Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Handel og Samfærdsel) - Rusland (Landbrug)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polarhavet. Under Revolutionen brød
Jernbanetrafikken fuldstændig sammen, men der synes nu
atter at være bragt Orden i Forholdene, omend
Banerne lider stærkt under Mangel paa
Lokomotiver og andet Materiel. Passagertallet
opgives for 1921 til c. 1/3 af, hvad det var 1913.
(Litt.: Kovalevski, La Russie à la fin du
19. siècle [Paris 1900]; Samme, »Die
Produktivkräfte Ruslands« [Leipzig 1898];
Wittschewski, »Russlands Handels-, Zoll- und
Industriepolitik vom Peter d. Grossen auf die
Gegenwart« [Berlin 1906]; Leites, Recent
economic developments in Russia [Oxford 1922];
Edv. Bull, »Den russ. Arbejder- og
Bonderevolution« I—II [Oslo 1922]; Miljutin, »Die
Organisation d. Volkswirtschaft in
Sovjet-Russland« [Berlin 1921]; Kramár, »Die russische
Krisis. Geschichte u. Kritik des Bolschewismus«
[München 1925]; Annuaire Statistique, travaux
de l’administration centrale de statistique de la
Russie, Aarg. 1921, I—II, 1922—23, I [Moskva
1923 og 1924]).
J. D.
Landbrug.
Landbruget er Hovederhvervet i R.,
hvilket er begrundet i, at Landet er et Sletteland
med til Dels meget frugtbare Jorder; navnlig
udmærker den bekendte Sortjord sig ved
sin store Frugtbarhed, og den findes over
temmelig store Strækninger især i den
mellemste Del af Landet. Da Riget har saa stor en
Udstrækning, henved 25 Breddegrader fra den
nordligste til den sydligste Ende, saa er der
selvfølgelig stor Forskel paa Klimaet og derfor
paa Dyrkningsvilkaarene i nordlige og sydlige
Egne; men da Landet har udpræget
Fastlandsklima med stærk Sommervarme langt mod N.
og stærk Vinterkulde langt mod S., saa er
Forskellen i Dyrkningsvilkaarene i Hoveddelen af
Landet dog ikke saa stor, som man skulde tro,
hvorfor der ogsaa her findes et forholdsvis
ensartet Landbrug, væsentligst grundet paa
Dyrkningen af de alm. Kornsorter. Skønt
Livegenskabet blev ophævet allerede 1861, lever dog
den russ. Bonde endnu i meget fortrykte Kaar,
og Agerbruget staar, trods de ellers gunstige
Betingelser, i det hele meget lavt, saa at
Udbyttet af Jorden kun er tarveligt og, hvad altid
er Tilfældet ved irrationel Kultur, meget
vekslende fra Aar til andet. Dette skyldes
Dyrkningsmetoden og det Forhold, at Bønderne kun
af Navn ejer Jorden, som ellers tilhører
Landsbyen som fælles Grundbesiddelse (Mir). Miren
som Helhed er ansvarlig over for Staten. Jorden
er sædvanlig delt i tre Marker, Brakmarken,
Vinter- og Sommermarken. I Storrusland, hvor
Miren er særlig udviklet, tilsaas Vintermarken
med Rug og Sommermarken med Havre ell.
Boghvede. De enkelte Marker er saa delt ud i
lange, smalle Lodder til Bønderne, som derved
faar deres Jord liggende paa forsk. Steder.
Denne Ordning tvinger for det første alle
Bønder til at følges ad i Dyrkningen og udelukker,
at den enkelte kan arbejde1 paa egen Haand,
ligesom Frugten af hans Arbejde kan fratages
ham, naar Befolkningstilvæksten i Landsbyen
nødvendiggør en Nyordning af Jordlodderne;
desuden binder den Bonden til Landsbyen; thi
rejser han bort derfra, mister han Retten til sin
Jord. Før Krigen var man ved at forbedre dette
Forhold, men Arbejdet standsedes, og
Tilstandene forværredes yderligere derved, at 15 Mill.
