Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Mønt, Maal og Vægt) - Rusland (Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marts 1924 sat i Omløb 1) af Sølv: 1 Rubel,
50, 20, 15 og 10 Kopeker, 2) af Kobber: 5, 3, 2
og 1 Kopeker.
Th. O.
Længdemaal. 1 Fod (Fut), = 1 eng.
Fod, deles i 12 Tommer (Djuim) à 10 ell. 12
Linier og er = 0,304797 m. 1 Saschén (Favn) = 7
eng. Fod = 3 Arschin (Alen). 1 Arschin = 16
Verschók = 28 eng. Tommer = 0,71119 m. 1
Verst = 500 Saschén = 3500 Fod = 1,06879 km.
Markmaal. 1 Desjatina = 2400
Kv.-Saschén = 1,0925 ha.
Hulmaal. a) For tørre Varer: 1 Tjetvert à
8 Tjetverik = 209,91 l. 1 Last Korn er 16
Tjetvert. b) For flydende Varer: 1 Vedro
(Spand) = 10 Kruschka = 12,299 l. 1 Ohm =
12 Vedro = 147,6 l, 1 Botschka (Fad) = 40
Vedro = 4,92 hl.
Rummaal. 1 Kubiksaschén = 343
Kubikfod = 9,712 Stères.
Vægt. 1 Pd. (Funt) = 96 Solotniki à 96 Doli
= 409,512 g. Det russ. Pund er Handels- samt
Guld-, Sølv- og Møntvægt. Apotekerpundet er
7/8 af Handelspundet og deles i 12 Unser à 8
Drachmer à 3 Skrupler à 20 Gran. 1 Pud =
40 Pd. = 16,38 kg. 1 Berkovets (Skippund) =
10 Pud = 400 Pd. 1 Skibslast, anvendt ved
Søfragter, varierer efter Varens Art fra 40 til 120
Pud. Pud er den mest brugte Vægtenhed; deri
udtrykkes i Reglen Varekvantiteterne; de fleste
Varer, der sælges efter Vægt, noteres pro Pud,
og Jernbanefragtsatserne fastsættes pro Pud. I
Handelen regnes i Alm.: 1 Pud = 36 eng. Pd.,
62 Pud = den eng. Vægtton og 61 Pud = den
metriske Vægtton.
Ved Forordning af 1. Jan. 1900 tillodes det
metriske System anvendt ved Siden af det
ældre System. Fra 1. Oktbr 1923 paabegyndtes
obligatorisk Indførelse af det metriske System,
som skal være helt gennemført den 1. Jan. 1927.
H. J. N.
Sprog.
Der tales i R. i Virkeligheden en stor
Mængde Sprog af meget forsk. Herkomst: foruden
slaviske, baltiske o. a. Sprog af indoeuropæisk
Æt en Række finsk-ugriske Sprog, hvilke
tidligere har været udbredt over det meste af
Mellem- og en Del af Nordrusland, tyrkiske (som
Tatarisk, Tschuyassisk) o. m. a. (se disse Art.
og ovenf. under »Befolkningsforhold«). Her skal
kun omhandles det herskende Sprog, Russisk,
og dets forsk. Underafdelinger. Russisk hører
tii den slaviske Sprogfamilie og er i sin
Hovedform ikke blot det vigtigste af disse Sprog, men
tillige et af de Sprog i Verden, der er udbredt
over det største Omraade. Af Punkter, der i
lydlig Henseende karakteriserer Russisk som
Helhed lige over for de andre slav. Sprog, maa
fremhæves Forbindelserne oro, ere, olo =
de sydslaviske Sprogs ra, rě, la, lě af
oprindeligt or, er, ol, el foran en Medlyd, f. Eks.
górod [gå’råt], By = oldbulgarsk (oldslavisk)
gradŭ, serbisk grâd (polsk gród); béreg,
Bred = oldbulg. brěgŭ, serb. brîjeg (polsk
brzeg), golová [gałava’], Hoved =
oldbulg., serb. gláva (polsk głowa); molokó
[małakå’], Mælk = oldbulg. mlěko, serb.
mlijèko (polsk mléko). Accenten staar paa
et ældre Trin end i de andre slaviske Sprog,
idet den er fri, ɔ: ikke bunden til Stavelsens
Plads i Ordet, og ofte kan være meget
skiftende, f. Eks. golová, Gen. golový, Akkus.
gólovu [gå’łavu[, Nom. Flt. gólovy, Gen.
