- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Landbrug) - Rusland (Andre Næringsveje)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

191619201923
Rug1926531844
Hvede1080356409
Havre818360347
Byg528136210


Det med Vinter- og Foraarssæd, Kartofler,
Hør og Olieplanter tilsaaede Areal var i Mill.
Desjatiner 1913: 86,4, 1916: 79,2, 1920: 62,3, 1921:
54,8, 1922: 49,5 og 1923: 59,4.

Efter hvad der kan oplyses, er der i det
europæiske R. c. 25 % Agerland, c. 38 % Skov,
12 à 15 % Eng og Græsland og 20 à 26 %
udyrket Land. Af Agerlandet er igen c. 60 %
bevoksede med Kornplanter. Af disse spiller
Rugen den vigtigste Rolle, idet c. 37 % af hele
det med Korn bevoksede Areal indtages af denne
Plante, der ogsaa er den vigtigste Brødplante
for Befolkningen. Derefter følger Havren med
c. 20 %, Hveden med 17 %, hvoraf igen godt
de to Tredjedele er Sommerhvede. Bygget
indtager kun 7 %, Boghveden 5 % og Hirse 3 %.
Foruden de nævnte Kornsorter dyrkes noget
Ærter og Majs og en temmelig betydelig
Mængde Kartofler. Den samlede
Kornproduktion var før Krigen c. 4 Milliarder Pud aarlig;
1922 var den 1,9 Milliard Pud, 1923: 2,8 Milliard
Pud og 1924: 2,6 Milliard Pud. Før Krigen
anvendtes c. 56 % til Befolkningens Ernæring, 22
% til Sædekorn, 9 % til Brændevinsbrænding
og 13 % til Udførsel. Da saaledes 1/4 à 1/5 af
den samlede Kornafgrøde anvendes til Udsæd,
saa følger alene deraf, at Udbyttet maa være
ringe, naar man vil benytte danske Forhold som
Maalestok, idet man maa gaa mere end et
Aarhundrede tilbage for at komme til et. lgn. ringe
Udbytte i Danmark, medens det i Nutiden her
er mellem 2 og 3 Gange saa stort.

Af Handelsplanter dyrkes der forsk. Slags og
nogle i temmelig betydelig Udstrækning. Den
vigtigste, og den, som har været dyrket fra
ældgammel Tid, er Hør. Heraf benyttes Frøet
til Oliepresning og Stænglerne til
Lærredsfabrikation. Høravlen, der særlig florerer i de
vestlige Egne, har lidt meget betydeligt ved
Landsafstaaelsen til Randstaterne. 1916 var der
tilsaaet 1317000 Desjatiner, 1923: 757000, lidt mere
end Aarsgennemsnittet i 1920—22. Det med
Hamp tilsaaede Areal har holdt sig paa c.
50000 Desjatiner (1916: 519000 Desjatiner,
1923: 464000). 1911—15 produceredes
gennemsnitlig 26 Millioner Pud Hør og 22 Millioner
Pud Hamp. 1923 var Tallene henholdvis 11
Mill. og 9 Mill. Solsikkeavlen er gaaet frem fra
1015000 Desjatiner i 1916 til 1556000 Desjatiner
i 1923. Af andre Handelsplanter, som har
nogen Bet., kan nævnes Sukkerroer, Raps,
Sennep og Tobak samt i de sydligste Egne Vin og
Bomuld. Sukkerroedyrkningen har taget et ret
betydeligt Opsving i sidste Halvdel af 19. Aarh.
1922 avledes 91292 Pud Sukkerroer.
Tobaksdyrkningen gik fra 1921—23 frem fra 206000 Pud
til 1,8 Mill. Pud.

