Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Retsvæsen) - Rusland (Hærvæsen og Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkedomstolen dømmer den kaldsmæssige Dommer
undertiden alene, saaledes i Skilsmissesager,
men i Reglen med to Lægmænd som
Meddomsmænd. Denne Domstols Kompetence er begrænset
til Sager, hvis Værdi ikke overstiger 1000
Guldrubler. Ellers gaar Sagen til
Guvernementsretten, der i øvrigt ogsaa beklædes af en
kaldsmæssig Dommer og to Meddomsmænd. Derimod
er Overretten beklædt af 3 kaldsmæssige
Dommere. Til denne som 1. Instans gaar Sager,
hvori et Folkekommissariat ell. en det
ligestillet Centralmyndighed ell. et Amtsraad ell.
Byraad er Part. — Appel med fornyet Prøvelse
ang. Sagens Fakta kendes ikke. Derimod er
der altid Adgang til gennem en Kassationsklage
at faa Sagens retlige Side prøvet af den
overordnede Ret. — Ved Siden af de nævnte alm.
Domstole findes der særlige Domstole for visse
Forhold, saaledes til Paakendelse af
Arbejdsstridigheder, landboretlige Spørgsmaal ell.
økonomiske Stridigheder mellem Statsorganer
indbyrdes.
Efter at man først havde hjulpet sig igennem
med foreløbige og kortfattede Procesregler,
naaede man 1. Septbr 1903 at sætte en hel
Proceslov med 300 Paragraffer i Kraft. Iflg.
denne kræves som Grundlag for en borgerlig
Retstrætte altid en Klage, men er Sagen først
rejst, har Retten en udstrakt Myndighed over
dens hele Gang. Man gentager nemlig det
Forsøg, som før er gjort, inden for den borgerlige
Retspleje, men af nærliggende Grunde (se
Civilproces V, S. 29) altid igen opgivet,
nemlig at gøre det til en Pligt for Dommeren ikke
blot at vejlede Parterne, men ligefrem i
Embeds Medfør med alle Midler at stræbe efter at
oplyse, hvorledes Parternes virkelige Forhold
er, og hvor Retten i Virkeligheden ligger.
Dommeren skal derfor — som det videre hedder
— »yde de Arbejdere, der henvender sig til
Retten, virksom Understøttelse til Hævdelse af
deres Rettigheder og lovmæssige Interesser, for
at deres jur. Ukyndighed o. l.
Omstændigheder ikke skal kunne udnyttes til deres
Skade«. — En til en Guvernementsret eller til
Overretten rettet Klage skal være skriftlig.
Ogsaa alle Domme skal affattes skriftlig. I øvrigt
er Proceduren mundtlig; den er derhos som
Regel offentlig. — Loven bestemmer, at
Kontrakter, afsluttede i Udlandet, skal bedømmes
efter de Regler, der gælder paa det Sted, hvor
Kontrakten er indgaaet ell. underskrevet, dog
kun for saa vidt Kontrakten ikke er oprettet i
Strid med de i R. gældende Love og
Konventioner.
Ved hele den her omtalte store
Lovgivningsvirksomhed er Sovjetstaten naaet et ikke ringe
Skridt frem i Retning af Retssikkerhed. Dog
maa det herved tilføjes, at der rundt om i
Lovene vedblivende findes alm. holdte
Sætninger, som truer Retssikkerheden. Saaledes
hedder det i Indførelseslovens § 5, at »en
udvidende Fortolkning af den borgerlige Lovbogs
Regler kun er tilladt, naar Hensynet til Arbejder-
og Bondestatens og de arbejdende Massers
Interesser kræver det«. Videre erklærer den
borgerlige Lovbogs 1. Paragraf, at »De borgerlige
Rettigheder nyder Lovbeskyttelse, undtagen
hvor de benyttes i Strid med deres
social-økonomiske Bestemmelse«, medens § 30
bestemmer, at en Retshandel er ugyldig, naar den
aabenbart er anlagt paa at være til Skade for
Staten. Iflg. § 411 skal Retten ved Fastsættelse
af en Erstatnings Størrelse i alle Tilfælde tage
Hensyn til den Skadelidtes og
Skadeforvolderens Formueforhold, og efter
Civilprocesloven skal Dommeren, naar Lovene og
Anordningerne ikke strækker til, ved Sagens Afgørelse
»lade sig lede af Sovjetrettens alm.
Grundsætninger og Arbejder- og Bonderegeringens alm.
Politik«. Er Dommerne uafhængige og
retsindige, kan saadanne Bestemmelser nok
praktiseres uden større Fare og nogle af dem
tilmed gøre deres Nytte; men svigter denne
Forudsætning, aabner de Døren for al Slags
Vilkaarlighed. (Litt.: Den lettest tilgængelige
Kilde til Kundskab om de gældende Retsregler
i R. er de af den tyske Sagfører, Dr.
Heinrich Freund udgivne Oversættelser med
oplysende Indledninger og Kommentarer,
saaledes »Das Arbeitsgesetzbuch Sowjetrusslands«
[1922] og »Das Zivilrecht Sowjetrusslands« [1924].
En Overs. af den russ. Straffelov er under
Udarbejdelse. Se ogsaa Afh. i jur. Tidsskrifter,
saaledes »Ugeskrift f. Retsvæsen«, Afd. B [1923 og
1924], »Svensk Juristtidning« [1923], »Deutsche
Juristen-Zeitung« og Bulletin de la société de
legislation comparée [Juli—September 1923]).
E. T.
Hærvæsen og Søværn.
Ved Bolschevikkernes Tiltrædelse af
Regeringen i Novbr 1917 blev den tidligere kejserlige
Hær fuldstændig opløst. Ikke desto mindre var
Landet i Stand til under Krigen med Polen
1920 at opstille en betydelig Hær, i hvilken
imidlertid Officerskorpset kun var af ringe
Kvalitet. Efter denne Krigs uheldige Udfald
ønskede Trotzki en værnepligtig Hær, men først
1925 fik man gennemført en Lov om Værnepligt.
Ifølge denne bestaar Hæren nu af en
Kombination af staaende Hær og territorial Milits,
saaledes at den sidste er overvejende. Den
samlede Militærtjeneste fastsættes i Loven til: 1)
Foruddannelsen, 2) den aktive Tjeneste, 3)
Tjenesten i 1. Reserve og 4) Tjenesten i 2.
Reserve. Foruddannelsen begynder ved det 19.
Aar og varer i 2 Aar med en Maaneds
Uddannelse hvert Aar. Tjenesten i den staaende Hær
beløber sig til 5 Aar; heraf er 2—4 Aar
uafbrudt Tjeneste, alt efter Vaabenarten, medens
Manden har Orlov i den øvrige Del af
Tjenestetiden. I Militsen er Tjenestetiden ligeledes 5
Aar, i Løbet af hvilken der finder Indkaldelser
Sted til Øvelser, dog kun i 8—12 Maaneder
efter Vaabenarten.
Personer, der ikke hører til Arbejderklassen
(saadanne, der lever af Kapital ell. andres
Arbejde), tilstedes ikke Adgang til Hæren. De
skal aftjene en civil Værnepligt og hører i
Krigstid under Arbejdstropperne. Personer, som
har gennemgaaet Mellemskolen eller har en
højere Uddannelse, skal kun gøre 1 Aars aktiv
Tjeneste.
Forholdene i R. er i øvrigt endnu saa
uafklarede, at det er meget vanskeligt at faa et
Overblik over Hærens Organisation og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
