Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
balletters Udstyr. Benois’, Bakst’s, Golovin’s
Dekorationer og Kostumer blev et indgribende Led
i russ. Opera- og Balletvirkning; Malernes
Dekorationer blev en »dekorativ Symfoni«, der
omhyller Bevægelsen, som »Orkestret ledsager
Sangen«. Da Diaguilev sammen med ovennævnte
Kunstnere og Röhrich under den russ. Sæson
1909 paa Châtelet-Teatret i Paris udfoldede det
blændende, virtuosmæssige dekorative Apparat
under Opførelsen af »Scheherazade« etc., var
denne russ. Kunsts Succes slaaet verdensfast.
Vrubel, den ældste i Jskusstva-Forbundet,
staar i sin ildfulde, farveprægtige Kunst, der
fantasirigt skaber oversanselige Væsener,
Dæmoner, Pan’er m. v., som den stildyrkende.
Levitan (af jød. Afstamning, som adskillige i
Gruppen) bygger paa Barbizon-Skolen i sine
banebrydende, vemodig stemte russ.
Landskaber. Serov (Sjerov), en Fortsætter af Repin,
maler i en Suite Akvareller »Peter den Store
under Oversvømmelsen« træfsikkert 18. og 19.
Aarh.’s russ. Hofliv og er en betydelig
Portrætmaler (de to Ungpige-Billeder fra hans
Ungdom o. m. a.). Maliavin skildrer med
overstrømmende Humor og næsten i Farve-Orgier russ.
Bønderkvinder. Korovin (f. 1861) viste sig i
sine første Arbejder (»Spanierinder«) som en
betydelig Maler af naturalistisk Præg og har
senere udfoldet et rigt Repertoire: Portrætter,
store Vægdekorationer, Teaterscener, grafisk
Kunst m. v. Den lovende Marie Baschkirzev
(1860—84) var en begejstret Tilhænger af
Pleinairismen. — En arkæologisk Interesse greb
mange af Kunstnerforbundets Medlemmer og gav sig
Udslag i hist. tilbageskuende Værker af ofte ret
arkaiserende Art. Saaledes maler N. Rörich
(f. 1874) storladne Fortidsbilleder fra det russ.
Norden, Bogajevsky (f. 1878) Sydens
Fortidsegne — i Cl. Lorrain’s Opbygning — i søndret
Forladthed. Churlianis (1875—1911), af lithausk
Afstamning, gengiver i Maleri og grafiske
Værker musikalsk-mystiske Stemninger (»Paradiset«,
»Rex«), A. Stelletsky efterligner det byzantinske
Formsprog, til Tider saa stærkt, saa det synes
»Pastiche«, men oftest personlig, med fin og
egen Efterføling (ogsaa Scenedekorationer til
»Snepigen«, A. Tolstoi’s »Tsar Feodor«). Benois
(f. 1870) blev Mester i den skarpe Gengivelse
af 18. Aarh.’s Typer og Manerer (»Armidas
Pavillon«), Bakst (1866—1925), først og fremmest
Scenens store Dekoratør; Grabar, Forf. af den
store, endnu ikke afsluttede russ. Kunsts
Historie, er en dygtig Kolorist. B. Mussatov
(1870—1905, en ejendommelig lyrisk Kunstner), er
som Tarchov (der maler Paris’ Boulevarder og
udmærket gengiver Børn), i særlig Gæld til
Impressionismen. Den dygtige Portrætmaler og
elegante, bizarre Skildrer af baade Rokoko-
og Biedermeier-Tid, Somov (Somof) fører over
til den grafiske Kunst, som han er en
Mester i (paavirket af Beardsley). Andre grafiske
Kunstnere foruden alt nævnte (Benois, Bakst
m. v.) Bilibin, Lanceray, Polenova, Mme
Ostroumova (Træsnit fra Petrograd) m. v.,
Maliutin og E. Narbout staar højt i Illustrationen.
— Paa yderste venstre Fløj staar bl. a. den
berømte Kandinsky, Forfægter (ogsaa i Skrifter)
af kubistiske o. a. moderne Kunststrømninger.
