Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baade Tsaren selv og de mest oplyste af hans
Undersaatter faaet Forstaaelsen af, at hvis R.
ikke i sin isolerede Stilling skulde stagnere helt,
maatte det søge Forbindelse med Vesteuropa.
Den lærde Maksim Grek, en Albanier, der
havde studeret i Grækenland og Italien, og som
var fortrolig med Renaissancens aandelige
Strømninger, blev indkaldt for at revidere
Oversættelsen af de kirkelige Bøger. Han blev i R.
en ivrig Talsmand for Fremskridt og
Oplysning, men det konservative, byzantinsk farvede
Moskva værgede sig imod ham paa sin Maade:
han blev anklaget for Kætteri og Trolddom, var
lang Tid fængslet og forvist og døde 1556 uden
at have faaet udrettet, hvad han kunde og vilde.
Hans aandelige Lærling var den oprørske
Adelsmand Fyrst Kurbskij, der fra sin
Landflygtighed i Litauen vekslede en Række Breve med
Ivan, hvori han hensynsløst angreb de svage
Sider ved den moskovitiske Stat og heller ikke
skaanede Tsaren selv. Kurbskij er tillige Forf.
til et hist. Værk om Ivan den Grusomme:
»Istorija Velikago Knjazja Moskovskago«. Et
litterært Mindesmærke over gammelrussisk
Tankegang fra denne Tid er »Domostroj« (»Bogen om
Husholdningen«), en Samling af moralske
Leveregler og praktiske Raad for det daglige Liv,
samlede og til Dels forfattede af Munken
Silvester, Tsarens Raadgiver i hans første
Regeringsaar.
Polen, som paa denne Tid stod langt højere i
Kultur end R., øvede gennem Kijev en stærk
litterær Indflydelse paa dette, og ogsaa polsk
Sprog fik en Del Indpas i de sydvestlige Egne.
Dertil kom, at polske Jesuitter ledede mange
Skoler i det sydvestlige R. og lagde et stærkt
Tryk paa den ortodokse Kirkes Tilhængere.
Borgerne i Sydrusland samlede sig derfor til en
stærk Modstand mod den polske og kat.
Propaganda. Forrest i Kampen stod Metropolitten
Peter Mogila, der 1631 omdannede en allerede
eksisterende Skole i Kijev til det Kollegium,
hvoraf senere Akademiet udviklede sig. Det
lykkedes Peter Mogila og hans Efterfølgere at
bryde Jesuitternes Magt i Sydrusland, og
efterhaanden begyndte Lærde fra Kijev at gøre
deres Indflydelse gældende i Storerusland. En
af disse Mænd var Simeon Polotskij (d. 1682),
paa hvis Initiativ der blev oprettet et
gr.-lat.-slav. Akademi i Moskva.
Den Kritik over Tilstandene i det moskovitiske
Rige, der saa stærkt var kommet til Orde hos
Kurbskij, danner ogsaa Baggrunden for de
interessante Skildringer af Rusland ved Midten af
17. Aarh., som skyldes den landflygtige Russer
Kotoschichin, der søgte Tilflugt i Sverige,
og Kroateren Kryzhanitsch, som af Tsar
Aleksej Michajlovitsch indkaldtes til R. Under
denne Tsar fik Patriarken Nikon 1667
gennemført dem Revision af de kirkelige Bøgers
Tekst, som allerede tidligere havde været
paabegyndt. En Følge af dette blev, at mange, der
ansaa de hidtil benyttede meget fejlfulde
Tekster for de eneste tilladelige, skilte sig ud fra
Kirken og dannede Sekter. Trods stadige
Forfølgelser fra Regeringens Side har disse
»Raskolniker« lige til Nutiden spillet en stor Rolle
i det russ. Folks aandelige Liv. En af de første
Sekterere, Avvakum, der som Forvist i
Sibirien gennemgik store Lidelser for sin Tros
Skyld og til sidst (1681) blev brændt, har
efterladt sig en interessant Skildring af sit Liv.
Med Peter den Store’s Tronbestigelse
begyndte der nye Tider for Rusland og derigennem
ogsaa for den russ. Litteratur. I den første Tid
hentede Tsaren ofte sine Hjælpere fra
Sydrusland. Blandt dem var Feofan
Prokopovitsch (1681—1737), Peter den Stores
fortrolige Raadgiver, der ogsaa har Betydning
i Litteraturen som Forf. af det første verdslige
Drama, Tragikomedien »Vladimir«. For Peter
var Litteraturen først og fremmest et Middel til
at fremme den Omdannelse af R., han havde
sat sig som Maal. Selv havde han ikke ringe
Indflydelse paa Skriftsproget, og han foretog en
Ændring af Alfabetet, hvorved det blev mere
praktisk og lettere læseligt. Al Slags belærende
Litteratur blev paa hans Initiativ oversat paa
Russisk, og selv Skønlitteraturen stillede sig i
Oplysningens Tjeneste. Digteren Antioch
Kantemir (1708—44) angreb i sine Satirer
det gammelrussiske Parti og den religiøse
Fanatisme. Vasilij Tredjakovskij
(1703—69), der som Digter er uden Bet., har indlagt
sig Fortjeneste ved at bryde med de tidligere
fulgte Principper for Versbygningen og hævde,
at russ. Vers ifølge Sprogets Natur bør bygges
paa Accenten. Den betydeligste af dette
Tidsrums Digtere er Michail Lomonosov
(1711—55), der med Mesterskab behandlede det
russ. Sprog, og som i sine Oder skabte en
poetisk Stil, der tjente som Mønster for
Efterfølgerne. Som Lærd og Tænker stod han dog langt
højere end som Digter.
Allerede under Tsar Aleksej Michajlovitsch
var der blevet givet Teaterforestillinger i
Moskva, hvorved særlig Medlemmer af denne
Bys ret talrige tyske Koloni havde været
virksomme, men disse Forestillinger havde vakt
Uvilje hos mange og maatte atter standses.
Forst under Peter den Store blev der oprettet
faste Teatre, og en dram. Litteratur begyndte
at vokse frem, i Beg. dog i den største
Afhængighed af fremmede, særlig fr. Forbilleder. En
fejret Teaterdigter var Alexander
Sumarokov (1717—77), Leder af det 1756 oprettede
Teater i Petrograd. Hans 9 Tragedier er
korrekte Efterligninger af fr. klassiske Dramaer
og giver i alle Tilfælde en god Prøve paa den
fr. Klassicismes svageste Sider. Hans
Efterfølger som dram. Digter, Jakov Knjazhnin
(1742—91), staar ikke højere i digterisk
Begavelse og heller ikke i Originalitet, idet hans
Tragedier for største Delen er Oversættelser
ell. Bearbejdelser.
Katharina II’s Regeringstiltrædelse virkede i
høj Grad fremmende paa Litteraturens
Udvikling, og paavirket af 18. Aarh.’s Filosofi og
Retslære stræbte hun at bryde nye Baner. Hun
grundlagde en Række satiriske Blade,
understøttede unge Talenter og skrev selv Komedier,
i hvilke hun frigør sig for den fr. Skole og søger
at skabe et nationalt russ. Drama. 1783 gik hun
endog saa vidt som til at tillade Grundlæggelsen
af private Bogtrykkerier for saaledes at fremme
Oplysningen. Frimureriet greb paa denne Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
