Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt om sig særlig i de højere Kredse i R.
En tysk Prof., Johann Schwartz (d. 1784), der
var ansat ved Univ. i Moskva, stiftede flere
Loger der, og i Forening med den begavede
russ. Forf. Nikolaj Novikov (1744—1818)
virkede han for Frimureriets filantropiske
Formaal, oprettede Skoler og Hospitaler,
Biblioteker og Bogtrykkerier og udgav en stor Mængde
oplysende Skrifter. Novikov’s Virksomhed bar
rige Frugter, men i Længden blev han Katharina
for liberal og maatte bøde derfor med 4 Aars
Fængsel. Ikke mindre haardt ramtes en anden
af Oplysningstidens Forf. Alexander
Radischtschev (1769—1802), der i en fingeret
Rejseskildring »Putešestvie iz Peterburga v
Moskvu« (»Rejse fra St. Petersburg til Moskva«)
havde rettet stærke Angreb paa Livegenskabet
o. a. af det russ. Samfunds Brøst. Katharina,
der ofte liberalt saa gennem Fingre med
dristige Udtalelser, naar de havde en spøgefuld
ell. vittig Form, blev straks mistænksom, naar
hun stod over for alvorlig Indignation, og
hendes Forbitrelse mod Radischtschev kendte
ingen Grænser. Han blev dødsdømt og
benaadedes kun for at sendes i streng Forvisning til
Sibirien, hvorfra han først befriedes efter
Katharina’s Død.
Samtidig med Katharina II virkede ogsaa
Komedieforfatteren Denis Fon-Vizin
(1744—92) for at skabe et nationalt russ. Drama.
Hans to Komedier »Brigadir« (»Brigaderen«) og
»Nedorosl« (»Den mindreaarige«) rammer med
deres Satire baade gammelruss. Konservatisme
og den dengang moderne naragtige Efteraben
af ny og fremmede Sæder og Skikke, men mest
af alt drager de til Felts mod den slette
Opdragelse, der førte til Uvidenhed og
umenneskeligt Despoti. Aarh.’s største Digter var
Gavriil Derzhavin (1743—1816), der
forherligede Kejserinden i »Felitsa« og andre Oder.
Hans berømteste Digt er Oden »Til Gud«, der
vakte stor Beundring hos hans Samtidige og
blev overs. til forsk. fremmede Sprog.
Til Novikov’s Kreds hørte opr. Nikolaj
Karamzin (1766—1826), hvis litterære
Virksomhed blev epokegørende. 1789—90 foretog han
en Rejse til Vesteuropa, og straks efter sin
Hjemkomst offentliggjorde han »Pisma russkago
putešestvennika« (»En russisk Rejsendes
Breve«), hvori han ikke blot stiller sig som Opgave
at gøre sine Landsmænd bekendt med
Vesteuropa og dets Kultur, men hvor han ogsaa
selv helt igennem viser sig præget af
vesteuropæisk Tankegang i en ganske anden Grad end
de allerfleste andre af de Forf., der hidtil havde
været Vestens Talsmænd i den russ. Litteratur.
Dertil kommer, at hans Sprog var let og
naturligt og saa frit for kirkeslaviske Elementer som
ingen af Forgængernes. I sit Tidsskrift »Věstnik
Jevropy« fortsatte han sit Arbejde for at belære
og opdrage sine Landsmænd. Fra konservativ
Side rustede man sig imod ham med
Akademiets Præsident Schischkov i Spidsen, men
næsten alle Forf. af Bet. fulgte i Karamzin’s
Fodspor. Med sin Novelle »Bědnaja Liza« (»Stakkels
Liza«), en meget simpel tragisk
Hverdagshistorie, indførte Karamzin den sentimentale
Digtning i R. Sit Livs litterære Hovedværk udførte
han, da han skrev »Det russ. Riges Historie«
(indtil 1613), paa hvilken han arbejdede i en
Aarrække. Under dette Arbejde kom hans egen
Udvikling til at gaa mere og mere i konservativ
Retning, og det blev Statens og Regenternes
Historie, han skrev, ikke Folkets.
I nært Venskabsforhold til Karamzin stod
Ivan Dmitrijev (1760—1837), der ligesom
sin Forgænger Ivan Chemnitzer
(1745—84) kan betragtes som Forløber for den berømte
Fabeldigter Ivan Krylov (1768—1844). Som
Tragediedigter kan nævnes Ozerov
(1769—1816), der ved Siden af de ofte benyttede fr.
Forbilleder ogsaa undertiden fulgte eng. og
tyske Mønstre. Vasilij Zhukovskij
(1783—1852), der som Digter langt overgik Karamzin,
støttede denne i hans Kamp mod den
konservative litterære Lejr og bidrog selv til at bryde
ny Baner, idet han indførte Romantikken i R.
dels gennem originale Digte, dels ved sine
mønsterværdige Oversættelser særlig af tyske og eng.
Digterværker. Ved Zhukovskij’s Side som
Romantikkens Forkæmpere staar bl. a.
Batjuschkov (1787—1855) og Ivan Kozlov
(1779—1840).
Reformbestræbelserne i Alexander I’s første
Regeringsaar vakte i R. en levende Interesse for
politiske og sociale Spørgsmaal. Pressen bragte
talrige Artikler paa den Slags Omraader, bl. a.
begyndte man at drøfte Muligheden for
Livegenskabets Ophævelse. Frisindede Elementer i de
dannede Klasser, og da særlig Officerer, der
vendte hjem fra Frankrig med
Okkupationsarmeen, deltog med Iver i Diskussionen og gav
ogsaa deres Hjerte Luft i Digte. I sine sidste
Aar forlod Alexander I imidlertid ganske det
frisindede Program fra sin Ungdom. Den
almægtige Minister Araktschejev’s Tyranni vakte
alm. Forbitrelse, og de Frisindede samlede sig
i hemmelige Foreninger, der forgrenede sig
over hele R., og udsendte Flyveskrifter og
Opraab. En af de misfornøjede, den unge Officer
Rylejev, der blev hængt 1826 som Deltager i
Dekabristopstanden, gav den alm. Indignation
mod den herskende Reaktion et poetisk Udtryk
i sine Digte.
Med Alexander Puschkin
(1799—1837) begynder en ny Periode i den russ.
Litteratur. Puschkin optraadte først som
Romantiker og vandt som ganske ung sine samtidiges
Beundring med det brogede og yndefulde
Eventyrdigt »Rusian og Ljudmila«, hvor slav.
Sagnmotiver og Reminiscenser fra ital.
Renaissancedigtning var lunefuldt flettet sammen. Som saa
mange af Tidens unge var ogsaa Puschkin
opfyldt af en uklar Frihedsbegejstring, der gav
sig Luft i dristige Digte og kaade Epigrammer
mod Reaktionens Støtter, men nogen virkelig
politisk Interesse ell. Forstaaelse havde han
aldrig. Alligevel paadrog hans liberale
Sympatier ham Forvisning, først til Sydrusland, senere
til hans Gods Michajlovskoje. Opholdet begge
disse Steder blev af stor Bet. for ham. I Syden
var det de mægtige Naturindtryk, han modtog
paa en Rejse i Kaukasus, og Bekendtskabet
med Byron’s Digtning, som prægede hans
Udvikling og satte sit Spor i flere fortællende
Digte: »Kavkazskij plěnnik« (»Den Fangne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