— Mir Jskusstva-Bevægeisen gav ogsaa
Anledning til et nationalt Arbejde for at genføde den
gamle Bondekunst; denne Kunst, udført af
Bynder (kustari) om Vinteren, er af gl Rod
og forlængst organiseret af Semstvoerne, da den
russ. Industris Vækst og Indførelsen udefra
truede den landlige Hjemmeindustri, idet man gav
Bønderne passende Modeller, oprettede et
særligt Museum i Moskva for Kustari-Sager og
Udsalgssteder smst.; den ny Kunst søgte nu, paa
Grundlag af den russ. Bondes naturlige Smag
for Udsmykning og hans rodfaste Opøvelse deri,
at opelske ny Spirer. Kunstnere som Vasnetsov,
Vrubel, Maliutin og Rörich stillede sig til
Tjeneste for Fyrstinde Tenicheva
(Talachkino-Godset ved Smolensk) og Sava Mamontov o. a.
i deres Bestræbelser for at skaffe
Værkstedsmodeller til Møbler, Keramik, Tapeter,
Broderier m. v. Særlig blev der udfoldet stor
Virksomhed til Fremstilling af hjemlige Træsager,
Broderier, Kniplinger, Legetøj som kunstnerisk
Udtryk (og gennem Salg Velstandskilde) for
det russ. Folk.
Billedhuggerkunst. Som nys nævnt
var Træskærerkunsten en alm. folkelig
Sysselsættelse fra gammel Tid. Den indgik ogsaa som
Led i Husbygningen (Bjælkernes Hestehoveder)
og paa anden Vis og fik dekorativt en rig
Udvikling. Den russ. Kirkes ikonoklastiske
Tendenser mod »udskaarne« Billeder (Statuer) i
Kirkerne blev dog en Hemsko. Da Skikken at
udføre hele Figurer, endog over
Legemsstørrelse og overmalede (saa de mindede om
Fortidens hedenske Træ-Idoler, Kumiry), bredte
sig, forbød Patriarken Filaret i 17. Aarh.
Fremstillingen af Statuer, dog med Undtagelse af
den hellige Nikolaj (da man havde fjernet hans
Statue, var den nemlig ved et Mirakel kommet
tilbage igen; efter en anden Version: da Kirken
brændte, blev Figuren optaget i Himlen), og
selv den fremskridtsvenlige Peter den Store var
med til at indskærpe Forbudet mod Statuers
Anbringelse i Kirkerne. Derimod taaltes rundt
om mange billedlige Fremstillinger paa Kors
og andet kirkeligt Inventar (Kongekronen i
Novgorods Sofie-Kirken, 15. Aarh. o. m. a.),
pragtfulde Baldakiner, især i Jaroslavl’s Kirker,
saaledes i Nikolaj-Kirken (1636), og endelig,
især fra 16. Aarh., Ikonostasernes
Træornamentik. Vi har set, at Skulpturerne i Sten bredte
sig over mange Kirker (saaledes i den
Vladimir-Ssusdal’ske Periode), og at der paa Fyrst
Golizyn’s Dubrovizy-Kirke findes Helgen-Relieffer.
Kirkernes Bronzedøre gav ofte Anledning til
Skulptur, saaledes Korsun-Dørene i Novgorods
Sofie-Kirke (tysk Arbejde, 12. Aarh.) og fl., lgn.,
samt Vassilievsky-Døren i Himmelfartskirken i
Alexandrov (russ. Arbejde, 14. Aarh.). — Med
Peter den Store følger moderne
Billedhuggerkunst samme Udvikling som Malerkunsten, blot
i spinklere Løb. Italieneren Rastrelli den Æ.
udfører bl. a. Rytterstatuen af Peter den Store
og Statuen af hans Gemalinde. Franskmanden
Falconet’s Mesterværk (som sattes i St f.
Rastrelli’s nysnævnte Ryttermonument) er
tidligere omtalt. Aanden fra fr. Skulptur var i det
hele den raadende i 18. Aarh.: Pajou, Clodion
og Houdon virkede en Tid i R.; J. F. Gillet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
