Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Andre Næringsveje) - Rusland (Kirkelige Forhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernmalmsproduktion 562 Mill. Pud, hvoraf 74,7 %
kom fra Syd-R., 19,5 % fra Ural og 5,7 % fra
Central-R.; de tilsvarende Tal for 1870 var 38,6
Mill. Pud, 3,3 %, 72,5 % og 22,2 %.
Jernudvindingen laa stille under Revolutionen. 1920
udvandtes 9,4 Mill. Pud ɔ: 1,7 % af
Førkrigsproduktionen. Stenkulsproduktionen, der er i
stærk Fremgang, skriver sig særlig fra
Donez-Egnen og Guv. Moskva, samt i ringere Mængde
fra Kirgiserstepperne, Østsibiriens Kystegne,
Turkestan og Kaukasus. P. Gr. a.
Erhvervslivets ringe Udvikling og den lette Tilgang til
billigt Brændsel er russ. Kul først brudt ret
sent; først 1880—90 fik Donez-Bassinet Bet. 1912
produceredes i europæisk R. 1771,8 Mill. Pud,
hvoraf 87 % fra Donez; af den samlede
Kulmængde var 81,2 % Stenkul, 16,5 % Antracit
(næsten udelukkende fra Donez). 1924 var
Udbyttet kum 540 Millioner Pud Kul. Nafta faas
især fra Kaukasus (Baku), Grosny, Ural (Emba)
og Kuban (Maikop); endnu i 1915 indtog R.
Andenpladsen efter U. S. A. m. H. t.
Jordolieproduktionen, idet det leverede 16 % af
Verdensproduktionen mod U. S. A.’s 67,5 %. 1913
produceredes 562 Mill. Pud, hvoraf 467 Mill.
fra Baku, 74 Mill. fra Grosny og 6 Mill. fra
Emba; de tilsvarende Tal for 1923 er 320 Mill.
Pud i alt (Baku: 224 Mill. Pud, Grosny 89 Mill.
og Emba 8 Mill. Pud). Samproduktionen har
taget et stort Opsving i de sidste Aar, Stensaltet
faas væsentlig fra Guvernementerne Orenburg,
Astrachan og Jekatarinoslav. Salinerne i Perm,
Charkov, Vologda, Archangel og Sibirien
frembringer Kogsalt, medens Havsalt væsentlig
indvindes fra det sorte, asovske og kaspiske Hav
og Kirgiserstepperne. Det samlede Saltudbytte
androg 1918: 445000 t, 1919: 163000 t og 1921:
993000 t. Foruden, de allerede omtalte
Mineraler findes der ogsaa i R. Granit, Porfyr,
Asbest, Malakit, Agat, Marieglas og Ædelstene,
noget Kalk og Porcelænsjord etc. Endvidere er
der Svovlkilder. M. H. t. Mineindustrien jfr
Afsnittet »Industri«.
Fiskeri og Jagt er vigtige Næringsveje
for R. Siden man fra Midten af 1850’erne har
indført kunstig Fiskeavl, har Fiskeriet taget et
stort Opsving. Det Nikol’ske Fiskeri, der
dannede Grundstenene for den kunstige Fiskeavl,
er gaaet over paa Statens Hænder. Det er
Fiskeriet i Floderne og Søerne, der er af saa stor
Bet.; Havfiskeriet spiller derimod en
underordnet Rolle. I det øvre og mellemste Løb af
Floderne mærker man en gradvis Aftagen af
Fiskerigdommen, men i Flodernes nedre Løb og i
Deltaerne synes Fiskeriet snarest i Fremvækst.
Der fanges særlig Laksforeller mod N., Gedder,
Aborrer etc. mod S. og SØ., i Volga, Sortehavet
o. s. v. Støren o. m. a. Som bedste
Udførselsprodukt maa særlig nævnes Kaviar. Der
udføres endvidere en Del Biprodukter, som
Husblas og Tran. Man regner, at c. 1/2 Mill.
Mennesker har Fiskeri til Hovederhverv, og at vel
et Par Mill. Bønder driver denne Næring som
Bierhverv.
