Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Friedland. Ved en personlig Sammenkomst med
Alexander, 25. Juni, lykkedes det Napoleon
fuldstændig at vinde Tsaren for sig. Alexander
sluttede 7. Juli Freden ved Tilsit, i
hvilken han intet afstod og paa Preussens
Bekostning erhvervede sig Grænsedistriktet Bjelostok.
Imellem R. og Frankrig blev der truffet en
hemmelig Overenskomst, i hvilken de delte
Herredømmet i Europa mellem sig, og denne
Overenskomst fornyedes ved Sammenkomsten i
Erfurt (Septbr, Oktbr 1808). Iflg. denne
overlod R. Napoleon Herredømmet over Tyskland,
Spanien og Portugal og tiltraadte
Fastlandsspærringen mod England, hvorimod det til
Gengæld fik frie Hænder over for Tyrkiet og
Sverige. Allerede Beg. af 1808 havde R. erklæret
Sverige Krig og ladet en Hær rykke ind i
Finland, som i kort Tid, blev erobret; 1809 gik de
russ. Tropper over den tilfrosne botniske Bugt,
besatte Ålandsøerne og den nærmeste sv. Kyst
og tvang Karl XIII af Sverige til Freden ved
Frederikshamn (17. Septbr 1809), i hvilken
Svenskerne afstod Finland indtil Floden Torneå,
og Ålandsøerne. Lige saa heldig kæmpede R.
mod Tyrkiet. Dette havde, hidset dertil af
Napoleon, 30. Decbr 1806 begyndt den tredje
russisk-tyrkiske Krig (1806—12).
Russerne trængte ind i Donau-Fyrstendømmerne,
sejrede 1810 ved Batyen og Oktbr 1811 ved
Rustschuk over Tyrkerne og tiltvang sig Freden
ved Bukarest (28. Maj 1812), iflg. hvilken Pruth
blev Grænsen mellem begge Riger.
Tyrkerkrigen var bleven endt saa betids, at
R. kunde lade sin Donau-Armé under
Tschitschagov gribe ind i Krigen med
Frankrig 1812. Napoleon havde i sit Overmod
krænket R. ved 1809 at indlemme Vestgalizien
i Hertugdømmet Varszava og ved at foretage en
Skærpelse af Fastlandsafspærringen, medens
han selv vægrede sig ved at gaa ind paa R.’s
Forlangende om at rømme Preussen. Da
Napoleon Sommeren 1812 overskred den russ.
Grænse med 477000 Mand, var Russerne p. Gr. a.
deres Underlegenhed i Styrke (de raadede kun
over 200000 Mand) henviste til saa vidt muligt
at undgaa et Slag i aaben Mark og til at foretage
et Tilbagetog til det indre af Riget. For at
afholde Befolkningen fra at yde Fjenden nogen
som helst Understøttelse, erklærede man
Religionen for truet og proklamerede den hellige Krig.
Franskmændenes venstre Fløj under
Macdonald, som tillige havde det preussiske
Hjælpekorps under sin Kommando, rykkede ind i
Østersøprovinserne; deres højre under
Schwarzenberg rykkede ind i Volhynien. Hovedarmeen
under Napoleon’s personlige Ledelse slog ind i
Retning af Moskva, naaede 28. Juni Vilna, 28.
Juli Vitebsk og stødte i Midten af Aug. ved
Smolensk paa den, russiske Vestarmé under
Barclay de Tolly. Han ydede Modstand, men
blev slaaet 17. Aug. Efter at Kutusov havde
overtaget Overbefalingen, vovede Russerne
endnu et Slag, ved Borodino (7. Septbr). Efter
en haardnakket og blodig Kamp maatte de
rømme Stillingen og prisgive Moskva til Fjenden,
men den fr. Hær var nu smeltet sammen til
100000 Mand og dertil træt af Anstrengelserne.
Da Napoleon drog ind i Moskva 14. Septbr,
fandt han til sin Skuffelse Byen forladt af saa
godt som alle Indbyggerne. Om Aftenen 15.
Septbr begyndte Moskva’s Brand, som hvis
Ophavsmand man maaske med Urette nævner
Grev Rostoptschin, og efter at den havde raset
i seks Dage, laa næsten hele Byen i Aske.
Napoleon, som derved blev blottet for
Levnedsmidler og Underhold til sine Tropper, kunde nu
ikke overvintre i Moskva, og efter at hans
Tilbud om Fred var blevet endelig afvist af
Alexander, tiltraadte han 18. Oktbr Tilbagetoget.
Han vendte sig først imod Kaluga for at gaa i
Vinterkvarter i de sydlige Egne, som endnu
ikke var berørte af Krigen, men blev 24. Oktbr
ved Malo-Jaroslavets kastet i nordlig Retning
af Kutusov og maatte nu fortsætte sit Tilbagetog
til Smolensk gennem fuldstændig udpinte Egne,
medens hans Bagdækning stadig blev
omsværmet og angreben af Kosakker. P. Gr. a. den
tidlig indtrædende Kulde og Mangelen paa
Levnedsmidler led Armeen ubeskriveligt, og da den,
9. Novbr, naaede Smolensk, var den i
fuldstændig Opløsning. Det videre Tilbagetog truedes
derved, at den russ. Sydarmé under
Tschitschagov, efter at den havde trængt
Schwarzenberg tilbage, og Nordarmeen under
Wittgenstein, som ikke havde kunnet hindre
Franskmændenes Fremmarch i Østersøprovinserne, nu
uhindret kunde forene sig paa Napoleon’s
Tilbagetogslinie. Med Opbydelse af de sidste
Kræfter tiltvang Franskmændene sig, endnu
inden denne Forening var foregaaet, Overgangen
over Beresina, og i en ynkelig Tilstand naaede
Resten af Hæren 6. Decbr Vilna, som den ikke
kunde holde. Yorks Frafald fra
Franskmændene tvang endogsaa disse til i Beg. af 1813 at
rømme Weichsel-Linien.
Alexander, der lønskede at erhverve sig hele
Polen, fortsatte Krigen, i Forening med
Preussen. Det første Felttog, i hvilket Wittgenstein
og Barclay de Tolly anførte de russ. Hære,
endte efter Slagene ved Groszgorschen og
Bautzen med Tilbagetoget til Schlesien. Men i det
næste Afsnit af Krigen, efter at Østerrig,
England og Sverige var tiltraadt Koalitionen, tog de
russ. Tropper fremragende Del i de Sejre,
gennem hvilke Napoleon blev fordreven fra
Tyskland og derefter styrtet. I de forbundnes Raad
spillede Kejser Alexander ved Siden af
Metternich en meget fremtrædende Rolle, og han
hidførte saaledes bl. a. Bourbon’ernes
Restauration. Han overværede Wiener-Kongressen, og
her stillede han den Fordring, at det
Landomraade, som Preussen havde erhvervet sig ved
Polens tredje Deling, skulde tilfalde R., dog
saaledes, at Preussen blev holdt skadeløst derfor
af Sachsen. Denne Fordring førte til en
Konflikt med Østerrig, og Vestmagterne, men den
bilagdes dog, efter at R. havde gjort nogle
Indrømmelser. R. fik det egl. Polen, som et særligt
Kongerige, der beholdt sin fri Forfatning.
Alexander’s Besiddelser strakte sig nu imod V. hen
ad Oderen til, medens de mod Ø. strakte sig
ud over Bering-Strædet og over en Del af
Nordamerika. De omfattede over 20 Mill. km2 med
omtr. 50 Mill. Indb.
Denne Overmagt, som R. havde opnaaet i
Europa gennem Krigene med Napoleon,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
