempo, der efter en kortere Pavse fortsættes i
en ny Udviklingsperiode fra omkr. 1908, til
Krigsbegivenhederne slaar Bom for dem.
Samtidig med at Industrien øges i Omfang, ser man
den i R. i maaske endnu stærkere Grad end i
de vesteuropæiske Lande koncentreres i
Karteller og Truster, hvis Organisationer let vandt
Statsmagtens Støtte for sine Interesser, hvor
det gjaldt Protektionisme, Arbejderlovgivning,
Statsleverancer o. s. v., og derved bl. a.
fremmede den sociale Uro, der kendetegnede russ.
Forhold i Tiaaret før Verdenskrigen. Der
foreligger i Forbindelse med Folketællingen af 1897
en Oversigt over R.’s Industri i dette Aar. Den
udviser et Antal Fabrikker o. a. Anlæg paa
39000 med 2,1 Million Arbejdere. Et Centrum
for Industrien er Moskwa-Omraadet, der særlig
er et Hovedsæde for Silke- og anden
Tekstilindustri samt for mek. og kem. Virksomheder.
Bl. a. Industrier, der naaede en betydelig
Udvikling, var Sukkertilvirkningen, der gav et
stort Eksportoverskud, Øl- (i de baltiske Lande)
og Brændevinsproduktionen. Denne sidste blev
Statsmonopol omkr. 1900, indtil der under
Krigen udstedtes alm. Alkoholforbud. Krigens
Udbrud 1914 virkede først næsten lammende paa
R.’s Industri, der med et Slag blev saa at sige
ganske afskaaret fra Tilførsler fra Udlandet og
fra Eksport, men man tog snart fat paa at
omorganisere den og lægge Produktionen an paa
Befolkningens og Hærens vigtigste
Fornødenheder. Ved Statsstøtte og Prisstigninger kom
Industrien til at opleve en stærk, men kunstig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