Hovedudbyttet af Jagten er Pelsvarer og
Ederdun. Bjørn, Ulv, Ræv, Maar, Egern, Hare,
Fuglevildt, Sæl og Odder samt (i Sibirien)
Polarræv, Hermelin og Zobel er Genstand for Jagt.
Skovbrug. C. 40 % af det europ. R. er
dækket med Skov. 1914 tilhørte 65,9 % af
Skovene i europ. R. Staten. Skovbruget spiller
altsaa en ikke ringe Rolle. Skovarealet er ulige
fordelt; skovrigest er de nordlige og
nordøstlige Guvernementer, Vologda, Archangel,
Vjatka, Perm, Olonets, Novgorod, Kostroma og Ufa;
i de nyrussiske og lille-russiske Guvernementer
samt i Egnene om det sydlige Volga er der
skovfattigst; enkelte Steder indtager Skoven
saaledes kun 3 % af Arealet. Først i de sidste
Aartier er man for Alvor begyndt paa en
videnskabelig regelmæssig Drift; men der er
endnu langt igen, og Skovudbyttet er derfor
forholdsvis tarveligt. Et Selskab til Skovenes
Beskyttelse blev oprettet 1888. Da Verdenskrigen
brød ud, begyndte man p. Gr. a. Kulmanglen
hensynsløst at hugge i Skovene, hvorved den
rationelle Skovdrift ganske forsømtes. Efter
Revolutionen 1917 gik alle Skove over til
Agrarkomiteen, d. v. s., at Skovene tilhører
Befolkningen selv. 1918 gjorde man Forsøg paa at
gaa over til mere rationel Drift, idet Skovene
kom under Komiteer, der skal undersøge
Befolkningens, Statens og Industriens Træbehov.
Udførslen af Træ er ringe i Forhold til det
indre Forbrug. Der udføres Biprodukter som
Potaske, Maatter og forsk. forarbejdet Træ.
Tørve industrien er af ikke ringe Bet.
N. H. J.
Kirkelige Forhold.
R. var den gr.-kat. eller ortodokse Kirkes
faste Borg. 1890 talte den russ. Kirke 95—100
Mill. Græsk-Katolikker, af hvilke 85—90 Mill.
tilhørte Statskirken, fremdeles godt 40000
Kirker (mod 31000 i 1840) og 55000 Præster og
Diakoner, 1897 var der i hele det russ. Rige
(Finland fraregnet) 130 Mill. Indb., af hvilke 69,3
% var Græsk-katolske, 1,8 % Gammeltroende og
Raskolniker, 9,2 % Romersk-katolske, 3,0 %
Protestanter, 0,9 % armeniske Gregorianere,
11,1 % Muhammedanere, 4,1 % Jøder og 0,6
% andre Ikke-Kristne. 1898 var den ortodokse
Kirkes Indtægter officielt 60 Mill. Rubler, af
hvilke Staten havde bidraget de 40 Millioner. I
Spidsen for Kirken stod den hellige Synode,
som bestod af R.’s 3 Metropolitter (af
Petrograd, Moskva og Kijev) samt tre ell. fire andre
Gejstlige og Overprokurøren. Foruden de 3
Metropolitter var der 19 Ærkebiskopper og 60
Biskopper. Hver Biskop havde ved sin Side et
Konsistorium. Af Klostre var der 1890 i talt 724
med c. 13000 Munke og Klosterbrødre og c.
27000 Nonner og Klostersøstre. Præsterne var
ofte lidet dannede, og da de sædvanlig ikke
havde faste Indtægter, var deres Stilling
vanskelig. Sektvæsenet var meget udviklet og
Overtroen betydelig.
Af Protestanter var der i det russ. Rige
(Finland ikke medregnet) 1904 i alt 3762000.
Navnlig i Østersøprovinserne var Lutherdommen
stærk, men selve Petrograd havde 13 lutherske
Menigheder med c. 105000 Medlemmer. Ogsaa
den rom.-kat. Kirke havde mange Tilhængere,
ikke mindst i Polen.
Tsardømmets Fald og Bolschevismens
Herredømme har imidlertid i Forbindelse med
Tabet af Finland, Østersøprovinserne, Polen o. a.
Landstrækninger fuldstændig ændret det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