Flt. golóv [galå’f]. For øvrigt deler Russisk i
fremragende Grad med de andre slaviske Sprog
den store Rigdom paa Bøjnings- og
Afledningsformer, der gør det skikket til at udtrykke alle
de fineste Nancer i Tanken. — Naar man taler
om Russisk uden nærmere Bestemmelse,
tænker man som Regel kun paa det herskende
Rigssprog, det storrussiske; men ved Siden deraf
optræder to andre Hovedformer af Russisk, der
dog er saa forskellige fra Storrussisk, at de
maa opfattes som egne Sprog, ikke som
Dialekter, nemlig LilLerussisk og Hviderussisk. 1)
Lillerussisk (nu sædv. kaldet Ukrainsk,
i Østerrig tidligere Ruthensk) tales (af i alt
mindst 30 Mill. Mennesker) i de Egne, der
udgør Slavernes ældgamle Centrum og senere i
4—500 Aar hørte til Polen, nemlig i det
sydvestlige R., den nuv. Republik Ukraina, fra det
Asovske Hav med Guvernementerne Chárkov,
Tschernigov og Volynien som nordligste
Omraade og derfra ind over det sydøstlige Hjørne
af Polen indtil Floden San (tidligere for største
Delen hørende til Øst-Galizien) og den østligste
Spids af Tschekoslovakiet omtr. indtil Floden
Ung (tidligere Ungarn). Det adskiller sig fra
Storrussisk paa mange Maader; i lydlig
Henseende f. Eks. ved i for ě [jæ]: lito, Sommer
= lěto, og i visse Tilfælde for o: dvir, Gaard
= dvor, h for g: hórod, By, v [w] efter en
Selvlyd for ł: vovk, Ulv = volk„ Pivtáva
= Poltáva. Der er en Mængde Dialekter.
En vis Paavirkning fra Polsk er umiskendelig.
Sproget har en rig Skat af Folkesange; for
øvrigt holdtes det i R. under Kejsertiden strengt
nede, om der end har været Digtere som Taras
Schevtschenko, N. Kulisen, o. a., men dyrkedes
mere i Østerrig. Nu er det det anerkendte og
officielle Sprog i Republikken Ukraina.
Hjælpemidler: Holovackij, »Grammatika ruskoho
jazyka« (Lemberg 1849), Osadca, »Gramatyka
ruskoho jazyka« (3. Opl., smst. 1876),
Ogonowski, »Gramatyka ruskoho jazyka« (smst.
1882), Smal-Stocki og Gartner, »Ruska
gramatyka« (smst. 1893), Želechowski,
»Ruthenisch-deutsches Wörterbuch« (2 Bd.,
smst. 1886). — 2) Hviderussisk tales i de
tidl. Guv. Vitebsk, Smolensk, Mohilev og Dele af
Minsk samt Vilna og Grodno, lutter tidligere
polske Egne. Det har nogle Træk tilfælles med
Lillerussisk, som h for g, v for ł, men paa den
anden Side særlige Berøringer med Polsk som
hosci, Gæster = storruss. gosti, polsk
gości, dzeń, Dag = storruss. deń, polsk
dzień. Det brugtes i sin Tid som
Kancellisprog i Storfyrstendømmet Litauen, men er
ellers blot et ikke litterært dyrket Folkemaal.
Hjælpemidler: Karskij, »Obzor zvukov i
form bělorusskoj rěči« (ɔ: Udsigt over det
hvideruss. Talesprogs Lyd og Former) (Moskva
1885), Nosovič, »Slovaŕ bělorusskago
narěčija« (ɔ: Ordbog for den hvideruss. Dialekt)
(Petrograd 1870). — 3) Storrussisk
ell. Russisk i snævrere Bet. hører opr. kun
hjemme i den midterste Del af R.; men ad Veje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
