Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kloster. Der fulgte nu et treaarigt Anarki.
Bojarernes Raad førte Regeringen og valgte
Vladislav, den polske Kong Sigismund III’s Søn, til
Tsar, men samtidig fortsatte Kong Sigismund,
som tænkte paa at forene R. med Polen, Krigen
med R. Endelig stillede en Almuesmand, Kosma
Minin, sig i Spidsen for en national Rejsning,
og fl. af Bojarerne, bl. a. Dmitrij Posharsky og
Trubezkoj, sluttede sig til denne. En sv. Hær
viste sig foran Moskvas Mure (1612) og tvang
den polske Besætning til at drage bort.
Derefter blev den 17-aarige Michail
Feodorovitsch Romanov, hvis Familie ved
Giftermaal var beslægtet med Huset Rurik, 1613 valgt
til Tsar.
R. under Slægten Romanov. Tsar
Michail Feodorovitsch (1613—45)
forstod at genoprette Freden udadtil og Ordenen
indadtil. Han sluttede Fred med Sverige ved
Stolbova 1617, og med Polen sluttede han
Freden ved Vjæsma 1634, i hvilken han afstod
Smolensk, Tchernigov og Sjeversk, imod at den
polske Konge gav Afkald paa Tsartitlen. Hans Søn
Alexej Michailovitsch (1645—76)
erhvervede atter Smolensk og en Del af
Lillerusland og oprettede en staaende Hær. Over for
Gejstligheden optraadte han med stor Kraft og
Myndighed. Han sammenkaldte 1666 et
Koncilium, der afsatte den selvraadige Patriark
Nikon, men vedtog de Ændringer, som denne
havde foretaget ved den russ. Kirkes rituelle
Tekster og Forskrifter, fordi disse ikke
stemmede med den gr. Moderkirke. Et stort Parti
af »gammeltroende« (raskolniki) holdt dog paa
Teksterne i den forvanskede Form, som de
antog for den opr., og udskilte sig saaledes fra
den bestaaende Kirke. Tsaren lod endvidere
udarbejde en ny Lovbog, som blev forelagt en
stor Nationalforsamling i Moskva, og som, efter
at den var vedtaget af denne, blev offentliggjort
under Navnet uloshenije. Hans Søn og
Efterfølger Feodor III Alexejevitsch
(1676—82) førte de af Faderen paabegyndte
Reformer et betydeligt Skridt videre, idet han
tilintetgjorde de gl. Ranglister, som bestemte de
adelige Familiers Tjenesterang i Hæren og
deres Adkomst til Ansættelser i Statsembeder
(rasrjædnija knigi), ligesom han tilintetgjorde
den genealogiske Fortegnelse over alle dem, der
var berettigede til at beklæde Embeder og
ærefulde Stillinger (den saakaldte mjestnitschestvo).
Feodor efterlod ingen Børn. Efter hans Død
blev Alexej’s 10-aarige Søn, Peter
Alexejevitsch, udraabt til Tsar med Udelukkelse af
den ældre, 16-aarige Broder Ivan, der led af
Aandssvaghed. Men et mægtigt Parti, der
lededes af Familien Miloslavsky, tiltvang sig
gennem en Opstand af Strelitserne, at begge
Brødrene blev udraabte til Tsarer, under deres kloge
og ærgerrige Søster Sofia’s Regentskab. Da
hun imidlertid vilde tilrive sig hele
Herredømmet, og endogsaa tragtede efter at rydde Peter
af Vejen, flygtede denne til Klosteret Trojzky,
hvor han paakaldte den yngre Adels og de
fremmede Troppers Beskyttelse. De
sammensvorne tabte Modet, og efter at deres Anførere
og en stor Del af de skyldige var blevne
henrettede, opgav de enhver Modstand. Sofia blev
1689 forvist til et Kloster, Ivan beholdt til sin
Død Tsartitelen, men Peter I ell. den Store
(1689—1725) var nu den eneste Hersker i R.
Peter den Store’s Regering. Da R.
kun ejede en eneste Søhavn, Archangel, som
stod i Forbindelse med Verdenshavene, maatte
det først og fremmest være den ny Tsar
magtpaaliggende at aabne det russiske Rige Adgang
til Havet. Det første Skridt hertil skete ved
Erobringen af Asov (1696), der straks blev
omdannet til en Krigshavn. Efter at Tsaren
derpaa havde lagt Statens og Hærens Styrelse i
paalidelige Hænder, tiltraadte han sin første
Rejse i Udlandet (1697—98) for med egne Øjne
at lære den europæiske Kultur at kende. Han
opholdt sig særlig længe i Holland og skulde
netop begive sig fra Wien til Venezia, da
Efterretningen om en Opstand bl. Strelitserne kaldte
ham tilbage til Moskva. Efter at have straffet
de skyldige og opløst Strelitsernes Korps
dannede han en ny Hær, indøvet af europæiske
Officerer. Han oprettede Skoler, afskaffede
Patriarkværdigheden og stiftede »Den hellige
Synode«, hvis Medlemmer udnævntes af Tsaren.
Desuden begunstigede han Indvandring fra
Udlandet for at fremme Handel og Industri,
indførte fremmede Sæder og forbød Russernes gl.
nedarvede Skikke. Hans Maal var det, saa
hurtig og grundig som muligt at forvandle det
halvasiatiske R. til et europæisk Kulturland.
Det Maal, han havde sat sig, at erhverve sig
Kyststrækninger og derved hæve R. til en
Stormagt, naaede han i den Nordiske Krig,
som han sammen med Polen førte mod Sverige.
Felttoget aabnedes i Efteraaret 1690. Vel led
den russ. Hær 21. Novbr 1700 ved Narva et
fuldstændigt Nederlag; men da Karl XII
derefter vendte sig mod Polen og Sachsen og
ganske tabte sin farligste Modstander af Syne, fik
Peter gunstig Lejlighed til at erobre en Del af
Estland og Livland, og 27. Maj 1703, midt under
Fjendtlighederne, grundlagde han den ny
Hovedstad, St. Petersborg (Petrograd). Da
Karl XII endelig vendte sig mod R., blev han
8. Juli 1709 slaaet ved Poltava og trængt ind
over Tyrkiets Grænser. Det lykkedes Kongen at
bevæge Sultanen til en Krig mod R., og da
Peter trængte for dristig frem, blev han
indesluttet af Tyrkerne ved Pruth; men Storveziren,
der formenes at være bestukket, lod ham
uhindret drage bort mod at afstaa Asov (Freden ved
Husch, 23. Juli 1711). Imidlertid havde Russerne
erobret Riga og besat Viborg og Keksholm, og
efter sin Tilbagekomst til Sverige søgte Karl
XII ikke at tilbageerobre disse Stæder, men
gjorde Indfald i Norge. Efter Karl’s Død afstod
den sv. Regering i Freden ved Nystad
(10. Septbr 1721) Livland, Estland og
Ingermanland samt em Del af Karelien og Finland til R.
mod en Betaling af 2 Mill. Rubler, og dermed
var Østersøprovinserne indlemmede i det russ.
Rige. Kurland blev russ. Vasalstat gennem det
Ægteskab, som Anna Ivanovna, Peter’s
Broderdatter, indgik med Hertug Friedrich
Wilhelm, der døde i en ung Alder. Peter den Store,
som efter den Nordiske Krig kaldte sig »Kejser
og Hersker over alle Russere«, udvidede ogsaa
Rigets ydre Magt paa anden Maade, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
