Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Retsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skade, der istaar i Forbindelse med denne
Farlighed, medmindre de beviser, at Skaden
skyldes vis major ell. den Skadelidte selv. Men
hertil føjes saa i § 406 en 3. Regel af noget
betænkelig Art, idet den giver Domstolene en
fri Beføjelse til efter eget Skøn uden for de
ar givne Grænser at paalægge Erstatningspligt
alene under Hensyntagen til »Skadevolderens og
Skadelidtes Formueforhold«.
Lovbogens sidste Afsnit indrømmer en
begrænset Arveret til Fordel for den Afdødes
Ægtefælle og Descendens samt de
uarbejdsdygtige, formueløse Personer, der i det sidste Aar
er blevet underholdt af Afdøde. Bortset fra
alm. Husgeraad og Rettigheder efter Kontrakter
med Staten maa den i Arv faldne Formue dog
ikke overstige 10000 Guldrubler. Resten
tilfalder Staten. Ogsaa en begrænset Testationsret er
anerkendt, nærmest dog kun for saa vidt, som
en Arvelader ved Testament kan bestemme et
andet Fordelingsforhold mellem de ovennævnte
Arveberettigede end Lovens alm. Hele denne
arveretlige Ordning maa nødvendigvis dels som
Følge af 10000 Rubel-Grænsen, dels som Følge
den statlige Medejendomsret, der indtræder,
hvor den efterladte Formue er større, og som,
hvor Formuen bestaar i en økonomisk
Virksomhed, maa virke yderst generende, lægge den
største Dæmper paa al privat Foretagsomhed.
For Forholdene paa Landet gælder dog særlige
Regler.
Landboforholdene er nemlig ordnede
ved en særlig Agrarlov, der traadte i Kraft 1.
Decbr 1922. Ved denne opretholdtes ikke blot
Konfiskationen til Fordel for Staten af al Jord
paa Landet, men ogsaa Indrømmelsen af en
Brugsret for dem, der selv vil dyrke Jorden
ved personligt Arbejde. Saadanne Personer
maa dog enten være organiserede i særlige
indregistrerede Landbrugsselskaber ell. i
særlige Husstande, bestaaende af Husfader eller
Husmoder med Familie, hvis Medlemmer alle
er registrerede i Distriktets
Husstandsregistre. Brugsretten bestaar, saa længe der
eksisterer Medlemmer af Husstanden, og den
Enkeltes Andel inden for Husstanden overføres
ved Arv, hvorimod Afhændelse er udelukket.
Er en Husstands Jordlod tilstrækkelig stor til
at kunne underholde flere Husstande, kan der
finde en Deling Sted. Undtagelsesvis kan Jord
bortforpagtes for indtil 6 Aar.
Hvad Arbejdsforholdenes retlige
Ordning angaar, var Forholdet under den
første (kommunistiske) Periode det, at man
berøvede først Arbejdsgiverne, men dernæst
ogsaa Arbejderne al Dispositionsfrihed og
indførte en ren Politistat med et mægtigt
Bureaukrati — en Ordning, der hurtig viste sig
umulig, og som ved Arbejdsloven af Novbr 1922
afløstes af en Ordning, der nærmede sig det
kapitalistiske System. Loven omfatter baade
Arbejdere i alm. Forstand og Tjenestemænd.
Den tidligere som alm. opstillede »Arbejdspligt«
blev nu begrænset til Tilfælde, hvor det gælder
om at bekæmpe Elementerne, eller hvor Staten
mangler Arbejdskraft til Opfyldelse af de
vigtigste Statsopgaver. — Fra det
»Arbejdsbørserne« tillagte Monopol paa Arbejdsanvisning
gøres en Række Undtagelser, særlig m. H. t.
Arbejde af højere Art, og der indrømmes
Arbejdsgiverne Ret til, naar vægtige Grunde foreligger,
at nægte at antage en af Arbejdsbørsen anvist
Arbejder. — Kollektive Overenskomster,
afsluttede af en Fagforening med en Arbejdsgiver
ell. Arbejdsgiver-Organisation, er bindende,
forudsat at de foreligger skriftligt og er godkendte
og registrerede af Folkekommissariatet. Deres
forbindende Kraft strækker sig endog til
Arbejdere i den paagældende Virksomhed, der
ikke er Medlemmer af Fagforeningen.
Kontrakter mellem en Arbejdsgiver og enkelte
Arbejdere ell. Arbejderhold er undergivne en Rk.
begrænsende Regler, dels til Ugunst for
Arbejdsgiveren (saaledes kan en Arbejdsgiver kun
i bestemt angivne Tilfælde afskedige en paa
ubestemt Tid antagen Arbejder), men dels
ogsaa til Ugunst for Arbejderen (saaledes er en
Arbejder, der er antaget til en vis Art Arbejde,
pligtig til ogsaa at udføre Arbejde af anden
Art, som Omstændighederne kræver). —
Arbejdslønnen maa ikke ligge under de
foreskrevne Minimalsatser, men kan nedsættes for den
enkelte Arbejder, der ikke præsterer det
foreskrevne Arbejdsminimum. — Den
gennemsnitlige Normalarbejdsdag er paa 8 Timer, men dog
for Personer mellem 16 og 18 Aar, for
Minearbejdere og for saadanne Aands- og
Kontorarbejdere, hvis Arbejde ikke staar i
umiddelbar Forbindelse med Produktionen, kun paa
6 Timer. Overarbejde er tilladt i en Rk. særlig
angivne Tilfælde. — Om Hviletid, Ferier og
Arbejderbeskyttelse af forsk. Art findes en Rk.
Regler. — Folkekommissariatet fastsætter det
Minimum af Lærlinge, som hver Virksomhed
skal uddanne. — Loven optrækker Hovedlinierne
for en omfattende Socialforsikring til Fordel
for Arbejderne. — Arbejdsstridigheder søges
ordnede dels gennem de i Forbindelse med
Folkedomstolene indrettede Arbejdskamre, dels
gennem et ret vidtløftigt Kompleks af Nævn,
Forligskommissioner, Enighedskamre og
Voldgiftsretter. — Medens »Kontrollen med Arbejdet«
fra Revolutionstidens Beg. søgtes udøvet gennem
Bedriftsraad, har hele Sovjetstyrets politiske
Udvikling efterhaanden ført med sig, at
Bedriftsraadene er blevet mere og mere
betydningsløse, idet der vel er givet dem en Række
Opgaver, men ikke givet dem Midler til at løse
dem, medens den virkelige Kontrolmagt er
samlet hos Fagforbundenes Centralraad, der igen
staar i nær Afhængighed af selve
Regeringen.
De nu bestaaende Domstole er
organiserede ved Dekreter af 31. Oktbr 1922 og 1.
Febr 1923. Af alm. Domstole findes 3 Slags:
Folkedomstole, Guvernementsretter og
Overretter. I dem alle sidder faste, kaldsmæssige
Dommere, der har faaet en vis Uddannelse ved
at have deltaget i politisk ell. judicielt Arbejde,
hvorimod der hidtil ikke er krævet noget jur.
Studium (jur. Skoler skal dog være paatænkte).
De udnævnes af Regeringsmyndigheder, til
Folkedomstole og Guvernementsretterne for et
Aar, til Overretterne paa ubestemt Tid, men
alle kan de afsættes. Nogen
Dommer-Uafhængighed er saaledes ikke legalt sikret. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