Bønder traadte ind i Hæren under
Verdenskrigen, og der alene i de tre første Krigsaar
rekvireredes 2 Mill. Heste. Under Borgerkrigen kom
ny Rekvisitioner baade til Hæren og til den
over 25 Mill. store Bybefolkning. Bolschevikerne
gjorde da Næringsmidlerne (Korn, Kød, Smør,
Æg og Kartofler) til Statsmonopol, saaledes at
Bønderne blev tvungne til at aflevere hele deres
Overskud til Staten uden Vederlag; dette
bevirkede, at Bønderne indskrænkede det dyrkede
Areal med 32 % til det mindst mulige. Den ny
økonomiske Politik (Nep), der indførtes 1921,
tillod Bønderne at disponere selv over deres
Produkter, og en bestemt Afgift indførtes. Ved
Lov af 1922 har Sovjet prøvet paa at indføre
nye Dyrkningsmetoder, men for en stor Del er
Forbedringerne kun paa Papiret. Den enkelte
Bondes Lod er p. Gr. a. Storgodsernes
Ekspropriation blevet større; som Regel er de 2 ha
pr Hoved, men gaar i Donomraadet, Kaukasus,
Syd-Ural og Sibirien op til 100—200 ha for hver
Familie. Bonden faar efterhaanden sin Jord
samlet, og hans Stilling er blevet friere, idet han
har Lov til at flytte fra Kommunen, enten for
at arbejde selvstændigt ell. for at slutte sig
sammen med andre og danne ny kommunistiske
Samfund paa 100—300 Medlemmer, der saa
arbejder i Fællesskab; af saadanne er der
foreløbig oprettet 10000. Ligeledes søger man at
indføre Vekseldrift og faa Bønderne til at dyrke
Foderplanter for Kvægavlen, der ogsaa staar
meget lavt; saaledes vil Sovjet indføre
Vekseldrift med Rug, Hvede, Kartofler og
Sukkerroer, Luzerne ell. Kløver. Mange af de store
Godser er omdannet til Mønstergaarde, som dog
foreløbig langtfra svarer til Formaalet. For at
ophjælpe Landbruget, afholdt man 1923 en
alrussisk Landbrugsudstilling i Moskva, hvortil
saa Bønder fra alle Egne af R. befordredes. Af
skæbnesvanger Bet. for det russ. Landbrug blev
den uhyre Hungersnød, der 1920 og 1921
hjemsøgte de sydøstlige Egne af R.; i 1923 herskede
Hungersnød endnu i Egnen omkr. Astrakan og
Zaryzyn, og 1924 indfandt Hungersnøden sig i
hidtil frugtbare Guvernementer omkr. Volga og
i Syd-R. Aarsagen var Tørkeperiode i længere
Tid, Mishøst i det tørre Efteraar 1920, Mangel
paa Vinternedbør (Saratov: 57 mm i St f. 146),
ringe Regn i Foraaret 1921 (Midten af Marts til
Midten af Juni 15 mm Nedbør mod normalt 85
mm) og Lufttemp. 5° lover Normalen; den
fremherskende Afgrøde, Sommerhveden, der
optager 85 % af det tilsaaede Areal, mislykkedes
ganske. Tilstanden forværredes ved den
formindskede Størrelse af det tilsaaede Areal
og de daarlige Samfærdselsforhold,
hvorved Transport af Næringsmidler til
hærgede Egne vanskeliggjordes. Hungersnøden
1921—22 skal have krævet 1 1/4 Mill. Ofre; i Guv.
Samara led 86 % af Hungersnøden, i Simbirsk
82 % og i Tschuvach Republikken 98 %. Som
Følge af disse forsk. Forhold er Høstudbyttet i
de senere Aar svunget stærkt. Flg. Tabel viser
Høstudbyttet i Mill. Pud for Aarene 1916, 1920
og 1923:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