Husdyrbruget. Som en Sidegren af
Landbruget spiller dette ogsaa en stor Rolle i R.;
men da det, for at give et godt Udbytte, lige
saa vel som Agerbruget kræver Intelligens,
Kyndighed og Kapital hos dets Udøvere, saa
staar det i det store og hele temmelig langt
tilbage. Forholdsvis bedst er det, hvor det drives
uafhængigt af Agerbruget, som Nomadedrift,
dels fordi det da ikke er fuldt saa afhængigt af
de vekslende Aarganges større ell. mindre
Planteavl, og dels fordi det som saadant er
Genstand for dets Udøveres udelte Omsorg. I de
vestligste Guvernementer, hvor i det hele det
øvrige Europas Kultur har sat sine første Spor,
er Husdyrbruget, navnlig for Kvægets
Vedkommende, noget paavirket af denne Kultur, men
endnu dog kun efter en ret begrænset
Maalestok. Hesteavlen er den Del af Husdyrbruget,
der hidtil har nydt mest godt af Statens o. a.
Institutioners Støtte, idet der findes forholdsvis
mange Stutterier med mange
Bedækningshingste.

De almindeligste Husdyr er Heste, Hornkvæg,
Faar, Svin og Geder. 1923 var der 16,5 Mill.
Heste, 22,8 Mill. Stkr Hornkvæg, 30,4 Mill. Faar
og 9,1 Mill. Svin; de tilsvarende Tal for 1916
var 31,0, 22,1, 66,0 og 18,5. Endvidere er der
Rensdyr og Hunde i den nordligste og Kameler
i den sydligste Del af Landet. Fjerkræavlen er
ret udviklet, og endelig har Biavlen ogsaa en
Del Bet., om den end er i nogen Tilbagegang.
Lidt Silkeormeavl drives i den sydligste Del.

P. Gr. a. de herskende Forhold er det for
Øjeblikket meget vanskeligt at sige noget
bestemt om det russ. Agerbrug, ligesom Tallene
maa tages med al muligt Forbehold. Før
Krigen udførtes adskillige Heste og Kreaturer samt
Fjerkræ. (Litt.: Th. H. Engelbrecht,
»Landwirtschaftlicher Atlas des Russischen
Reiches in Europa und Asien« [Berlin 1916];
Société des Nations: Rapport sur les conditions
économiques de la Russie, traitant spécialement
de la famine de 1921 et 1922 et de la situation
de l’agriculture
[Genève 1922]).
(H. P. S.). N. H. J.

Andre Næringsveje.

Bjergværksdriften har især Bet. i
det asiatiske R.

Guldudvaskningen er væsentlig paa private
Hænder; særlig Rolle spiller de private
Guldvaskerier i Østsibirien, der leverer godt de 2/3
af det samlede Udbytte. Ogsaa i Ural udvindes
en Del Guld, dels i Bjergværker, dels ved
Udvaskning. Guldudvindingen gav 1922 kun 318
Pud, medens Aarsgennemsnittet før Krigen var
3553 Pud. Platinen faas fra Ural. 1922
udvandtes 12 Pud mod 352 Pud i 1912. Sølv faar man
væsentlig fra Altai og Kaukasus, ogsaa noget
fra Ural. Produktionen er dog kun ringe.
Kobberudvindingen koncentrerer sig i Ural og
Kaukasus; mindre Mængder frembringes i Altai
og Kirgiserstepperne. Der produceredes 1913
2057000 Pud Kobber. Mangan udvindes i
Georgien ved Tschiatur, i Syd-R. ved
Nikopol og i Ural-Omraadet (Werchoturski).
1913 udvandtes 77 Millioner Pud, hvoraf 59
Mill. fra Kaukasus. Blyproduktionen (især i Altai)
er i Nedgang. Det europ. R. er rigt paa Jern,
men kun faa, særlig rige Omraader udnyttes,
saaledes Syd-R., Ural og de centrale
Guvernementer. I Syd-R. er de vigtigste Steder: Krivoj
Rog, Halvøen Kertsch og Donez Bækkenet.
Jernbrydningen er ældst i Ural og begyndte først
1860—70 i Syd-R. 1913 var R.’s samlede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free